af tctla » tirs 27. dec 2016 22:41
Hej & Velkommen til Forumet.
Sådan en fin sag fra midten af 50'erne, skal man være forsigtig med, bare ukritisk at tilkoble strøm.
Hvis den har stået i mange år uden, at have være tilsluttet lysnettet, er der stor chance for, at elektrolytkondensatorerne i strømforsyningen tager skade, når de pludselig får "et spark bag i".
Nu har du jo så åbenbart gjort det alligevel, og det "store knald" er formentlig udeblevet ?
Heldigt nok !
Har du checket, om der rørene gløder, altså om de får spænding på gløde-tråden ?
Uheldigvis for dig, har denne radio U-rør, der er serieforbundne i glødestrøms-kredsen.
Lidt ligesom en gammel juletræs lyskæde.
Går een lampe, er der ingen lys i resten.
Hvis der ER glød i rørene, er der en mulighed for, at de ikke får anode-spænding.
Det er den høje forsynings-spænding, du nævner, som kan være (læs: er) farlig.
Der er indbygget en sikkerheds-anordning i strømforsyningen, som man kalder en Thermo-sikring.
Det er en modstand, som kan afbryde strømtilførslen, hvis noget bruger alt for megen strøm.
Det kan udgangs-forstærker røret UL41 for eksempel nemt gøre.
Både fordi, det var noget skrammel, der ikke holdt længe, men også fordi en overførings-kondensator (47nF) fra driver-røret UAF42 nemt kan være læk, og accelerere UL41 mod det uundgåelige.
Nu tænker jeg, at det ku' være rart, at vide hvordan du har tænkt dig, at tjekke rørene ?
Du kan i hvert tilfælde ikke bytte rundt på dem, for der er ikke 2 ens, og bytter du alligevel, så kommer vi nærmere til omtalte "Big-Bang".
EDIT:
Det slår mig pludselig:
Dette er et UNIVERSAL-apparat UDEN transformator i strømforsyningen.
Hvis du skiller det ad og sætter stikket i stikkontakten, har du 50% chance for, at få 240V vekselspænding direkte fra stikkontakten til chassiset.
"Big-Bang" kan så nemt indtræffe når, du sætter hånden på chassiset, og denne gang går det ud over dig, i stedet for elektrolyt-kondensatorerne.
Måske sku' du få een med elektronik-forstand til, at kigge på fyren !
Senest rettet af
tctla tirs 27. dec 2016 22:49, rettet i alt 1 gang.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.