Kvalitetslyd fra PC. Del 1 Gengivelse.

[spuncut]

Hej hmt
Jeg er generelt hel blank når det kommer til i-ting.

[spuncut]

mashuro :
Se nederst på siden der står noget om at den kan køre på batteri og at det skulle give en mere "Airy" -lyd.
Jeg vil anbefale en USB-isolator, så dit lydkort bliver helt adskilt fra PC'en, men måske opnår du samme effekt med batterierne. Hvilken afspiller-software anvender du ?

[mashuro]

itunes hvor det er egne cd der er rippet til apple lossless med db converter

[mashuro]

http://electronicsshop.dk/?id=1038
kunne denne isolator se sådan ud? Og hvad vil den gøre for lyden?

[spuncut]

ÅÅååå nej flere i-ting
Hvis du softwaremæssigt kan stille volumen, så har du mindst en resampler/mikser for meget.

[spuncut]

mashuro
USB-isolator
Jo den kan trække 400mA, ville dog nok foretrække en med ekstern strømforsyning og et par lytter.
Jeg tror at mine rettelser i forrige post krydsede din...
(Kunne godt bruge numre på posterne, så slap man for lange citater)

[Strandvaskeren]

AIFF er Apple's ækvivalent til Microsoft's Wave, forenklet sagt er det samme format som ligger på en CD, nemlig PCM. Begge formater er i princippet tabsfrie, men hvis du bruger en fejlkorrigeringsalgoritme i forbindelse med ripping, og denne aktiveres under processen, så er din konvertering ikke længere tabsfri.

A'hvaforenfisk?!? Den har du efter min bedste overbevisning fået galt i halsen.

Fejlkorrigering i en almindelig cd afspiller virker "on the fly". På en vinylplade kører pickuppen kun over et sted på pladen EN gang under afspilning, men på en cd kan man sagtens lade skiven snurre væsentligt hurtigere end der egentlig er brug for så laseren kan få chancen for at få flere forsøg til at læse det samme sted på skiven. Cd afspilleren kan læse forud mens den afspiller musik, så hvis der er en bussemand på cd'en 10 sekunder længere fremme i musikken kan den nå at forsøge en håndfuld læsninger af det drilske sted og lave fejlkorrektion hvis nødvendigt allerede inden musikken når ud til højttalerne. Fejlkorrektionen kan være 100% hvis det lykkes elektronikken at genskabe det originale signal udfra nogle ekstra data der ligger på skiven. Der kan også opstå en situation hvor det ikke er muligt at få genskabt den originale information, i så fald laver elektronikken en lydmæssig udglatning, dvs du får ikke den helt rigtige lyd, men du får noget beregnet lyd der gør at du sandsynligvis ikke opdager forskellen.

Hvis du ripper en cd på computeren har du endnu bedre muligheder i disse internettider. Cdromdrevet i din computer benytter sig også af fejlkorrektion i stil med det drevet i din cdafspiller gør, men derudover har rippeprogrammet mulighed for at kontakte databaser på nettet for at afgøre om ripningen er sket korrekt. Så hvis jeg smider min Pink Floyd The Wall i computeren og beder mit program om at rippe en kopi, så kan programmet efter ripningen udregne en checksum på numrene på pladen og sammenligne med en database på nettet over de checksummer andre mennesker har fået da de rippede deres The Wall cd'er. Hvis mit rippeprogram udregner checksummen på første nummer på cd'en og får samme resultat som 25.000 andre mennesker der har rippet samme cd, så er ripningen nok korrekt. Får jeg i stedet en checksum der afviger fra de 25.000 andre er der nok sket en læsefejl og det er værd at rippe nummeret en gang mere for at se om det giver et bedre resultat.

[spuncut]

Fejlkorrigeringsalgoritme
=

...Der kan også opstå en situation hvor det ikke er muligt at få genskabt den originale information, i så fald laver elektronikken en lydmæssig udglatning, dvs du får ikke den helt rigtige lyd, men du får noget beregnet lyd der gør at du sandsynligvis ikke opdager forskellen.

