Foranlediget af et indlæg på "set til salg på nettet" vedr. et sæt AR9 højttalere slog jeg annoncen op og blev overrasket over en pris på 3000 kr for et sæt. Blev ret tændt, for jeg har altid været en fan af det brand, siden jeg i USA i 1964 hørte et par AR3! - Så dyb bas kan der ikke komme fra et par så små HT ! - Men det kunne der altså, når de var hængt på et par McIntosh 100W rørforstærkere (der var ikke transistorforstærkere af en rimelig kvalitet på det tidspunkt).
Efterfølgende har jeg haft (branche)kendskab til alle modellerne til og med 10pi , 11 og et par rigtig store (høje med to 12" basser i siderne) som jeg ikke husker modelnummer på. Derefter har jeg ikke kunnet følge udviklingen. AR ophørte i Danmark.
For et års tid siden var jeg så ude og lytte på et sæt AR (husker ikke nummer - store kasser) men det havde intet som helst at gøre med AR som jeg kendte det. Konkluderede derfor, at nogen havde købt eller taget navnet for at skore på det.
Husker ikke AR 8 eller 9 inden 10 pi og 11 kom (måske var det bare fordi importøren sprang over). Så mit spørgsmål er: er denne 9er en ÆGTE AR højttaler, eller et produkt af en efterfølger af samme navn.
Det ville være interessant, at få AR sagaen opklaret. Og jeg tænker på et par navne her på sitet, som nok ved besked og som måske kunne tænke sig at kommentere.