Hvad snurrer netop nu?

[Captain Phoenix]

Før træffet landede en større stak LP'er her. En af dem, der ikke kom med på træf, var denne, som nu smyger sig dejligt ud i arbejds- og musikværelset her mens ugen kommer igang:

Sassy Swings The Tivoli.jpg

Jazz-sangerinden Sarah Vaughan optaget i Tivoli d. 18. juli 1963 med blot piano, bas og trommer som back up.

Alene sted og tid gør næsten indspilningen interessant i sig selv:
København på vej til at blive en jazz-metropol - det er Vaughan's første besøg her.
Højsommer, hvor skønne, gamle Tivoli viser sig aller-smukkest.
Cuba-krisen var afværget og vesten var på vej mod bedre tider og højkonjunktur.
Og der var endnu 4 måneder til verden mistede sig uskyld i Dallas, Texas dét år.

Herlighederne fortsætter på pladen:
Quincy Jones himself har skrevet arrangementerne og står Ms. Vaughan bi undervejs.
Sarah Vaughan er selv i topform: Hun folder sin stemme ud så de små hår rejser sig her - og har endda overskud til et par små-jokes undervej.
Danske Birger Swan (Svan?) har stået for optagelsen, som er i fantastisk god og nærværende kvalitet (selv i stereo-udgaven, som dette er *).

Noterne på coveret fuldender oplevelsen af en super-skive:
Quincy Jones redegør for hvilke mikrofoner, der er brugt (f.eks. en MS-2 Neumann Telefunken til vokalen).
Og minsanten ikke om "Land og Folk" (Danmark Kommunistpartis avis) i bagsidenoterne er citeret for: "Sarah Vaughan will lay Copenhagen at her feet for the rest of the month..."

Jeg synes - helt undtagelsesvis - de gamle kommi'er har ret:
Det her er intet mindre end fremragende på så mange måder!!!


*) Der blev foretaget samtidig mono- og stereo-optagelser af koncerten.
En oplagt kandidat for den ultimative mono-versis-stereo-dyst.

[Hackenberg]

Sarah Vaughan er en gudinde. Hør https://www.youtube.com/watch?v=Pw2r0D3WPPU 18 min. inde. "She blew us out of the studio". Fantastisk album!

[pqrannes]

Før træffet landede en større stak LP'er her. En af dem, der ikke kom med på træf, var denne, som nu smyger sig dejligt ud i arbejds- og musikværelset her mens ugen kommer igang:

Sassy Swings The Tivoli.jpg

Jazz-sangerinden Sarah Vaughan optaget i Tivoli d. 18. juli 1963 med blot piano, bas og trommer som back up.

[...]

*) Der blev foretaget samtidig mono- og stereo-optagelser af koncerten.
En oplagt kandidat for den ultimative mono-versis-stereo-dyst.

Den står også her, men jeg må skam melde at jeg aldrig rigtigt har fået den hørt. Det må det blive lavet om på.

Desværre er min stereo, så jeg er ikke leveringsdygtig til en stereo vs. mono dyst der.

PQR

[B&O Vintage]

Idag eller lige i disse dage er det så at Beach Boys kom med Pet Sounds. Et af den moderne musik histories mesterværker. I hverfald hvis du spørger mig. Nu ville det så være oplagt at jeg ville snurre den plade men det har jeg gjort for nylig. Både i Stereo og Mono. Derfor har jeg anskaffet mig en plade, som er fra tidsperiode som Pet Sounds. Men SMILE er først udkommet i 2011 og består af aldrig før udgivne versioner og overskuds materialer fra 1966- og årene derefter. Udover de gudebenåede brødrene Wilson og de andre fantastiske musikere. Så er Van Dyke Parks med i tilblivelsen og det er må slet ikke i tvivl om. En dobbelt LP med så meget vellyd og spændende lyd oplevelser. Capitol T2580.

NewImage_400_225_100(1).jpg

NewImage_400_225_100.jpg

[B&O Vintage]

Music Is God's Voice skriver Brian Wilson i et forord på den ene Inner sleeve. Jeg ved ikke om det er muligt at læse det i ned skaledet størrelse.

WP_20160307_20_45_09_Pro.jpg

[pqrannes]

Apropos ovenstående post, så snurrer denne nu her:


[Beach Boys: Love you]

I neon-lyset i spildlopmagernes hal i aftes kunne jeg næsten ikke se, hvad der stod på coveret (man er vel rød-grøn-brun-farveblind) og først da jeg stirrede på bagsiden så jeg at det en Beach Boys-plade fra '77, som jeg ikke kendte. Et udstandset hul coveret sagde at det var et amerikansk tryk, så hjem kom den.

Og ved I hvad; den er ikke så ringe som dens rygte. Synth-pop og proto-punk, står der et sted om den, og ok, det passer vel også. Men først og fremmest er det en BB-plade med masser af skønsang og gode melodier.

Nu snurrer den her, og det er godt.