Det er så fejlkorrektion i den absolut simpleste form og den er ikke tabsfri. Heldigvis findes der, som du skriver, en masse langt mere avancerede tiltag som kan foretage tabsfrie korrektioner.

Jeg kan ikke se at vi er uenige..
Tak for en dybdegående beskrivelse.

[Strandvaskeren]

Mit generelle syn på emnet at bruge en pc som musikafspiller:

Isenkrammet:
At bruge et lydkort der sidder internt i en pc er efter min mening hul i hovedet. Der er enorme mængder af elektrisk støj inde i sådan en pc. Det kan meget nemt resultere i brum og andre unoder på den analoge del af lydkortet. Man tager jo heller ikke kabinettet af en vintage forstærker og monterer den ubeskyttet klods op ad kølekompressoren på køleskabet, det er bare dømt til at give brum.

De fleste computere idag har enten usb og/eller en optisk spdif/toslink udgang. Langt de fleste bundkort i computere har et crappy lydkort monteret som standard med optisk udgang og usb tør jeg godt sige at samtlige moderne computere har. Alle bærbare har også usb og en del bærbare har optisk udgang indbyttet i hovedtelefonstikket, dvs. man kan vælge mellem at plugge lyttebøfferne direkte i den bærbare og få lyd ud eller få et blinkende, optisk signal ud med en lille adapter.

Vejen frem er at få lyden produceret udenfor computerens støjende indre og det klares med en ekstern dac som er en digital/analog converter. I praksis er det en æske der kan tilsluttes computeren enten via usb eller optisk og den laver så de digitale signaler fra computeren om til analog lyd og putter det up på et par klassiske rca/phono udgange lige til at slutte til forstærkerens aux indgang.

Dac's fås i et hav af varianter, lige fra helt billige af slagsen til 2-300 kroner op til "audiofile" versioner med guldstik, lir og fancy fagudtryk til 10.000 kroner, det er det sædvanlige med at musikken nok lyder bedre hvis dimsen er ankommet i en mahognikasse med fløjlsindtræk..

Det væsentlige ved valget af dac er hvilke opgaver den skal løse. Hvis den skal stå sammen med computeren på skrivebordet kan det være fint med en usb forbindelse. Skal lyden i stedet ind til anlægget i stuen er det værd at gå efter en optisk forbindelse mellem computer og dac så du får den galvaniske kobling mellem udstyret, altså et 10-15 meter lyslederkabel ind til dac'en i stuen som så er forbundet til samme fase som anlægget.

Det kan også være du har brug for en transportabel dac til lidt musik fra den bærbare, så kan valget fx være en nuforce udac som den her http://www.amazon.com/NuForce-uDAC-2-Black-Digital-Converter/dp/B003Y5FRNS der er på størrelse med en pakke cigaretter, får signal og strøm fra computerens usb og har indbygget hovedtelefonforstærker. Fidusen ved sådan en frem for blot at plugge lyttebøfferne direkte i computeren er, at du får den analoge lydproduktion flyttet ud fra computerens støjende inde.

Long story short, hvis du vil afspille lyd på lidt mere seriøst plan fra en computer er det en god ide med en dac til at producere den analoge lyd udenfor computerens støjende indre.

Softwaren:
Normalt behøves der ikke drivere til en dac. Windows opdager selv når du sætter en dac til et usb stik og så er der hul igennem. Intet bøvl der.

