Denne tråd er blevet forsømt, kan jeg se; der er ikke skrevet noget her siden 2020.
Jeg har, som denne lange tråd viser, gjort i diverse freak-hifi-setup, som jeg tit har haft med på træf til (næste) alles moro og forundring. Og det sidste træf var ingen undtagelse.
Op til træffet her på Hald Hovedgaard i beg. af marts 2023 har jeg - med kort varsel - sat mig for at sammensætte et mono-setup "to end all mono setups". Jeg havde efterhånden fået løbet noget spændende grej sammen, som med en overskuelig indsat kunne skrues sammen til noget interessant.
Sådan gik det.
Jeg præsenterede min store monohøjttaler med 2 x ultra-sjældne 12' telefunken/ELA/Ultrakraft enheder i et diy eksponentialhorn bunden, BOFA- 2x5 cellehorn med 2 stk 10 kg. BOFA-drivere og det nyere Markus Klug-træcellehorn på toppen. Det var drevet af en håndbygget (ca. 1960) PP el84 rørforstærker med godt japansk jern i udgangen.
Kilden var min TD-124 grammofon med en nyere Audio Technica monopickup for enden af en halvtung Excel/Colton 70er tonearm. For en ordens skyld spillede jeg gennem min Pro-ject Tube-riaa (første generation), som jeg ikke har oplevet blive slået af andre riaaer.
Og lød det godt?
Ja, det gjorde det. Der var folk (ingen nævnt, ingen glemt) som på træffet fik øjnene (ørerne) op for, hvad et godt horn kan, og folk (ingen nævnt, ingen glemt) som synes at have tænkt: det der mono - det kan vist noget.
Så langt, så godt.
Siden jeg bar mono-setuppet over vejen og hjem i hifi-rummet, er der sket dette:
- Jeg har fået en Le-Bong mono-grammofonrørforforstærker med variable (riaa)kurve, som min søn August lavede til mig for en del år siden, op og køre.
- Jeg har fået lavet - tak Verner/Hificlassic - lavet et dedikeret trevejsdelefilter til monohøjttaleren.
- Jeg har fået skiftet Goodmansdriveren bag det store Klug-træhorn ud med et Isophon-diskanthorn.
- Jeg har købt en Denon DL-102 mono-pickup, som er monteret på min Gene Pack-tonearm.
Og ved I hvad?
Det lyder fabelagtigt!
Jeg har umiddelbart aldrig hørt et bedre anlæg.
Hver gang jeg sætter en plade (mono eller stereo - komplekse stereoplader lyder ikke godt i mono) taber jeg underkæben. Hvor kommer denne vellyd fra, tænker jeg, der dog har haft nogle vintage-anlæg igennem efterhånden.
Det lyder så godt at mit stereoanlæg (Shure V15, Excel-arm, Thorens TD.124, Le Tube pre-amp, Bofa V15 monoblokke og Klipsch Heresy I nærmest aldrig er tændt. Det passer, altså.
Og når jeg nu skriver dette, indset jeg at det jeg har fået skrabet sammen er et unika-anlæg som ikke kan efterlignes. De fleste dele af anlægget kan - for nogen pris - ikke løbes op. Hej, det er sgu lidt skræmmende.
Her er lidt billeder af løjerne:
IMG_20230628_185137.jpg
Den samlede hornhøjttaler.
IMG_20230628_185235.jpg
Markus Klughornet øverst.
IMG_20230628_214551.jpg
Isophon-driveren bag Klug-hornet.
IMG_20230628_185045.jpg
Bofa Multicelle-hornet fra Haderslev Kino ca. 1939
IMG_20230628_185056.jpg
2 x 10 kg. Bofa-driver bag multicelle-hornet, der spiller mellemtone.
IMG_20230628_185036.jpg
2 x 12 '' Telefunken/ELA/Ultrakraft woofer-højttalere.
IMG_20230628_185107.jpg
2 x 10 kg. alnico.drivere bag Telefunken/ELA/Ultrakraft wooferne.
IMG_20230628_210901.jpg
Thorens TD-124 med både Excel/Colton tonearm og Gene Pack tonearm.
IMG_20230628_185027.jpg
Le Bong grammofonrørforforstærkeren med variable "riaa"-kurve
IMG_20230628_184955.jpg
Den onde Gene Pack tonearm - Denon DL102 ses ikke.
Og hvad så?
Anlægget står her ind i efteråret, hvor det pakkes ned ifm. med flytning. Så kom forbi og hør om det passer, hvad jeg siger.
PQR
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.