Ikke at det måske lige er min boldgade, - men den kunne jeg simpelthen ikke bare gå forbi, sådan en TEAC A-860 i som ny stand. Den kommer fra den samme nu lukkede hi-fi forretning, hvor jeg tidligere fandt en SAE forforstærker, som aldrig havde været ude af butikken. Det har denne TEAC heller aldrig været

Kendte godt maskinen i forvejen, men alligevel, - og uden at fornærme medlemmer af Teac klanen, - så er den vel egentlig lidt stor og klodset og så alligevel på samme tid super spændende og interessant og et absolut 'landmark', - se bare klip fra Hi-Fi REVYEN 1978 nedenfor!!
Og der manglede sandelig ikke noget. Den helt originale kabelfjernbetjening fra Tascam var der, - også i som ny stand, - stadig med den oprindelige metaltråd viklet omkring!!
hifiengine omtaler den:
http://www.hifiengine.com/manual_librar ... -860.shtml
og
thevintageknob
http://www.thevintageknob.org/teac-A-860.html
Maskinen er i sin tid kommet direkte fra HARMAN i Tyskland og der er derfor ingen DEMKO-skilte på den, som der ellers altid var i perioden. Alt er fint og pænt, også når man ser maskinen på bagsiden:
. . . . indtil man får set nærmere på den. For der findes intet fabrikationsnummer på maskinen, kun en label som denne:
Normalt blev der sat 'Sample' skilte på prototype-, forserie-, dummy- og specielle demoapparater. Om HARMAN i Tyskland har fået denne maskine fra TEAC til demobrug og med vilje eller ved en fejl sendt den til Danmark, det ved naturligvis ingen og vi finder heller aldrig ud af det. Det står jo derfor enhver frit for, at give historien lige det twist, som man nu synes den kan trække

Som det er lige nu, kører maskinen ikke helt som den skal, men det håber/regner jeg med, at Henrik(Arnborg) kan få styr på. Når den så kommer tilbage fra hifi-sygehuset, har jeg lidt forskellige bånd klar, af passende kvalitet

Vh/
Harvey