Sidder i stuen, venter på at skulle afsted til 3. dag af Heartland Festival 2017 ved Egeskov på Fyn.
Ikke megen vintage-musik, men alligevel en rigtig god oplevelse, musikalsk, intellektuelt og gastronomisk. Har i hvert fald spist en müslibar med insekter i, hvilket da var en førstegangsoplevelse for mig.
Moby Disc fra Odense er på pladsen med en mægtig fin bod; en stor trækonstruktion med vinyl, cd, sofaer, god stemning og musik på højtalerne. Faldt selv over disse fire:

Sam Cooke havde jeg i forvejen på et genoptryk fra 80'erne. Lydkvaliteten er ikke mærkbar bedre her, men sikke en fest de har haft for 54 år siden, en lun aften i Downtown Miami på Harlem Square Club. Kan ikke anbefales nok hvis man er bare en lille smule glad ved soul-musikken. Og så skal det jo bemærkes, at Otis Redding, Aretha Franklin, Sam & Dave med flere har udråbt Sam Cooke til deres ubetingede inspiration og grundlægger af den soul-tradition, vi stadigt elsker så højt.
Derefter kom Sixto Rodriguez debutalbum "Cold Fact" på. Fed, fed sound. Har igennem nogen tid ledt sporadisk efter den i original-udgaven fra Sussex Records, men hype og grådige sælgere af slidte, trætte plader har tæmmet min hånd. Nu hoppede jeg så på den officielle genudgivelse fra '08, med opdateret OBI-kant med salgspladdder; første officielle gen-udgivelse på vinyl, mixet fra de oprindelige masterbånd mv. Indeholder også en pamflet med billeder og tekst om Rodriguez' vej ind, ud og genindtræden i musikken.

Teksten er skrevet af Kevin "Sipreano" Howes, producent på pladeselskabet Light in the Attic, der specialiserer sig i at finde fede, gamle ting frem og genudgive i bedst mulige kvalitet. Light in the Attic står ikke underligt selv bag genudgivelserne af Rodriguez' to gamle plader.

God dag derude!
Lux MQ-50 - Lux CL-40 - Lux PD-350 - Stax UA7cf - Dyna 17d3 - TD-124 - SMG-212 - SPU-G - Tannoy 15"
Lux MQ-68c - Lux CL34 - Lux PD-441 - FR64 - Dyna XX-II - Tannoy 15"
Lux SQ507x - Micro DQX-1000 - FR54 - FR64fx - Shure V15VxMR - JBL 4313B