Vintagehifi.dk

Fensten skrev:
....kan man relatere sig til vokalen? I min bog et af de væsentligste parametre. Er vokalen fremtrædende, tilbagelænet, blød eller skinger.

eller naturlig. Enig, men så må vi jo hellere finde et par plader med vokaler...

Fensten skrev:
Lyttede til et par Vestlyd 15´tommer Co-axiale højtalere i hifi-klubben forleden, før at min bedre halvdel brugte opsparingen i Skousen på en vaskemaskine.

De lød udemærket med Dave Brubeck Take Five, men øreblødende hårdt med Smashing Pumpkins "Bullet with butterfly wings". Det der manglede på Vestlyd, var mellemtonen, som i udpræget grad var fraværende eller reduceret.

Nu er du jo også gradueret til brunt bælte i Coaxialer. Mon ikke Hifi-klubbens er et grønt bælte?

Jeg kommer

Jeg tænker dynamik er en væsentlig parameter at kigge på.

bjerager skrev:Jeg tænker dynamik er en væsentlig parameter at kigge på.

Enig.
Jeg læste dynamikken ind i kropsligheden.

Mvh.

Fensten

Dynamik tilføjet som tydelig forskel mellem svage og kraftige passager.

Meget komprimerede optagelser af fx heavy er ikke særlig dynamiske men kan godt være kropslige.

MAJ skrev:Jeg kommer

Tjek

ralphandersen skrev:Så er der en uge igen! Man er stadig velkommen. Kbekke og Fensten er på og måske MAJ, måske PQR (men vist nok ikke).

Det kunne være interessant at forsøge at lave et sammenligningsskema, men hvilke forhold/dimensioner gør at en presning lyder godt? Hvis man skulle vælge nogle centrale vurderingsparametre, hvad skulle de så være?

Det kunne være sådan noget som:

Støj, forvrængning, "slidthed"
Klarhed: At man kan høre det hele og skelne de enkelte instrumenter fra hinanden
Kropslighed: At man kan fornemme bas, lilletromme, sax, klaver osv. fysisk.
Hul igennem: at man fornemmer en virkelig musikalsk begivenhed

Hvad kunne man ellers vurdere på? Forslag modtages med tak.

Må indrømme, at jeg slet ikke har overvejet, at man kunne gribe det så systematisk an. Men jeg har jo heller ikke dyrket det her med at sammenligne forskellige udgivelser af det samme værk før.

Jeg har nok i første omgang tænkt at forsøge at fokusere på forskelle og ligheder imellem “originalen” og genudgivelsen og hvordan det samlede udtryk falder ud.

Der er ihvertfald mange ting, man kan overveje. Det er klart, at vi f.eks. altid gerne vil have dynamik og fravær af forvrængning. Men hvad nu, hvis originaludgivelsen rent faktisk ER forvrænget eller ikke er særlig dynamisk? Og hvad nu hvis de “fejl” er blevet “repareret” på genudgivelsen og måske endda (Gud forbyde det!) digitalt?

Hvad er så mest rigtigt? Hvad lyder så bedst?

Det skulle undre mig, hvis der ikke kommer et par Blue Notes i spil undervejs og jeg kunne i hvert fald godt have lyst til at høre i hvor høj grad, man kan genkende “the Van Gelder Sound” på genudgivelser kontra originaler/tidlige udgivelser.

Rudy Van Gelder foretog jo, stærkt ansporet af Alfred Lion, nogle valg f.eks. omkring close-miking og mellemtone, som blev definerende for, hvordan lyden af Blue Note og til en vis grad jazz i det hele taget opfattes også i vores tid.

Men han lavede også ting, som man måske ville undgå i dag, som f.eks. at indspille båndene maksimalt “hot”, afrullet bas og den berygtede “boxy” klaver-lyd.

Så hvordan har man mon håndteret det igennem tiden? Har man bevaret det oprindelige udtryk mest muligt eller er man blevet fristet til at “forbedre” på sagerne? Kan vi i det hele taget høre forskel?

Men det kan man jo altid diskutere bagefter eller ved siden af.

Jeg er med på legen med et skema og det skal i hvert fald nok blive sjovt at sammenligne, hvad de enkelte deltagere i panelet rent faktisk har oplevet.

Det kunne blive endnu sjovere, hvis vi blev et par stykker mere

kbekke skrev:
Det kunne blive endnu sjovere, hvis vi blev et par stykker mere

Gad godt, men fredag eftermiddag i Thy..... det kan jeg desværre ikke...

