Fredmarantz skrev:For at få bare lidt kød på denne tråd, så vil jeg prøve at fortælle lidt om Marantz 23.
Marantz 23 er produceret i Japan, hos Standard Radio co-operation i ca. 1971. Den er designet (som alle de klassiske Marantz) i USA -
Den er den rene FM/AM-tuner i en Marantz-serie, som bestod af model 22 - 23 - 24- 25 - 26 - 27 - 28 og 29.
(alle modeller, undtaget model 23 Tuner - var stereo receivere af forskellig drøjde - en enkelt eller to havde fået en pladespiller sat ned i toppen.
Alle disse modeller var Marantz allerførste tiltag med outsourcing - alle er bygget på Licens i Japan, som tidl skrevet.
De er ikke det heldigste i design og finish - detaljerne er lidt grove - tydeligvis noget, som Japanerne lige skulle vænne sig til. Lyden på de forskellige modeller er for så vidt ok - men sætter ikke nye standarder - især ikke, hvis man sammenlginer med både tidligere og senere Marantz. Model 22 Stereoreceiver er nok der, hvor man får mest - det er en ret velbygget og robust - vellydende receiver. Model 23 er den eneste FM-tuner i serien. Der er importeret ganske få model 23 til DK - måske 10-15 stykker og jeg har viden om i hvert tilfælde 3, som har overlevet tidens tand her i DK - den ene står hos mig og er i god form. Det er ikke den model, som vi jager mest.....men den har Marantz-historisk betydning.
Model 23 er på alle måder en ganske ordinær tuner - lyder ok - bygget med diskrete komponenter hele vejen. Den kunne fås med to forskellige skala-farver (baglyst) - hhv. en grøn og en blå. Dem, vi fik i DK var blå. Den, som der er et billede af i starten af tråden ser ud til at være med grønlig skala. Jeg er dog ikke sikker - synes, det ligner en blanding....hmmmm
Skalapinden er en hvidmalet rund metalpind. Der er ikke scope i tuneren. Lyskassen er lavet i metal![]()
Der var på et tidspunkt i det gamle High fidelity's dage en sort/hvid besøgsartikel hos en mand, som havde en sådan model 23 - den blev højt besunget af bladet og blev betragtet som værende en meget spændende og luxusbetonet tuner.![]()
lidt mere om den her: http://www.classic-audio.com/marantz/0023.html (nogle af oplysningenre er ikke helt korrekte)
og her lidt Youtube-show-off: https://www.youtube.com/watch?v=95S3Gr2t-5s
Vh
freddy
Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst