Det skal være en stereo dekoder som er en selvstændig enhed, d.v.s. med egen strømforsyning, FM (mono) indgang og en L og R stereo udgang som kan sluttes direkte til en forstærker.
Grunden til jeg spørger er at jeg har taget min R&S ESVP receiver op i musikstuen og sluttet den til mit anlæg. ESVP har en FM udgang der tages direkte fra FM demodulatoren og niveauet passer fint til en typisk Tuner/Aux indgang på en forstærker.
Den er super følsom og på bare et par stumper ledning kan den sågar samle jyske P4 stationer op

Dens begrænsning i forhold til FM standarden er at dens mellemfrekvens filter er 120 kHz og ikke 150 kHz som er FM normalen. Den spiller super godt med super dynamik i både top og bund, i mono, men spørgsmålet er om de 120 kHz er et problem for stereo dekodning.
Så det kunne jeg godt tænke mig at få afklaret inden jeg evt. investerer i en sådan en dekoder

Kender du ikke en ESVP, så ser den sådan her ud:
Hilsen Kenneth