Cambridge Audio CD3

Jeg har haft denne undseeligt udseende CD-spiller med til et par træf, sidste på Trente Mølle, og har ihærdigt forsøgt at "sælge" den som den eminente CD spiller, som jeg synes den er. Den er fra anden generation af firmaet Cambridge Audio, der er grundlagt helt tilbage i 1968. I midt 80'erne kom en større omlægning af firmaet og redesign af Cambridge Audio's produkter nu med Stan Curtis i førersædet (ham der tidligere havde designet 777 MOS-FET forstærkeren for Mission, som også var med til sidste års træf). Han havde høje ambitioner for produkt-kvalitet (læs lydkvalitet), ift. ressourcer brugt på udseende. Efter to versioner CD-afspiller med separate DAC's og drev, kom CD3 i 1991 på markedet i UK til en pris på 700 £ (knapt 7.000 kr), faktisk kom den model også i en separat dac og drev version (CD3M/DAC3). Sidstnævnte DAC3 skal ikke forveksles med den senere og noget ringere TDA1305 baserede DAC3, som uheldigvis fik samme produktnavn, for allerede i 1994 fik Cambridge Audio nyt ejerskab med væsentligt lavere ambitioner for lydkvalitet. Og efterfølgeren CD4 var mere et discount produkt kvalitetsmæssigt end tidligere, men også til en meget lavere pris.
CD3 er bygget op om 2. generations DAC fra Phillips TDA1541A + SAA7220P/B digitalt filter, samt det bundsolide og ultrastabile Philips CDM1 markII drev, lavet i sprøjtestøbt aluminium. Det specielle er, at der sidder 4 stk TDA1541A DAC'er i maskinen, der deles om jobbet med at decode. Brugen af flere TDA1541A chips, er set i andre maskiner som fx den også højt værdsatte Grundig 9009; Grundig bruger den håndplukkede S1 version af chip'en (også kaldet single crown), den der også sidder en enkelt af i Philips CD-880. I Grundig maskinen er de dog parallel-koblede og ikke differential koblede, som i CD3 (som jeg forstår det, skiftes de fire DAC'ertil at decode signalet i CD3). Jeg har skiftet ALLE elektrolyt-kondensatorer i min maskine, inklusiv dem i motorstyringen til drevet, de kan godt forårsage unoder når de bliver gamle. Jeg har ikke sat ny clocke i den, jeg har godt nok en LClock XO3 i den rigtige frekvens liggende. Jeg fik ikke fjernbetjeningen med til min afspiller, men systemet er standard Philips, og en fjernbetjening fra enhver samtidig Philips CD-maskine kan bruges.
Lampizator har også onduleret en CD3 for en kunde, men her er hans kommentar til lyden fra den umodificerede version:
"Having said that - I must admit that non-lampized CD3 is the best CD player around by a wide margin. Lampization only improves it a little, giving much cleaner bass and trebles. It converts a superb hi-fi machine into real high end. In standard factory version the CD3 thrashes the Grundig with one hand behind the back."
CD3 er ret sjælden, men ses til salg af og til, jeg har dog aldrig set den annonceret herhjemme. Jeg har købt min på tysk ebay for snart mange år siden, og fik den for omkring 100 €, såvidt jeg husker. Siden da, er der kommet en større interesse om spillen, og den sidste solgt på ebey.co.uk i går, løb op i 4000 kr.
Det er jo ikke udseendet, der vækker opmærksomhed
Indmaden med strømforsyningsprint i midten, digitale filtre, clock og dig. udgang til venstre, mens de 4 DAC boards og analog udgang sidder til højre
De fire DAC boards i nærbillede, til venstre (foran) dem sidder boardet der multiplexer mellem de fire DAC's (som jeg har forstået det). Foran kan man se datokoden july 90.
Klip fra auktionen i går, som jeg fulgte med i, fordi jeg tænkte at jeg måske kunne skaffe mig en billig ekstramaskine, skulle noget ske med den jeg har, det blev ikke til noget.
Mvh Klaus