Hej
Jeg har for nyligt købt en Sony TC-645 spolebåndopt. Den er i meget fin mekanisk stand, bortset fra mellemhjulet mellem motor og capstan er sidt både gummi og leje. En Tc-645 er ellers en 3-motors maskine, så det er noget skuffende at den er med mellemhjul, især når man sammenligner med forgængeren TC-640, der havde rem og to hastigheds motor.
At finde et nyt mellemhjul er ikke let, så jeg besluttede mig til noget "ulovligt" (her i forummet ilde set) nemlig at bygge den om til remtræk. Det kræver jo bare en anden motor med 2 hastigheder, og en passende remhjul.
På E-Bay fandt jeg den rigtige motor, til en Tc 640, men med forsendelse told og moms blev den for dyr til noget der stadig kun var et eksperiment.
Løsningen blev en Papst motor fra rodekassen (fra en Beocord 1200) og et relæ til at koble om på spolerne i motoren. Der skal selvfølgelig også laves en passende remhjul .
Det er kommet til at virke fint, men er en sådan maskine nu helt ødelagt i jeres øjne ?
Bør jeg få fart i en 2-speed Sony motor , så det i det mindste ser mere rigtig ud.
Jeg vil meget gerne høre jeres mening