Side 1 af 2
Lowther LTP1 London horn
: 11 okt 2023, 11:28
af Rosewind
Efter at have hørt Peter Qs monohorn set-up, er jeg blevet bidt af hornsyge. Det har betydet, at jeg forleden dag kom til at købe et sæt Lowther TP1 London hjørnehorn. I kabinettet sidder en fin Lowther EX3-enhed. Jeg kan lige få plads til det i mit lille lytterum, hvor der i forvejen er Quad ESL 57. Mine hornkabinetter er gør-det-selv og slet ikke så lækkre som det på Lowthers hjemmeside:
Ex3-driversiden:
https://www.lowtherloudspeakers.com/product/ex3
Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 okt 2023, 14:19
af Tonni
TP1 hjørnehornene er utroligt lækre at se til. Også selv om de er hjemmegjorte.
Tillykke med dem!
Jeg glæder mig, til at høre din vurdering af dem. - Men regner med du får en glædelig overraskelse...

Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 okt 2023, 17:25
af kbekke
“Hornsyge” - en lidelse, jeg kun kender alt for godt.
Optræder ikke sjældent i forbindelse med andre komplikationer som f.eks. “Rør-“ og “Monosyge”

Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 okt 2023, 18:29
af ralphandersen
Til lykke med dem. Lidt læsestof (s. 16). (Bare rolig: Det ender lykkeligt)
https://www.worldradiohistory.com/Archi ... sue-12.pdf
Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 okt 2023, 21:30
af pqrannes
Rosewind skrev:Efter at have hørt Peter Qs monohorn set-up, er jeg blevet bidt af hornsyge.
Jeg undskylder mange gange.
Der er desværre ingen kendt kur, kun den lindring, man kan få ved fx at købe et par Lowther London hjørnehorn.
Men til lykke med dem.
PQR
Re: Lowther LTP1 London horn
: 12 okt 2023, 00:42
af Rosewind
Takker for støtten i denne svære ventetid.
Måske får jeg også brug for lidt trøst, hvis ellers Troels Gravesens ord står til troende, når han skriver følgende om Lowther EX3-enhederne: "I would so much like to write something nice about them, but I simply can't."
Kilde:
http://www.troelsgravesen.dk/Lowther.htm
Re: Lowther LTP1 London horn
: 12 okt 2023, 20:58
af vericon
Et sæt af 2
Sammen med Jan K , blev alle Lowthers tegninger fra den nye Bicor serie genudgivet .
TP 1 MK 2 udkom i 9 stk. A3 tegninger og blev fremstillet i en serie på 2 sæt ( CNC.udskåret og i high grade MDF).
PM 2A eller PM 3A som drivere og så var det slet ikke så tosset .
Til lykke med det ene sæt hos Rosewind
TP1 MK 2.JPG
Mvh.
Hans Jørn
Re: Lowther LTP1 London horn
: 13 okt 2023, 13:00
af Ehapa
Synes Lowther gør det bedst med 6v6/6l6, eller andre beam power tetrode, eller 300b/45 triode, de kan lyde ret forfærdelig med den “forkerte” forstærker, ved ikke lige hvad T.G brugte!.
Dæmpning tager noget af de såkalte “Lowther shout”, eller check 98-cent tricket.
Jeg har kun brugt de helt gamle med firkantet fronter p6m, p7m, og har hørt en del andre modeller.
Rosewind skrev:Takker for støtten i denne svære ventetid.
Måske får jeg også brug for lidt trøst, hvis ellers Troels Gravesens ord står til troende, når han skriver følgende om Lowther EX3-enhederne: "I would so much like to write something nice about them, but I simply can't."
Kilde:
http://www.troelsgravesen.dk/Lowther.htm
Re: Lowther LTP1 London horn
: 22 feb 2024, 12:09
af Tonni
Gad vide, om denne historie har en fortsættelse?
Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 maj 2025, 07:52
af Rosewind
Jojo. Der gik så bare lige halvandet år ... Jeg måtte først reparere et stik på den ene hornhøjtaler, fordi jeg kom til at slå det af under transporten. Borede ud så jeg kunne komme til at fiske ledningen op, skrue/lime en ny skive træ på (fra et af udgangshullerne i toppen - stykket lå nede i højtalerkabinettet) og montere nyt stik. De blev ikke pænere af det, men det virker!
Nu spiller de og lyder ganske sprøde med Ortofon 591-forstærkeren fra pqrannes. Jeg er glad for lyden og den Ortofon-forstærker har fået mig til at glemme alt om at få fat i en Leak Stereo 20. Ikke dårligt.
Jeg afprøvede også min B&O 608 på hjørnehornene, men den skal have et eller to nye rør, for den ene kanal var lav. I mono lød det nogenlunde godt, men ikke på højde med Ortofon 591-forstærkeren. Jeg har bestilt ECL805 rør, men skal så have hjælp til at stille bias på den. Til koncerten med Lucinda Williams i torsdags, mødte jeg rørforstærkerentusiasten Torkild fra Gjerrild, som gav mig et telefonnummer på en rørmand her i området. Det kommer til at ske indenfor et par uger tænker jeg.
Skylder i øvrigt stadig Jan i Brabrand et par øl eller fem i forbindelse med hans køb af et kuldsejlet selvbyggerprojekt af FirstWatt F4-forstærker.
Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 maj 2025, 22:40
af Tonni
Så med andre ord, der er stadig god udvikling i projektet Hvor er det dejligt at se/høre...
Vedr. bias, på 608/610, har jeg service manualen, på pdf. Skal se, om jeg kan sende den, i din retning.
Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 maj 2025, 23:28
af Rosewind
Hej Tonni.
Ja tak!
Hvilke riaa kort sidder der normalt i sådan en? Kan se, at der er to tomme pladser til højre i kabinettet.
rosewind2protonmail.com
Vh. Peter

