Hvad snurrer netop nu?

Fundamentet for vores passion

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf KlausM » ons 4. maj 2022 23:18

Captain Phoenix skrev:Bemærk iøvrigt at FedEx-gebyret er 170,- (m. moms) - 10,- mere end PostNord, som mange (på FB og andre steder) skælder meget ud på netop vedr. deres gebyrer.

IMG_5114.jpg

Jeg synes nu at det ligner 180 kr (144 + 36) ?

Mvh Klaus
Acoustic Research AR-3a Improved, AR-10Pi, AR-11, AR-9
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 2250
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » tors 5. maj 2022 07:54

KlausM skrev:Jeg synes nu at det ligner 180 kr (144 + 36) ?

Mvh Klaus

Du har ret :oops:
Enten er det fordi jeg har det noget stramt med (1)80'erne.
Eller også er jeg blevet talblind på det ene øje... Er her en læge til stede...?
;)
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2577
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf bjerager » tors 5. maj 2022 12:13

Captain Phoenix skrev:
KlausM skrev:Jeg synes nu at det ligner 180 kr (144 + 36) ?

Mvh Klaus

Du har ret :oops:
Enten er det fordi jeg har det noget stramt med (1)80'erne.
Eller også er jeg blevet talblind på det ene øje... Er her en læge til stede...?
;)


Så er det slemt... det hedder jo 1980'erne....
LP -> Ortofon MC-5000/Ortofon Rondo Bronze/Ortofon MC-30 Super/Audio Technica AT-Art9Xi/Sony XL-44L/Sony XL-15/Shure V15III JICO SAS Boron - Sony PS-X75 -> Ortofon T-3000 -> Yamaha C-2x -> Yamaha M-85 -> Sony APM 66 MKII
bjerager
 
Indlæg: 1871
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Kvistgård
Lokalitet: Kvistgård

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf trikker » lør 7. maj 2022 16:36

Disse 3 er lige kommet hjem fra pakkeshoppen
Glæder mig vildt til i aften når resten af huset er gået i seng. Det er en blanding af rock hård rock
Og teater rock, er vel det nærmeste jeg kan komme stilen.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
trikker
 
Indlæg: 357
Tilmeldt: 29 jul 2018
Geografisk sted: Foran højtalerne
Lokalitet: Viborg

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf larsne » lør 7. maj 2022 20:54

:cool1: 3 forrygende albums du har anskaffet dig der - broadway metal som deres stil af og til blev kaldt
larsne
 
Indlæg: 1271
Tilmeldt: 12 sep 2010
Lokalitet: Holstebro

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf trikker » lør 7. maj 2022 21:16

Det var jeg ikke klar over
Men god musik ihvertfald
Tak for oplysningen
Brugeravatar
trikker
 
Indlæg: 357
Tilmeldt: 29 jul 2018
Geografisk sted: Foran højtalerne
Lokalitet: Viborg

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » man 9. maj 2022 17:41

Hård-rock eller hår-rock.

Det er efterhånden ikke så tit, det får en snurretur her.

Men skæbnen ville, at Den Langlemmede Teenagesøn netop hjemvendt fra den obligatoriske studie-tur til Berlin havde valgt IKKE at bruge sine medbragte sparepenge på burgere og fadøl.

Næh, ud af de 50 EUR, havde knægten i stedet valgt at formøble de 45 - på en gave til sin gamle far - og ikke bare en hvilken som helst gave :shock:

7FA6983A-9438-4211-905C-906819CDFDF5.jpeg

“Er det ikke bare et fedt cover?”

Lød det med stolthed og med en klump i halsen kunne jeg kun svare “jo”.

Mens jeg mindedes. At også jeg købte MIN første Iron Maiden-plade for snart 40 år siden, fordi coveret bare var for SEJT og at også jeg slæbte plader med hjem fra min berliner-studietur.

“Senjutsu” er det 17. studiealbum fra de ikke længere helt-så-unge konger af NWOBHM og det kan man godt høre, hvis man som jeg stoppede med at følge med omkring “Powerslave”.