Jeg kan desværre ikke bidrage med så meget, da jeg ikke kender musikken, der bliver drøftet.
Udgangspunktet for mig er, at jeg ikke tror, at jeg kan høre forskel, men det er jo netop det, der er det sjove.
For tænk nu, hvis jeg kan…

ralphandersen skrev:Det kunne være sådan noget som:

Støj, forvrængning, "slidthed"
Klarhed: At man kan høre det hele og skelne de enkelte instrumenter fra hinanden
Kropslighed: At man kan fornemme bas, lilletromme, sax, klaver osv. fysisk.
Hul igennem: at man fornemmer en virkelig musikalsk begivenhed
Dynamik: Forskel mellem svage og kraftige passager

Hvad kunne man ellers vurdere på? Forslag modtages med tak.
(redigeret 22/10)

Jeg kommer jo nok ikke, men vil foreslå, at der også lyttes efter “soundstage” - altså lydbilledets bredde, dybde, højde og de enkelte instrumenters placering i dette og i forhold til hinanden.
Det påvirkes naturligvis meget af højttalernes faselinearitet (når tonerne frem til øret på samme tid fra enhederne som de er det i optagelsen).
Navnlig optagelser, der er lavet med alle musikere til stede og spillende sammen på én gang, kan rumme væsentlige elementer på dette punkt.

Captain Phoenix skrev:
Jeg kommer jo nok ikke, men vil foreslå, at der også lyttes efter “soundstage” - altså lydbilledets bredde, dybde, højde og de enkelte instrumenters placering i dette og i forhold til hinanden.
Det påvirkes naturligvis meget af højttalernes faselinearitet (når tonerne frem til øret på samme tid fra enhederne som de er det i optagelsen).
Navnlig optagelser, der er lavet med alle musikere til stede og spillende sammen på én gang, kan rumme væsentlige elementer på dette punkt.

Tilføjet listen, men jeg ville ønske der var et dansk ord.
(Det sjove er at man også kan lytte efter soundstage på monoplader, bare uden bredde).

For øvrigt og for en anden gangs skyld: Jeg kan fornemme vilje fra sjællændere til at tage den lange vej til Thy, hvis passende betingelser er opfyldt. Er det rigtigt fornemmet og hvilke betingelser skal så være opfyldt? Overnatning kan sagtens arrangeres men er der andet der er vigtigt?

kbekke skrev:
Må indrømme, at jeg slet ikke har overvejet, at man kunne gribe det så systematisk an. Men jeg har jo heller ikke dyrket det her med at sammenligne forskellige udgivelser af det samme værk før.

Jeg har nok i første omgang tænkt at forsøge at fokusere på forskelle og ligheder imellem “originalen” og genudgivelsen og hvordan det samlede udtryk falder ud.

Der er ihvertfald mange ting, man kan overveje. Det er klart, at vi f.eks. altid gerne vil have dynamik og fravær af forvrængning. Men hvad nu, hvis originaludgivelsen rent faktisk ER forvrænget eller ikke er særlig dynamisk? Og hvad nu hvis de “fejl” er blevet “repareret” på genudgivelsen og måske endda (Gud forbyde det!) digitalt?

Hvad er så mest rigtigt? Hvad lyder så bedst?

Det skulle undre mig, hvis der ikke kommer et par Blue Notes i spil undervejs og jeg kunne i hvert fald godt have lyst til at høre i hvor høj grad, man kan genkende “the Van Gelder Sound” på genudgivelser kontra originaler/tidlige udgivelser.

Rudy Van Gelder foretog jo, stærkt ansporet af Alfred Lion, nogle valg f.eks. omkring close-miking og mellemtone, som blev definerende for, hvordan lyden af Blue Note og til en vis grad jazz i det hele taget opfattes også i vores tid.

Men han lavede også ting, som man måske ville undgå i dag, som f.eks. at indspille båndene maksimalt “hot”, afrullet bas og den berygtede “boxy” klaver-lyd.

Så hvordan har man mon håndteret det igennem tiden? Har man bevaret det oprindelige udtryk mest muligt eller er man blevet fristet til at “forbedre” på sagerne? Kan vi i det hele taget høre forskel?

Men det kan man jo altid diskutere bagefter eller ved siden af.

Jeg er med på legen med et skema og det skal i hvert fald nok blive sjovt at sammenligne, hvad de enkelte deltagere i panelet rent faktisk har oplevet.

Det kunne blive endnu sjovere, hvis vi blev et par stykker mere

Systematikken skal ikke være en spændetrøje, men en måde at kvalificere vores oplevelser. Hvis det bliver for irriterende, holder vi bare op.

