af Arnborg » tirs 14. sep 2021 10:43
Og når kabinetterne nu er så fine, så bliver man jo nød til også at gøre noget ved enhederne, diskanterne var grimme, men jeg var heldig at finde et par meget pænere, så de blev sådan set bare udskiftet. Mellemtonerne fik et par nye center-domer, og blev opfrisket med sort "dry-ink" (jeg ved ikke hvad det hedder på dansk).
128H Basenhederne var lidt en anden historie. Jeg havde ikke set det da jeg købte dem, men åbenbart så var der forskel på diameteren på selve membranen de to højttalere i mellem. Altså selve Aquaplas delen uden kantophæng.
Den største måler 9 5/8" (9,625) = 244,475 mm
Den mindste måler 9 3/8" (9,375) = 238,125 mm
Lidt efterforskning viser at 128H enheden åbenbart findes i to størrelser, uden yderligere forskel i typeangivelsen, de hedder begge 128H.
Det går jo så ikke med sådan en forskel på to højttalere i det samme sæt. jeg kan sikkert ikke høre det, men det er mere der at man ved det, og faktisk også godt kan set det.
Nu er det jo forholdsvis svært at tilføje materiale til det der aquaplas, så løsningen måtte være at fjerne 3,173 mm hele vejen rundt på den største, og så finde et kantophæng der passer til den.
Membranerne var ikke særlig pæne så jeg besluttede mig for at male dem. Det er der mange meninger om men i forhold til den vægtforskel der udgøres af størrelses forskellen på de to membrantyper, så betyder vægten af tilført maling ingenting. Jeg har vejet den tilgåaede mængde maling til ca. 1,7 gram i tør form.
Jeg er ikke den første der har malet 128H hvide aquaplas membraner, men jeg ville gerne have dem så tæt på den originale lidt gullige og helt matte farve. ikke hvid som nogle vælger. Løsningen blev et scan fra den originale brochure i fotoshop, lidt hvinbalance justering af de hvide portioner på brochuren, og derefter måling af farven på de originale, nye membraner som der blev fotograferet dengang højttalerne var nye. CMYK farvekoden blev derefter omsat til en farvekode, og akrylforstærket farve i den matteste version blev købt. (glans 0). Membranerne blev spraymalet af fire gange med en lille paintbrush, for at sikre at membranerne ikke optog fugt fra malingen.
Der kom selvfølgelig nye kantophæng, nye pakninger og nye centerdomes på (limet med sort lim).
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af
Arnborg tirs 14. sep 2021 10:58, rettet i alt 1 gang.
Krell KSA-80. JBL L-112. Lænestol. Micro Seiki BL_77. Sony CDP-101. Revox PR-99. Parasound P/HP-850. AIWA AD-F990, Blusound Node 2.