Bruce Dickinson’s stemme er bestemt ikke, hvad den har været. Det er tempoet og den musikalske kreativitet umiddelbart heller ikke. I hvert fald sammenlignet med udgivelser, der ligger mere end 30 år tilbage i tiden.

Ikke desto mindre blev albummet vist ret godt modtaget, både kommercielt og i kritikken.

Men det er et album, der skal have tid og lyttes igennem flere, mange gange. Mere et værk end en plade. Ved de første par gennemlyt og faktisk stadig, har jeg svært ved at skille de enkelte numre fra hinanden. Det er ikke “tre hurtige og en sjæler”, snarere eet langt opus eller en suite, der dovent og med masser af tid slanger sig afsted. Det er mere klassisk end rock’n’roll, mere Mahler end Chuck Berry. Men også, synes jeg, med elementer af keltisk folkemusik med strøm på. Det storladne, de teatralske temaer er som altid en del af præmissen. Det her er musik for drømmere og eventyrere, der godt ved, at det hele ikke skal tages alt for alvorligt.

Og så er der artworket, der jo som altid hos Maiden er ekstravagant. Det er selvfølgelig og igen som altid hus-monsteret “Eddie”, der optræder i den visuelle hovedrolle. Denne gang i samurai-universet. Albummet er fordelt på tre lp’er i trifold-sleeve, der er dekoreret på hver en flade. Selv på indersiderne, hvor pladerne stikkes ind.

9335276E-A23D-402E-9E17-5B236F35A49C.jpeg

“Senjutsu” har snurret en del her i weekenden og det havde den helt sikkert aldrig nogensinde kommet til, hvis ikke den kære dreng ved et tilfælde var faldet over lige præcis det cover i en eller pladebiks dernede i gode, gamle Berlin.

“Der er nogle meget go’e sange på” syntes han.

-Helt så langt er jeg ikke nået endnu. Men det er ikke så vigtigt. Det er meget vigtigere, at HAN synes det og gider at høre den, mens han smadrer sin far i “DOOM” og “Aliens - Colonial Marines” på den gamle PS3.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af kbekke man 9. maj 2022 20:43, rettet i alt 1 gang.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf KenRas » man 9. maj 2022 18:28

kbekke skrev:Hård-rock eller hår-rock.

“Er det ikke bare et fedt cover?”

“Senjutsu” har snurret en del her i weekenden og det havde den helt sikkert aldrig nogensinde kommet til, hvis ikke den kære dreng ved et tilfælde var faldet over lige præcis det cover i en eller pladebiks dernede i gode, gamle Berlin.

“Der er nogle meget go’e sange på” syntes han.

God smag han har, ham din teenagesøn :thumbsup:

Iron Maiden var ikke noget jeg lyttede til i mine yngre dage, men her de sidste par år har jeg virkelig fået lyttet til dem, især når man kører lange ture. Der er rigtigt mange gode numre i deres bagkatalog, men også en del som er på det jævne. Dette album har jeg ikke rigtigt fået lyttet til endnu, men mon ikke de spiller nogle numre fra det på Copenhell næste måned?

Der skal jeg høre dem for første gang, det bliver stort :OLO:

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1209
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » man 9. maj 2022 20:42

KenRas skrev:
kbekke skrev:Hård-rock eller hår-rock.

“Er det ikke bare et fedt cover?”

“Senjutsu” har snurret en del her i weekenden og det havde den helt sikkert aldrig nogensinde kommet til, hvis ikke den kære dreng ved et tilfælde var faldet over lige præcis det cover i en eller pladebiks dernede i gode, gamle Berlin.

“Der er nogle meget go’e sange på” syntes han.

