Side 1 af 1

Induktionsfrie DIY grafit-resistorer til højttaler delefiltre

: 10 nov 2025, 12:17
af OleTC
Et spørgsmål som blev stillet under KenRas nyligt afholdte transistorkursus var, om hvordan man skaffede induktionsfrie power-resistors. De fleste power-resistors er jo trådviklede og dermed induktive.

Den hedengangne HiFi pioner Steen Duelund udviklede en induktionsfri resistor som Troels Gravesen har arbejdet igennem. Så hermed et link til hans beskrivelse om hvordan.
Håber at nogen kan bruge det.
http://www.troelsgravesen.dk/graphite.htm

Husk!!! Som vi lærte på KenRas transistorkurset kan man ikke måle lave resistanser præcist med et billigt DMM. PÅ billederne ser man at Troels Gravesen, lige som KenRas, besidder en 4-wire resistansmåler til denne brug.

Hvis der er nogen som forsøger sig, vil jeg være glad for at læse om erfaringerne her.

Induktionsfrie DIY grafit-resistorer til højttaler delefiltre

: 10 nov 2025, 21:58
af KlausM
De her modstande er også uden induktion, og noget mere rimelige i pris

https://frequence.dk/hifi/413-mox-resistors/

Mvh Klaus

Induktionsfrie DIY grafit-resistorer til højttaler delefiltre

: 10 nov 2025, 23:08
af Helikon
Man kan godt få induktionsfrie trådviklede modstande, bifilar viklede og sektions viklede er to typer næsten uden selvinduktion. De er findes omtalt i gamle elektroniklærebøger så det er ikke noget nyt påfund.

Induktionsfrie DIY grafit-resistorer til højttaler delefiltre

: 13 nov 2025, 23:26
af Helikon
Her er lidt teori specifikt om induktion i trådviklede modstande til dem der vil nørde lidt dybere i det, fra kompendie om svagsstrømskomponenter, Århus Elektroteknikum 1957.
Som Troels Gravesen konstaterer er det nok ikke noget der har større praktisk hørbar betydning i det hørbare frekvensområde vi bevæger os i, det er vel nærmest er at betragte som DC her. Den sammenhæng hvor det har betydning er inden for radiokommunikation og HF teknik. Jo højere frekvens jo større indflydelse.

Jeg kan ikke få siderne til at komme i den rigtige rækkefølge, de skal læses fra bunden af