af dela » ons 27. apr 2016 11:21
Jeg har lige vedlagt et par billeder af printene før operationen. Det ser ikke så galt ud, men alle transistorer, som sad under "vandlinien" måtte skiftes, da benene var rustet (?) over ved indgangen til transistorhuset. Desværre var netop motor/power boardet ret hårdt ramt, og det er det værste at reparere på, men også både indspille- og afspilleforstærkerprint skulle have skiftet de fleste transistorer. Så er det dejligt, at man kan gå ned i Brinck og købe NOS BC108 og BC178 for kr. 3,39 pr. stk. Jeg tror at jeg skal ned og hamstre lidt flere...
Tankevækkende nok har jeg aldrig haft brug for at skifte elektrolytkondensatorer i en Nagra, uanset alder. Da de blev lavet, var der ingen smalle steder mht. komponentpriser, så alle større kondensatorer er tantallytter, hvor elektrolytten (syre) er indkapslet i et glashylster. De er stort set uforgængelige... Det samme gælder remme; de kan også holde (næsten) evigt.
Jeg havde egentlig regnet med at den bare skulle være organdonor, men jeg blev lidt grebet af at få den til at køre. For lidt tid siden købte jeg så en anden (mere hærget) donormaskine, som så kunne levere lidt nye stumper.
Nu mangler jeg bare det værste: Kapstanakslen/lejet skal skiftes, og det indbefatter at skille motoren ad. Selve akslen kan tages ud, så anker og kommutator bliver siddende i huset (det er fy at tage ankeret ud, for så ryger magnetiseringen af det, og motoren bliver svag og strømhungrende). Men stadig skal man skille en del af værket ad for at gøre det, så der skal lige øves lidt på donormaskinen først...
Da jeg besøgte DR Museet for et par måneder siden så jeg deres Nagra-samling, og de fortalte om en Nagra, der blev tabt i en kanal i Ægypten. Den blev fisket op og tørret, og såvel maskine som bånd fungerede fint bagefter. Så det er hårdført grej.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.