God smag han har, ham din teenagesøn :thumbsup:

Iron Maiden var ikke noget jeg lyttede til i mine yngre dage, men her de sidste par år har jeg virkelig fået lyttet til dem, især når man kører lange ture. Der er rigtigt mange gode numre i deres bagkatalog, men også en del som er på det jævne. Dette album har jeg ikke rigtigt fået lyttet til endnu, men mon ikke de spiller nogle numre fra det på Copenhell næste måned?

Der skal jeg høre dem for første gang, det bliver stort :OLO:

Mvh Kenneth


-Et heftigt program iøvrigt. Du må ha’ en Hellvedes go’ tur! :cool1:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Kdaddy » tors 12. maj 2022 23:46

Den her fra sam records. Lyder virkelig godt (analogt). Musikken også fin.
2A68B352-3157-4D16-B437-880D3CA2F698.jpeg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Kdaddy
 
Indlæg: 159
Tilmeldt: 02 jun 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf bjerager » fre 13. maj 2022 11:49

Man ved det er ved at være sommer, når de friskbagte hveder fra i går ligger på køkkenbordet og fylder huset med en blid duft af kardemomme, mens man gør sig klar til den første af årets konfirmationer. Oplagt tidspunkt at sætte noget af det musik, som Dao afleverede ved min hoveddør i morges på. Helst noget, hvoraf man får et smukt ansigt, som Jørgen Riel ville have udtrykt det.

Og det her får i den grad smilet til at brede sig ud over mine skæggede kinder. Den engelske gruppe "Mamas Gun" udgav deres første album i 2009, og det her er deres femte album. De har ligget nummer tre på den japanske Billboard, men de er gået helt hen over hovedet på mig.

Det her er Soul with a capital "S" - simpelthen rålækkert. De siger selv om den her udgivelse, at de efter at have lyttet intensivt til Marvin Gaye tænkte: "Det kan vi da osse gøre" - og det skal jeg lige love for. Den her skive har virkelig en umiskendelig "Marvin Gaye - wibe" over sig på den virkeligt fede måde. Uh, lets get it oooonnnn......hhhrrrraaahh....
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
LP -> Ortofon MC-5000/Ortofon Rondo Bronze/Ortofon MC-30 Super/Audio Technica AT-Art9Xi/Sony XL-44L/Sony XL-15/Shure V15III JICO SAS Boron - Sony PS-X75 -> Ortofon T-3000 -> Yamaha C-2x -> Yamaha M-85 -> Sony APM 66 MKII
bjerager
 
Indlæg: 1871
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Kvistgård
Lokalitet: Kvistgård

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » tirs 5. jul 2022 23:12

Nå - det er da ikke meget, der er blevet snurret herinde de seneste knap 2 måneder...

Men der er i hvertfald snurret en del her hos mig. Og idag kom endnu en pænt tyk pakke, der bl.a. indehold denne 3-dobbelte LP.

Prince - Live.JPG

Ja - det er naturligvis koncerten, som Prince (and the Revolution) gav i Syracuse, New York d. 30. marts 1985. En koncert der blev skamrost og transmitteret (vistnok) world-wide - og som var én af de allersidste af næsten 100 koncerter på "Purple Rain"-tournéen (på ikke så mange færre dage).

Men der er ingen metaltræthed at spore her. Prince og The Revolutions spinner, vrikker, funker, crooner og rocker som én velsmurt organisme. Og de bliver ved non-stop i næsten 2 timer - det er simpelt hen en musikalsk energiudladning, det her (om end noget af den 3-die pladeside er mere snakk-dialog-præget).

Musikken har sin tyngde i Purple Rain-materialet fra albummet og filmen fra året før (jeg så den faktisk i New York netop dét år - det var sgu' noget nyt, dengang), men der er enkelte tidligere numre med (Little Red Corvette, 1999 bl.a.). Og det er jo ikke det værste Prince præsterede dér (om end heller ikke det allerbedste efter min vurdering - Sign '0' the Times og Lovesexy er alligevel en tak bedre).