Jeg bruger mange penge på plader og kunne godt tænke mig at det gjorde en forskel i forhold til oplevelsen. Det er nemt at narre sig selv til at høre forskelle, hvor der ikke er nogen, eller at høre ens sjældne originalpresning som bedre end den egentlig er. Måske kunne man bare nøjes med Tidal og en god DAC...

På den anden side: Hvis flere mennesker er enige om at originalpresningen lyder bedre fordi den har mere hul igennem, dynamik og fysikalitet, selvom den støjer og mangler lidt på klarhed, ja, så har jeg gode grunde til at blive ved med at købe gamle plader...

ralphandersen skrev:For øvrigt og for en anden gangs skyld: Jeg kan fornemme vilje fra sjællændere til at tage den lange vej til Thy, hvis passende betingelser er opfyldt. Er det rigtigt fornemmet og hvilke betingelser skal så være opfyldt? Overnatning kan sagtens arrangeres men er der andet der er vigtigt?

Havde jeg ikke lige været ude at rejse, var jeg nok dukket op. Selvfølgelig prøvet at få bare én mere med i bilen. Tror de fleste ville foretrække en lørdag dog... - og selvfølgelig overnatning som en mulighed.
I må have god fornøjelse med det.

X-ray

ralphandersen skrev:

Captain Phoenix skrev:
Jeg kommer jo nok ikke, men vil foreslå, at der også lyttes efter “soundstage” - altså lydbilledets bredde, dybde, højde og de enkelte instrumenters placering i dette og i forhold til hinanden.
Det påvirkes naturligvis meget af højttalernes faselinearitet (når tonerne frem til øret på samme tid fra enhederne som de er det i optagelsen).
Navnlig optagelser, der er lavet med alle musikere til stede og spillende sammen på én gang, kan rumme væsentlige elementer på dette punkt.

Tilføjet listen, men jeg ville ønske der var et dansk ord.
(Det sjove er at man også kan lytte efter soundstage på monoplader, bare uden bredde).

For øvrigt og for en anden gangs skyld: Jeg kan fornemme vilje fra sjællændere til at tage den lange vej til Thy, hvis passende betingelser er opfyldt. Er det rigtigt fornemmet og hvilke betingelser skal så være opfyldt? Overnatning kan sagtens arrangeres men er der andet der er vigtigt?

For mit vedkommende handler det om de næsten 7 timers transporttid med offentlige transportmidler, som bare ikke passer godt ind i forhold til min arbejdstid fredag. Der er ellers både smukt og hyggeligt oppe hos dig i Thy. Og dybest set er det jo mit eget problem, at jeg ikke har en bil og bor hvor jeg gør. Thats lige...

kbekke skrev:
Det kunne blive endnu sjovere, hvis vi blev et par stykker mere

Så er aqrannes også på og der er sandsynlighed for at der kommer en eller to mere...

Af plader har vi indtil videre

Kind of Blue (mono) gammel og diverse fancy nytryk
Milestones (Mono) i en tidlig (meget slidt) Fontana presning og i en lidt nyere knap så slidt presning. (ingen moderne presning)
Blue Train (mono) i en tidlig presning og den nye Blue Note både mono og stereo
Somethin' Else – with Miles Davis (mono) med Cannonball Adderley i en tidlig presning og kbekkes nye presning
Duke Ellington meets Coleman Hawkins (Stereo) i en tidlig presning (ingen ny presning)
Go med Dexter Gordony (Stereo) i en tidlig presning, evt din (mono) og den nye presning
Back at the Chicken Shack og Prayer meeting med Jimmy Smith (Stereo) i en tidlig presning (mangler den nye presning)
Hustlin' med Stanley Turrentine (Mono) i en tidlig presning (mangler den nye presning)
Time Out i diverse versioner
Ziggy Stardust i en lidt kedelig tysk tidligfirserpresning. kbekke har en nyere presning.
Beatles er jo altid værd at høre, men jeg har kun en hærget monorevolver og cd-boksen i stereo
Led Zeppelin II har Fensten i en ny presning, måske har jeg en gammel liggende.

Det var vist bruttolisten. Jeg er ret sikker på at der skal skæres noget væk hvis vi ikke skal blive bimse.

Jeg er jo totalt på jazz, men mon ikke det ville være rart for de fleste med rock og lidt vokal også. Jeg tænker 50/50 ville være en god fordeling, men så mangler der jo noget rock. Er der nogen der kan tage nogle nye/gamle presninger af rock med?

Jeg kunne også godt tænke mig at sammenligne med noget digitalt.