Re: Lowther LTP1 London horn
: 11 maj 2025, 23:31
af Tonni
Rosewind skrev:Hej Tonni.
Ja tak!
Hvilke riaa kort sidder der normalt i sådan en? Kan se, at der er to tomme pladser til højre i kabinettet.
rosewind2protonmail.com
Vh. Peter

Du har PB.
Og det er enten indgang for MM eller krystal pick-up's de tager.
Forresten. Når du læser servicemanualen. Så læg mærke til kravet til voltmeteret. - Var det 1000 Ohm pr. Volt? Bruger du et andet multimeter, vil du ikke få indstillet korrekt.
Lowther LTP1 London horn
: 21 nov 2025, 20:20
af Rosewind
Så er jeg i gang med at bytte Lowther enheder fra EX3 til en DX2. Er der nogen kommentarer til det bytte?
Jeg har ikke lyttet nok til at kunne ymte utilfredshed med EX3, men har læst at den ældre type enhed DX2 skulle passe perfekt til netop Lowther TP1. Om det passer vil tiden vise. Det ser ud til, at ingen vil købe en Ortofon 591 uden Jørgen Schou trafoer, så den får lov at blive som forstærker af TP1. Det gør mig ikke noget.
Jeg vil måske også flotte mig og få fremstillet et sæt flotte stoffronter til dem, og så få malet toppen i en flot finish.
Lowther LTP1 London horn
: 22 nov 2025, 17:11
af Nilau
Rosewind skrev: 11 maj 2025, 07:52
Jojo. Der gik så bare lige halvandet år ... Jeg måtte først reparere et stik på den ene hornhøjtaler, fordi jeg kom til at slå det af under transporten. Borede ud så jeg kunne komme til at fiske ledningen op, skrue/lime en ny skive træ på (fra et af udgangshullerne i toppen - stykket lå nede i højtalerkabinettet) og montere nyt stik. De blev ikke pænere af det, men det virker!
Nu spiller de og lyder ganske sprøde med Ortofon 591-forstærkeren fra pqrannes. Jeg er glad for lyden og den Ortofon-forstærker har fået mig til at glemme alt om at få fat i en Leak Stereo 20. Ikke dårligt.
Jeg afprøvede også min B&O 608 på hjørnehornene, men den skal have et eller to nye rør, for den ene kanal var lav. I mono lød det nogenlunde godt, men ikke på højde med Ortofon 591-forstærkeren. Jeg har bestilt ECL805 rør, men skal så have hjælp til at stille bias på den. Til koncerten med Lucinda Williams i torsdags, mødte jeg rørforstærkerentusiasten Torkild fra Gjerrild, som gav mig et telefonnummer på en rørmand her i området. Det kommer til at ske indenfor et par uger tænker jeg.
Skylder i øvrigt stadig Jan i Brabrand et par øl eller fem i forbindelse med hans køb af et kuldsejlet selvbyggerprojekt af FirstWatt F4-forstærker.
Jeg husker udmærket Lowthers TP1 hjørnehorn…
For MANGE år siden sad jeg inde ved Audio Consult og hørte musik til langt ud på natten sammen med
Peter Qvortrup, som jo havde butikken den gang. Vi hørte masser af musik på TP1. På et tidspunkt blev nogle kæmpe EAR monotrin koblet på. Lettere absurd, men alligevel fantastisk. Jeg mener at kunne huske at udgangseffekten var 300 eller 500 Watt… (Husk, det var på TP1). Det fortæller nok mest om kvaliteten af disse store monotrin… ;-)
Vi hørte dog ikke kun musik hele tiden. Som nogen måske véd, taler Peter Qvortrup forholdsvis meget.
Sikke historier og anekdoter der kom frem, men altid med et stærkt “fagligt” indhold og generelt stor viden. Ikke kedeligt. Han kørte mig til Hovedbanen klokken tre om natten - det var bestemt heller ikke kedeligt!
MVH.
Nilau
PS. Ved nærmere eftertanke tror jeg ikke at det var “London-modellen” vi lyttede til. Enheden var ikke synlig set forfra… ;-)