Men godt er det - og selv om det er live, er lydkvaliteten faktisk OK, hvilket nok skyldes at selveste Bernie Grundman har stået for masteringen. Vinylerne er presset af GZ Media, der - selv om de er blevet bedre på det sidste - ikke har formået at lave nogle særligt støjfri (men dog flade) plader. Heldigvis er musikken kraftig over det meste af de 6 pladesider, så støjen er ikke generende ret mange steder (og jeg bytter dem trods alt ikke - det bliver alligevel næppe bedre).

Er man allerede godt forsynet med Prince-album, bør man også have dette i samlingen.
Er man ny ift. Prince, så start med "Sign 'O' the Times", "Parade" eller "Lovesexy".

PS: jeg bemærker at jeg har skrevet en helt masse pænt om noget fra 1980'erne, der eller er et bedrøveligt årti. Men Prince er én af undtagelserne...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2577
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Tonni » tors 7. jul 2022 19:10

Sidder lige og lytter til denne:

Billede

Og tænker, den unge mand (sønnike på 17 år) er da ikke helt på afveje...
Lidt psykedelisk, ala en meditativ Pink Floyd, og godt at stresse af til. Især her sidst på dagen...

Hvem de er?
Godspeed You! Black Emperor, er navnet.

Og albummet hedder:
Lift Your Skinny Fists Like Antennas to Heaven.

- Ja det kan findes på Tidal (gyys)!
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4795
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » lør 30. jul 2022 14:35

“Der er ikke noget at komme efter”.

Det er der sikkert mere end een uheldig politiker, der på et tidspunkt er kommet til at sige.

Men det passer jo ikke. Der er nemlig altid noget at komme efter. Hvis bare man gider at grave længe og dybt nok.

I hvert fald en torsdag eftermiddag i det, der muligvis er Vendsyssel’s største antik/genbrugs-turistfælde.

Står man der efter allerede at have brugt en time på at trawle alt for mange kvadratmetre igennem med halve og hele service-stel og bestik i sølvplet, fantasifulde øl-oplukkere og ditto askebægre, lamper, lightere, bornholmerure, en L-75 i original stand til 10 gange mere end jeg gav for min i sin tid (og den var møj pænere), tre gamle Opel’er og så det, der måske er specielt for denne lokalitet:

Et varieret udvalg af gips-madonnaer, Jesus-figurer med vinger og ikke mindst indrammede raderinger med varianter over temaet “Christus och Barnet” i gotisk sats.

Vraggods fra det, der engang var Hans Kirk-land.

Så er der lige en røvfuld pladekasser at slutte af på. Overraskende mange faktisk. Der er mindst til en time mere, hvis man skal det hele igennem.

Og det er jo det, man skal. Erfaringen tilsiger det. Man skal igennem utrolige mængder af “Schlagerparade” og “For Fuld Musik” og mindst fire eksemplarer af Nanna’s “Små Blå Breve” for at finde det, der er at komme efter.

For der er altid noget, der ikke er blevet suget op. Selvfølgelig ikke det, alle allerede er enige om er “The Shit”, fordi det er blevet sagt eller skrevet på nettet at det er. “The Shit” altså.

Men det, der er blevet ladt tilbage, overset, røget igennem sien enten fordi folk ikke aner, hvad det er, eller fordi de har glemt det, er ligeglade eller måske de bare ikke har fantasi til at forestille sig, at noget, de ikke allerede har hørt eller hørt om fra andre, kan være fedt.

Så det, jeg pludselig står med i hænderne heroppe på Løkkensvej 779, er en original “Full Frequency Stereophonic Sound” Decca fra 1967. Lamineret i let falmet “Clarifoil” og med ingen ringere end Mr. Pussycat himself. Indrømmet, det var nok “Decca” mere end “Mr. Pussycat”, der fik mig til at standse op i første omgang.

6690B3B0-A405-44C4-BA43-318A9F7B5D45.jpeg

Men jeg får bare den her feeling: At det her, uanset hvad Tom Jones senere blev og var. Det ku’ måske godt være “The Shit”. Lidt ligesom Sir Rod Stewart, der jo var både en rod og en rocker, før han blev “Sir”, men i dag er der ikke nogen, der kan huske det.