Du skal også bruge et program til at afspille musikken og der bliver det en smule mere tricky. Hvis du har rippet musikken i et tabsfrit format har du præcis de samme data liggende på computeren som der er på musikcd'en, men det er ikke det samme som at programmet du afspiller musikken med sender informationerne umodificeret videre til dac'en. For eksempel hvis du benytter afspillerprogrammets volumenknap til at skrue ned for musikken. Den originale, rippede musik fra cd'en ligger i et 16 bit format. Den eneste måde afspillerprogrammet kan skrue ned for musikken på er ved at sende mindre end det fulde 16 bit signal over til dac'en. Det betyder at du reelt får et dårligere musiksignal jo mere du skruer ned og det holder naturligvis ikke for en musikelsker. Løsningen er, at lade afspillerprogrammet på computeren stå på fuld lydstyrke altid således at de 16 bit sendes over til dac'en i fuld vigør og efterfølgende bruge forstærkerens volumenknap til at skrue ned, forstærkeren har mulighed for at begrænse det analoge signal uden kvalitetstab.

Nogle afspillerprogrammer har også indbyggede og indimellem skjulte funktioner der lægger loudness eller andre effekter på signalet, dvs. du ikke længere får musikcd'ens originale informationer over til dac'en, men i stedet får signaler der er pyntet på.

"Bullshitten":
Som med så meget andet indenfor hifi er der en masse ævl. Der er ikke grænser for hvad "folk med gyldne ører" mener de kan høre og i vanlig stil afvises det kategorisk rent faktisk at undersøge hvordan det forholder sig - så der florerer en masse vås der desværre får lov at leve.

I gamle dage snakkede hififolk om wow og flutter. Båndoptagere og pladespillere der ikke formåede at holde helt konstant hastighed og derfor leverede lyd der "blævrede" en smule. Det kender I vintagegutter alt til.

Den digitale version af wow og flutter hedder jitter. Problemet er bare, at i modsætning til de gamle dage med mere eller mindre præcise elektriske motorer til at drive båndoptagere og pladespillere, så er clocksignalerne i moderne elektronik helt uhyggeligt præcise. Vi snakker krystaller der summer med måske 5 GHz. På trods af det føler "de gyldne ører" at eventuelle afvigelser i mindre end milliardendedele af et sekund klart ødelægger deres musikoplevelse og de ævler op og ned ad stolper om løsninger til at fjerne jitter.

Samme type mennesker vil fortælle at der er forskel på at fodre en dac med signal fra et usb kabel og fra et optisk kabel. Der er en elektrisk forskel idet den optiske løsning er galvanisk adskilt, men de her "gyldne ører" mener også der er en lydmæssig forskel i hvor præcist signalet transmitteres og at dette naturligvis har betydning for nydelsen af musikken. Helt i tråd med kabalvoodoodebatten er der dog endnu aldrig nogen der har vist sig i stand til at lytte sig frem til om en dac er forbundet med usb eller optisk kabel, men derfor kan man jo godt fortælle hele verden at det er mægtigt vigtigt alligevel.

Der er også det der med om man skal rippe tabsfrit eller ej. Jeg har rippet al min musik tabsfrit fordi diskplads er super billig så hvorfor ikke? Om min pladesamling fylder 50 GB mere eller mindre rager mig en fjer når jeg kan købe en 2000 GB disk for en plovmand. En musikcd rippet tabsfrit fylder omkring en halv GB, så for 500 kroner har du plads til 4000 musikcd'er der er rippet tabsfrit.

Min transportable musikafspiller har dog "kun" plads til 32 GB så der har jeg musikken liggende i 320 kbit mp3. Det er et musikformat med tab hvor et program har regnet sig frem til informationer det menneskelige øre ikke hører alligevel og kylet dem væk for at spare på pladsen. Man kan vælge forskellige grader af kompression, 320 kbit mp3 smider ikke nær så mange informationer væk som fx. 128 kbit mp3. For en purist med "gyldne ører" er det naturligvis helligbrøde af værste skuffe at bruge den slags. Igen handler det om at hyle op om teoretiske problemer, uanset om det så er hørbart i virkelighedens verden eller ej. Jeg plejer at foreslå hylekoret at rippe en musikcd i et tabsfrit format og bagefter lade et program lave en 320 kbit version af pladen også. Start et afspillerprogram op, læg både den perfekte tabsfrie version og den tabsfyldte 320 kbit version ind i playlisten og tryk på random play. Herefter sætter du dig og lytter og prøver at gætte hvilken version af nummeret du hører. Jeg har endnu aldrig hørt om nogen der kunne lytte sig frem til en forskel på 320 kbit mp3 og tabsfrit, men sådan er der så meget. Omkring 128 kbit mp3 plejer folk at kunen høre det.

