Side 4 af 4
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 09 nov 2025, 12:28
af Fredmarantz
Det er skisme godt gået, Poul!
Det har været spændende at følge med i.
Det er en Beomaster, som fik den rigtige chance
Vh
Freddy
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 09 nov 2025, 17:09
af Poul
Nu hvor den tekniske renovering er overstået, så har jeg forsøgt at finde en Bruger-Manual til den, men det er indtil videre ikke lykkedes
Er der mon nogen i Forum, som har en digital udgave eller ved noget om, hvor jeg kan finde sådan en brugsanvisning?
Mvh.
Poul
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 09 nov 2025, 17:14
af KenRas
Dejligt at se du er ved at være i mål med den BM6000
Og så vil jeg se frem til at du kommer forbi en dag, så vi kan få testet SQ decoderen.
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 10 nov 2025, 09:22
af baek47
Hej Poul
Her er manualen.
Hilsen Torben
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 10 nov 2025, 09:23
af baek47
Hej Poul
Jeg har også servicemanualen, hvis det har interesse - den er bare umiddelbart for stor til vedhæftning her....
Hilsen Torben
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 10 nov 2025, 09:51
af Poul
Mange tak for Bruger Manualen Torben
Jeg har som skrevet ikke kunnet finde den på nettet, og det er jo ikke den letteste model at betjene, så det er dejligt, at jeg nu har den.
Jeg har Service Manualen i forkortet udgave, så det går fint, men tak for tilbuddet Torben
Mvh.
Poul
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 10 nov 2025, 15:14
af Poul
Er nu gået i gang med at rense og lakere metal-tastaturet.
Der var desværre nogle småbuler og -ridser, men det er jo, hvad man kan forvente på en kasseret radio
Efter at jeg skar selve tastaturpladen fri af alurammen, har jeg forsøgt at rette de værste buler ud, og derefter givet tastaturpladen en gang lakfjerner. Det resulterede i en nogenlunde pæn tastaturplade, som imidlertid var blevet blank.
Efter en grundig rensning har tastaturpladen nu fået 3 lag “Mat Kombi Klarlak”, hvilket nogenlunde har givet det matte “silkelook” tilbage, og samtidig har lakken skjult de fleste af ridserne
Nu skal den så gennemhærde i et døgns tid, og så skal tastaturpladen limes tilbage på alurammen, og de små “plastic-trykknapper” skal limes fast under den, så det hele forhåbentligt kommer til at flugte
Spændende
Mvh.
Poul
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 11 nov 2025, 10:50
af Poul
Fastlimning af tastaturpladen på alurammen:
2-komponent Epoxy lim.
4 limklemmer.
6 afstandsklodser.
3 gryder fyldt med vand.
En noget speciel opstilling, som jeg håber virker i praksis
- men først en dags tørretid, og så kommer turen til fastlimning af “plast-trykknapperne” på bagsiden
Mvh.
Poul
Renovering BM6000 4CH type 2702.
: 15 nov 2025, 11:15
af Poul
Nu tror jeg, at tastaturet er klart til at blive monteret på radioen igen
Det gik forholdsvist nemt at fastlime plasttrykknapperne på bagsiden af metaltastaturet med sekundlim.
Heldigvis er plasttrykknapperne lidt “overdimensionerede”, så det gør ikke så meget, hvis de kommer til at sidde en lille smule skævt, de skal nok ramme den lille kontakt alligevel, men det er selvfølgelig vigtigt, at tasten kan bevæge sig frit.
Spændende om tastaturet fungerer, som det skal
Mvh.
Poul