Inspireret af et svar/skriv fra Freddy som jeg, om forlov, lige citerer fra her :
“Der findes en del virkelig lækre integrerede vintage forstærkere i 100W/20KG -klassen - fra Både Pioneer - Yamaha - Sansui - Kenwood - Marantz m.fl.(hvoraf flere af disse har stået eller stadig står på min ønskeliste)…..”
Tænkte jeg derfor at have en tråd som en hyldest dette segment af topmodeller af integrerede forstærkere.
De har jo et hav af funktioner og tilpasnings og tilslutningsmuligheder som standart og men også alle de "ekstra" funktioner i forsøget på måske at overgå hinandens produkter. Det kunne være interessant at få belyst lidt mere.
Hvad spiller du på ?
Hvad har du ? Hvad har du haft/hørt ?
Hvilken er din favorit ?
Og med hvilken højttaler ?
Er der en du går og drømmer om ?
Og så videre….
Byd ind med billeder, tips og overvejelser om hvad du synes om de om de forskellige features og specs.
Også gerne med historier om producenten og om tiden hvor de kom på markedet og lækre billeder
der ikke behøver at være af eget grej.
Om lytteoplevelser, recapping, vedligeholdelse og sammenligninger,anekdoter og hvad der ellers er på hjerte..
Jeg ved ikke så meget om tekniske/elektriske og om konstruktionerne men er nysgerrig derpå og synes jeg lærer noget når nogle “lægger teksten ud....."
Så måske er der allerede en tråd om emnet herinde ?
Jeg lægger ud med min elskede Accuphase e202 jeg har haft ca.3 år.
Udover det gennemførte design og den høje byggekvalitet har den en højtaler damping factor indstilling, som jeg nogle gange bruger.
Jeg spiller på Jbl Studio Monitors, fra samme periode som forstærkeren, der giver en tight og kontant “in your face” gengivelse.
Så nogle gange bruger jeg den til at få en lidt mere “sloppy” og flydende gengivelse.
Det kan også i nogle tilfælde virke “tilgivende” på dårligt programmateriale der ofte kan tages hårdt imod og ikke overaskende på studie monitors som jo pr. definition skal “afsløre” dette.
Som jeg forstår og hører det, virker det således at lav dampning medfører at højtalerens enheder får lov at bevæge sig mere efter når signalet stopper.
Og ved normal damping stopper signalet hurtigere og deraf den mere "skarptskårne" lyd .
Måske var funktionen lavet til højtaler tilpasning eller som en slags rørforstærkerlyd ?
Anyway, en versatil feature, synes jeg.
Nederst et billede af damping knappen bag på en e202 og et billede af min e202 med en pulverslukker stand-by til at redde klenodiet ved et lynnedslag om nødvendigt !
Den er iklædt det originale tilkøbs trækabinet A2, som jeg lige har lært det hedder (tak til Freddy igen) som jeg var heldig at finde og købe efterfølgende.
Kabinettet kan købes, som replica og helt nyt, endda i “solid wood” der passer til de fleste Accuphase enheder fra samme tid. Hvis man som ejer går med tanker om at opbløde maskinens “lab look” lidt og kan gå kompromis i forhold til originalitet.
Som f.eks. disse :
https://reverb.com/item/88909603-accuph ... t=88909603
Ud over E202, som jeg nok har flere betragtninger omkring en anden gang, bruger jeg også en NAD 3080 på 16kg 90 watt og har haft lånt en Accuphase E303 i 20 kilos klassen på 120 watt.
Cheers
Karsten
Cirka 20 kg - 100 watt - til ca. 1980 eller deromkring.
- Lo-Fi Logder
- Tidligere LuxBerg
- Indlæg: 57
- Tilmeldt: 04 jan 2015, 16:44
- Lokalitet: København
Cirka 20 kg - 100 watt - til ca. 1980 eller deromkring.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.