Vintagehifi.dk

Når man hører musik fra slut 60'erne og 70'erne sker der en forholdsvis stor forbedring i lydkvaliteten i start 70'erne (Det er næsten som når man (som lydmand) skifter fra SM58 (dynamisk mikrofon) til AKG 535 (kondensator mikrofon))

Er der nogen der ved hvad fa..... der skete med udstyret/teknikken der ?


Med venlig hilsen

Christian

Hmmm- ja, godt spørgsmål.

Det er dog ikke mit indtryk, at lyden blev mere "åben" og luftig, hvilket den ville blive i dit eksempel med SM58 Vs. 535'eren. (dyn. vs. cond.) - snarere det modsatte.

Mon ikke du skal trække et par eksempler frem? - det vil nok også være genre-bestemt.

Jeg har masser af plader fra 60'erne, hvor mit indtryk er mere luftighed og "lethed" - vs. en mere "tæt" optaget lyd (closemiking) fra starten og op til '77 - '78.

Nu ligger det sådan, at man i et ret begrænset omfang har brugt de nævnte mikrofoner og i langt højere grad netop HAR brugt kondensator miks - /div. Neumann - AKG - osv...

Til nogle ting har man blandet kortene og anvendt flere miks på ét instrument - fx 3-4 alene på guitar for at have noget at vælge imellem og blande - mixe

Jeg tænker, at det er meget genrebestemt. Jazz-optagelserne fra 60'erne er overvejende noget af det bedste overhovedet - poppen fra 70'erne er håbløst tæt og kompakt. Især trommeproduktinoen fra 70'erne er for mig alt for tæt og kompakt - uden rumklang i mange tilfælde og med et EQ, der er drejet helt om i Edens Have. Det klassiske har levet sit helt eget højkvalitative liv i mange årtier.

Det bedste kendte rock fra 70'erne hvad angår ambience og livlighed og lydmæssig "lethed", som jeg lige i dette øjeblik kan komme i tanker om - kan fx være Led Zeppelin -

Emnet er umuligt at blive entydig omkring - alt for mange optagelser kender man ikke - genre - smag


Vh
Freddy

Den med bedre lyd i 70 og opad tror jeg ikke på!
Lyt til de gode optagelser fra tresserne, det handler mere om at beat musikken blev mere spændende for selskaberne, der var penge i det, derfor gav man grupperne adgang til bedre teknik i studierne i årtiet efter 60 erne.
Klassisk ! det er helt tilbage i halvtredserne der startede med god lyd!
Lyt til RCA "living StereO" fra halvtreds og tres!
Meget flot lyd!
Tag bare den mere kendte beat og jazz fra tresserne - det er god teknik!
Så ikke teknik men penge lægger niveau på den tids optagelser!
Hilsen Torben

Må jeg tilføje at jeg har set Betales mix pult og øvrige udstyr fra deres første lp.
Det rene ragelse havde man at byde dem!
Det rettede sig væsentligt - da de begyndte at give kasse til EMI!
Mer hilsen Torben

Nu du siger Beatles og lyd kommer jeg til at tænke på det her gamle klip med Smith & Jones: https://www.youtube.com/watch?v=5Pf23awONGU

Om lyden blev bedre på vinyl i 70érne, kan nok diskuteres.
Men pg.a de flere spor der kom til rådighed, blev den egentlige "lavkage-produktion" skabt.
Det giver nogle flere muligheder i stereo-mæssig forstand, men på bekostning af naturlighed.
Først i 1970 blev i studierne også indført nye støjreducerings-systemer og bassen blev filtreret kraftigere end før, hvilket også kunne høres på mange plader fra 1970-71

Ja- nemlig....

Flere spor - lagkageproduktion og flere andre nye muligheder - voldsommere EQ'ing - Comp - limiters - panning - i det hele taget blev studiemixernerne med tilhørende effektracks pludseligt meget omfangsrige med rigtig mange muligheder for at forme lyden - både til det gode og det ikke så gode. Jeg tror, at mange producere og andre interessenter var noget benovede over disse muligheder og "overbrugte" dem i en temmelig voldsom grad. Tilmed blev det hermed muligt, at "producere" lyden fremfor at "gengive" den - og det er vel i yderste forstand vel her, hvor kimen bliver lagt til den voldsomme (forhadte blandt mange) såkaldte overproduktion, som vi er vidne til i dag i poppedrengenes verden.
Bevares, jeg kan da sagtens finde nogle 70'er plader frem, som lyder decideret fortræffeligt, men jeg kan til fulde finde endnu flere, hvor jeg tænker, at det er noget lydmæssigt makværk (selvom musikken isoleret set kan være konge). For meget "close-miking" - for meget lagkage - for tæt lyd - for lidt ambience -
Jeg oplever stadig 60'erne produktioner (generelt) - som mere luftige - og måske med en fornemmelse af, at signalerne har passeret preamps med rørbestykning).

Edit: Må nok lige undtage Phil Spector her :-)

Vh
Freddy

ps Torben.
Udstyret Beatles blev budt i 1962-63, var faktisk udstyr som det så ud dengang.
Hvis der var et problem, var det nærmere det at produceren (G.Martin) EMI stillede til rådighed, var klassisk uddannet og musikken han indspillede, var klassisk musik eller musik der hørte til genren "fun-music" med bl.a Peter Sellers.
Georg Martin forstod sig ikke på rock/beat på daværende tidspunkt, hvilket kunne høres på den manglende vægt i samarbejdet mellem bas og trommer på de første Beatles-plader.
Men han skulle vist hurtigt få det lært.
Hvis i har mulighed, så prøv at lytte til "Beatles in Hamburg".
På denne plade er bassen meget større og mere i overensstemmelse med live-lyden Beatles havde, inden de begyndte at indspille plader.