Der er kommet nogle frameldinger til træffet - og der er derfor plads til yderligere 4 deltagere.
Så hvis du (eller evt. en gæst/kommende forumfælle) ikke fik dig tilmeldt, så er muligheden der. Se første ppost i tråden om hvordan man gør.
Vi har disponeret ift. indkøb, afgivet madvare-bestillinger mv. i mandags, så det er desværre ikke muligt at få refunderet indbetalingen, hvis man framelder sig. Generelt gælder (som tidligere) at et evt. mindre overskud fra træffene "står over" og kan bruges til senere træf hvis nødvendigt.
Og en lille appel:
Det er naturligvis dejligt, at der ret hurtigt blev tilmeldt deltagere op til maks-antallet.
Men det er tilsvarende ærgerligt, at nogle melder fra igen (enten uden at årsagen er os bekendt eller fordi der lægges andre planer for den pågældende dag). Det giver dels ekstra administration (hvad vi sådan set helst er fri for
) og dels kan det, at vi melder "
Udsolgt - man kommer på venteliste", måske afholde nogle, der gerne ville deltage fra at tilmelde sig.
Der kan naturligvis opstå særlige situationer, hvor man ikke
kan deltage, hvilket er fuldt forståeligt.
Der har blot i år været usædvanligt mange frameldinger - derfor denne appel mhp. fremtidige træf.