
Noget af det er dansabelt - og det hele fint at sidde og dappe med foden til på en regnvejrs-bededag (mens man laver noget andet også). Og så kan jeg vist heller ikke finde på mere ros... - jo Carlos Santana betjener guitaren på et par af skæringerne (men det lægger man nu ikke meget mærke til).
På en måde er denne LP et meget godt billede på hvad der skete fra 1970'erne (hvor Clarke i 1976 lavede den fremragende School Days - EPC 32094) til 1980'erne (hvor han i 1982 lavede denne): Mere automatik, mere (rytme-)samlebånd, mindre sjæl, mindre håndværk - helt parallelt til hvad man ser indenfor vintagehifi-grej i samme periode.
Og så er der lige dét pladecover, som var lige ved at få mig til at poste indlægget i "Dét gjorde de bare ikke-tråden"... viewtopic.php?f=587&t=2362&hilit=det+gjorde+de+bare+ikke
Tidstypisk - oh yeah - men hvor må han have fortrudt det mange gange.
Havde han ikke en personlig manager, der kunne rådgive om hvordan man ikke skal lade sig forevige? Clarke bærer tydeligvis til højre... Mon det var en del af planen at vise verden dét