Den skulle selvfølgelig gøres ren. Godt og grundigt. Men ellers er den faktisk i rigtigt god stand.

Så, hvad er det, vi har?

Tom Jones optaget live i etablissementet “Talk of the Town” i London i 1967 og altså kun et par år efter den walisiske minearbejders gennembrud.

“Talk of the Town” har iøvrigt sin egen interessante historie.

https://flashbak.com/when-londons-hippo ... own-21635/

Et sted fra dengang, man tog det pæne tøj på for at gå i byen. 2 guineas for tre retter og to shows. Der var 800 pladser, champagnekølere på bordene, kvinder med pelsdyr om skuldrene og tjenere, der serverede.

Og så en Tom Jones i den unge version. I smoking og flankeret på den ene side af husorkesteret og på den anden side af sit faste backing band The Squires.

Lad mig sige det, som det er: Hvis man vil høre, hvor “The King” måske fandt inspirationen til sine Las Vegas performances et par år eller fem senere, then look no further.

Det her ER nemlig “The Shit”.

E400D7FF-4E51-48F8-A79B-381C3AEE2131.jpeg

Sættet starter med en hæsblæsende version af Sam Cooke-klassikeren “Ain’t That Good News”, der fuldstændigt gnidningsløst glider over i en super-swingende, croonende “Hello Young Lovers”, der igen bliver afløst af en fuldstændigt overvældende “I Can’t Stop Loving You”, der nok ikke lader en eneste trusse tør.

The Squires får ind i mellem lov til at tage hovedrollen musikalsk, men det, der for alvor imponerer mig, er mandens STEMME. Den er overraskende godt optaget og jeg kan ikke lade være med at tænke: “Kæft, den mand kan bare synge! Hvadsomhelst! Det er faktisk ligemeget HVAD han synger, det lyder bare fedt. Hvem i dag synger overhovedet på den måde og med den power?”.

Vi får selvfølgelig også hitsene. Bacharach’s “What’s New Pussycat” og “It’s Not Unusual” samt en flot swingende “That Old Black Magic” med fuldt udtræk af blæser-sektionen. Men det er i soul og r&b-numrene, som f.eks. “Not Responsible”, “Shake” og “Land Of A Thousand Dances”, at Tom og The Squires for alvor vælter butikken.

Det er underholdning på et meget højt og professionelt plan. Næsten alle rytmiske genrer fra soul over ballader, swing og pop til country og beat kommer i spil undervejs. Perfekt arrangeret, udført og ikke mindst tilrettelagt, så det hænger sammen som det show, det er og skal være, når man sidder der i laksko og på den tredje cocktail. Læg dertil en veloplagt entertainer i konstant kontakt med sit publikum, ikke mindst den kvindelige del og du har blueprintet til netop Elvis in Vegas.

Det er bare tidligere, i swingin’ London nær Leicester Square og lidt mere autentisk, lidt mere råt, lidt mere ægte.

Der er altid noget at komme efter og nogle gange skal man altså virkelig bare køre med den der feeling.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fensten » lør 30. jul 2022 21:35

Aprospros “at kunne synge” så er jeg så glad for endelig at få fingrene i Marvin Gaye What’s going on 50 år jubilæums udgave. Remasteret af Kevin Grey, presset af GZ Tjekkiet.

Jeg bestilte albummet medio oktober 2021 og langt om længe kunne jeg hente det hos min lokale pusher.

Trods den lange ventetid lyder albummet enestående frisk, saftigt, vedkommende og levende :OLO: :OLO: :OLO:

Jeg er endnu ikke nået til de alternative udgivelser, men der også rigeligt at gå ombord i på hovedudgivelsen :shock: :shock: :shock:

God aften,


Fensten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Fensten søn 31. jul 2022 08:34, rettet i alt 1 gang.
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 850
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

ForegåendeNæste

Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster