Som det behager
: 17 jan 2026, 12:47
Jeg føler mig nødsaget til at lave en liste over mine forskellige vintage udstyr. Jeg er langt fra sikker på, at jeg kan huske dem allesammen....
Startede med en Luxman Reference Series Integreret. Den var i mine øjne grim, men skulle efter sigende være noget af det bedste. Jeg tror, den holdt 5 dage hos mig. Vores ører er uløseligt forbundet til vores øjne, og jeg kunne ikke forenes med looket. Jeg forblev totalt uengageret, og måtte kaste håndklædet i ring.
Derefter kom jeg ind på en Luxman L30 og kort efter en Luxman L31. Det her var noget af det bedste, jeg har haft. De var kønne at kikke på, træsvøbet var helt i top og lyden var silkeblød. Men jeg kan ikke have to ens forstærkere, og pludseligt havde jeg ingen (et mønster der har gentaget sig mange gange).
Men så hoppede vi over på Sansui. Ja, der var også to af dem, og hver gang jeg kikkede på dem fik jeg en tung fornemmelse i maven. Hele mit system strittede imod de to forstærkere. Jeg kan ikke en gang huske lyden eller modellen. Mange elsker dem. Jeg hader dem.
Så var vi nok tilbage til Luxman. Bare selve ordet LOOKS-MANN, får mundvandet til at løbe. Denne uforbederlige kærlighed stammer fra en tidlig indprentning fra (havde jeg nær sagt) min barndom, hvor en kammerat havde en Luxman L 550. Men i denne omgang havde jeg en L3 og kort efter en L410. Lyden var i top - og i dag kunne jeg nok især leve med L3'en, der med sin anonyme beskedenhed taler til mig. Men de holdt ikke 24 timer, før beslutning om at sælge blev truffet.
Er vi så kommet til Tandberg? Tante Berg hypnotiserede mig. Jeg måtte have et Tandberg sæt med højttalere. Og det fik jeg så. Og mens jeg læste om Tante Bergs lange vandringer og drømte om "go' lyd", blev jeg forfærdeligt skuffet af selve virkeligheden. Jeg har en kammerat, der har erhvervet sig mange af disse herlige maskiner og højttalere. Og de spiller uovertruffent dejligt hos ham. Men hos mig.....nej tak.
Så kom turen tilbage til Luxman L550, som jeg ikke kunne finde nogen steder, og "nøjedes" med at købe en Luxman L510. Så var jeg ankommet. Herligheden stod med al sin pragt. Det ypperste var hjemme. Der var bare en lille hage. Den lød rædselsfuldt. Jeg sendte den retur til vintagemanden, der blev meget sur og snød mig for penge. Men han vidste ikke, at jeg i hele min hifi karriere har snydt mig selv for penge, og han var langt dårligere til det, end jeg.
Så var der altid mere inspiration at hente på nettet. Og flere drømme at lette vejen igennem livet.
I dag har jeg en replica Accuphase og en ægte Luxman L 410. Overhovedet ikke noget særligt. Gud ske takke og lov.
Startede med en Luxman Reference Series Integreret. Den var i mine øjne grim, men skulle efter sigende være noget af det bedste. Jeg tror, den holdt 5 dage hos mig. Vores ører er uløseligt forbundet til vores øjne, og jeg kunne ikke forenes med looket. Jeg forblev totalt uengageret, og måtte kaste håndklædet i ring.
Derefter kom jeg ind på en Luxman L30 og kort efter en Luxman L31. Det her var noget af det bedste, jeg har haft. De var kønne at kikke på, træsvøbet var helt i top og lyden var silkeblød. Men jeg kan ikke have to ens forstærkere, og pludseligt havde jeg ingen (et mønster der har gentaget sig mange gange).
Men så hoppede vi over på Sansui. Ja, der var også to af dem, og hver gang jeg kikkede på dem fik jeg en tung fornemmelse i maven. Hele mit system strittede imod de to forstærkere. Jeg kan ikke en gang huske lyden eller modellen. Mange elsker dem. Jeg hader dem.
Så var vi nok tilbage til Luxman. Bare selve ordet LOOKS-MANN, får mundvandet til at løbe. Denne uforbederlige kærlighed stammer fra en tidlig indprentning fra (havde jeg nær sagt) min barndom, hvor en kammerat havde en Luxman L 550. Men i denne omgang havde jeg en L3 og kort efter en L410. Lyden var i top - og i dag kunne jeg nok især leve med L3'en, der med sin anonyme beskedenhed taler til mig. Men de holdt ikke 24 timer, før beslutning om at sælge blev truffet.
Er vi så kommet til Tandberg? Tante Berg hypnotiserede mig. Jeg måtte have et Tandberg sæt med højttalere. Og det fik jeg så. Og mens jeg læste om Tante Bergs lange vandringer og drømte om "go' lyd", blev jeg forfærdeligt skuffet af selve virkeligheden. Jeg har en kammerat, der har erhvervet sig mange af disse herlige maskiner og højttalere. Og de spiller uovertruffent dejligt hos ham. Men hos mig.....nej tak.
Så kom turen tilbage til Luxman L550, som jeg ikke kunne finde nogen steder, og "nøjedes" med at købe en Luxman L510. Så var jeg ankommet. Herligheden stod med al sin pragt. Det ypperste var hjemme. Der var bare en lille hage. Den lød rædselsfuldt. Jeg sendte den retur til vintagemanden, der blev meget sur og snød mig for penge. Men han vidste ikke, at jeg i hele min hifi karriere har snydt mig selv for penge, og han var langt dårligere til det, end jeg.
Så var der altid mere inspiration at hente på nettet. Og flere drømme at lette vejen igennem livet.
I dag har jeg en replica Accuphase og en ægte Luxman L 410. Overhovedet ikke noget særligt. Gud ske takke og lov.