Highdefinition audio er en anden ting. Det handler om 24 bit lydinformation i stedet for de 16 bit lyd der ligger på en almindelig cd. 24 bit musik er typisk noget der købes på specialforlag på nettet. Normalt er der tale om feinsmeckerversioner hvor der er kælet ekstra for optagelsens kvalitet og den måde musikken efterfølgende er mikset på i lydstudiet. På almindelige musikcd'er der skal ud til den brede befolkning laves der indimellem tossestreger som "loudness fænomenet" hvor lyden er mikset til at passe til komme ud af et par crappy lyttebøffer til en mobiltelefon. Så helt naturligt lyder musik generelt bedre når det er mikset med kærlighed og omsorg, hvilket 24 bit musik ofte er.
MEN de "gyldne ører" mener naturligvis at det er de ekstra bits der gør forskellen. 24 bit giver bedre signal/støj forhold end de 16 bit vi kender fra en cd. 16 bits giver et signal/støj forhold på 96 dB. I en meget stille stue er der typisk omkring 30 dB baggrundsstøj, så hvis man skal kunne høre støjen i et 16 bit lydsignal skal man op og spille jetmotorhøjt. Vi snakker om musiklytning med omkring 130 dB, et punkt hvor man får deciderede høreskader, for at støjgulvet i et 16 bit signal bliver højt nok til at vi kan høre det i en meget stille stue.
Igen må jeg sige, at hvis du mener det er bitforskellen der gør 24 bit musik bedre end 16 bit musik, så køb et 24 bit musiknummer på nettet, få et program til at lave en 16 bit version af nummeret, læg begge versioner i din favoritafspiller og tryk på random play. Herefter er det tid til at lytte dig frem til om du mon hører den ene eller den anden version, jeg har endnu aldrig oplevet nogen der kunne.

Lang, lang svada, håber det gav mening.

[Strandvaskeren]

Jeg kan ikke se at vi er uenige..

Det er heller ikke sikkert vi er, jeg misforstod nok bare din udtalelse som at fejlkorrektion automatisk medførte at tingene ikke længere var tabsfrie, som sagt kan man godt korrigere for fejl uden at indføre tabte informationer.

[Max]

En ærlig og nede på jorden tilgang til emnet.
Fint skrevet.

[X-ray]

Syntes bestemt, at min kaffe var varm - da jeg hældte den op....

Hilsen X-ray.

[Strandvaskeren]

Syntes bestemt, at min kaffe var varm - da jeg hældte den op....

Hehe, beklager..

[Max]

Syntes bestemt, at min kaffe var varm - da jeg hældte den op....

Bare ned i maven med den, så bliver den varm igen :)

[spuncut]

Lang, lang svada, håber det gav mening.

En rigtig god lang svada der i høj grad gav mening.

En enkelt kommentar mht. software volumen kontrol :
Det er ikke nok at skrue volumen helt op, styresystemet
resampler stadig din lyd for at kunne lave "blib-bot".
Der opnås en væsentlig kvalitetsforbedring ved at bypasse
windowsmikseren(resampleren) med feks. Reclock og det
kræver ikke "gyldne øren" at høre det.
Man mister selvfølgelig "blib-bot" og muligheden for at
tilpasse den digitale volumen, men skulle du i sidste
ende stå med alt for meget signal så er det langt bedre
at "skrue ned" med et par modstands-spændingsdelere,
de er nemlig tabsfrie.