PQR

[B&O Vintage]

I et stor indkøb fra dødsbo samling stod denne dejlige vinyl , i shrink, dog åben. Men det er ikke mange gange nogen nål har filet på den. Der er passager som er lige på grænsen for hvad min diminutive hjerne kan kapere. Men resten er suverænt.
The Jimmy Owens - Kenny Barron Quintet ‎– You Had Better Listen
Jeg ved ikke hvorfor billedet vises Turn Me Upside Down. Jeg prøvede også at dreje Upside Down i billed arkivet MEN lige galt endte det.

Atlantic ‎– SD 1491, 1967 US

WP_20160310_15_02_50_Pro (Custom).jpg

[B&O Vintage]

AHA! Klik på billedet, så vender det ret! Skide godt!

[pqrannes]

Jo, jo, jeg fik Ella F. med hjem fra træf. I MONO:


(Ella Fitzgerald: sings the Gershwin Song Book]

Jeg havde den allerede i stereo (skulle det nu være noget?), men jeg kan nu godt indrømme at den plade aldrig svingede her hos mig, selv om den både var et amerikansk tryk og var "Recorded under the supervision of Norman Granz".

Det er MONO-udgaven nu også og - føj - hvor den svinger. MONO vinder her. Her hos mig, i alt fald.

PQR

[Torben]

Da Sarah WAughn sang i Tivoli Varieteen var Tivoli lukket for almindelige dødelige!
Metalarbejderrforbundet havde vist 100 års fødselsdag!
Hele Ledelsen og hovedbestyrelsen var i Varieteen for at høre "Sassy"
De kendte ikke hendes musik, de kedede sig, de gad ikke klappe!
Sarah Waughn, den herlige sangerinde græd som pisket over 2 fulde huse med ingoranter!
Der måtte trøstes og forklares!
Resten af hendes tid i VArieteen blev en glæde - der kom folk der kunne lytte til musik!
Hilsen Torben

[Captain Phoenix]

Fredagens klokken-er-lidt-i-gin-tonic-hvad-snurrer-nu-opdatering herfra udeblev pga. udendørs frokost i forårssolen
Men nu er det både blevet lørdag, GT'en er på plads - og denne snurrer nu:

JethroTullThisWas.jpg

Der er tale om Jethro Tull's første album, som jeg faktisk intet anede om (selv om jeg har de 11 efterfølgende stående her).
Det kan Mikkel / mcs_5 så glæde sig over - for jeg snork-sov på træffet og så ikke at den stod til 25,- i en af de kasser, jeg selv havde med
Nå - nu fandt jeg én til det 5-dobbelte, og synes faktisk at den er pengene værd (også selv om det ikke er i MONO-1. udgaven).

Om musikken:
Det er noget mere blues-rock'et end JT blev på de senere plader, hvor det blev mere "symfonisk".
Og vel er Ian Andersons tværfløjte en væsentlig del af lydbilledet, men der er ligesom mere "modvægt" fra de andre instrumenter/bandmedlemmer. Det kan jeg faktisk godt lide - der er en mere tæt og hule-rock-stemning over numrene end der kom efterfølgende.
Den kan man roligt snuppe - også til mere end 25,- og af andre grunde end at Jethro Tull startede hér.

[ferr31]

Så kom der en pakke fra Vinyl med de 2 første album fra Melissa Etheridge
samt House of the holy med Led Zeppelin.
Er igang med Melissa, det er bare bedre på vinyl end på cd.
Hvis i ikke kender hende vil jeg sige i er gået glip af noget fantastisk musik.
Det kan kun blive en god fredag aften
God weekend

[Captain Phoenix]

I et hjørne af søndagens loppemarked i Farum stod et par mælkekasser med LP'er.
Det meste uinteressant - meeen så var der lige denne her, som blev min for 1/3 af de 25,- sælgeren fik for 3 vinyler.

DavidRuffin.jpg

Må indrømme at jeg ikke anede hvem David Ruffin var, men Motown, 1973 og org. US-udgave kunne jo ikke være helt skævt til den pris, så den kom naturligvis med hjem og har nu snurret her nogle gange mens jeg har fået tjekket op på tingene.

Og skævt er det bestemt heller ikke: Musikken er skøn, swingende soul med et strejf af funk, blues og en anelse disco. Stærkt - og meget tidlig-70'er-agtigt. Ruffins vokal kan minde lidt om Sam Cooke (og Marvin Gaye - der faktisk så op til Ruffins vokal-evner).

Ruffin var i en periode forsanger i The Temptations og sang bl.a. lead vocal på mega-hittet "My Girl" (bl.a. brugt i filmen "The Big Chill"/"Gensyn med vennerne").
Denne skive er fra hans solo-periode efter at han var raget uklar med resten af gruppen af flere grunde: 1 - han havde et kokain-misbrug; 2 - han mente de skulle hedde "David Ruffin and The Temptations" (ligesom "Diana Ross and The Suprimes") - og 3 - han brændte gruppen af til en koncert i Ohio fordi han hellere ville se sin nye kæreste (Dean Martin's datter Barbara) optræde.
Nå, han blev altså fyret i 1968 - men dukkede alligevel uanmeldt til nogle Temptations-koncerter og gik uinviteret på scenen, tog mikrofonen fra den ny forsanger - og sang de sange han mente var "hans".

Ruffin lavede op gennem 1970'erne en del solo-album (som jeg gerne vil have fat i også), men havde stadig problemer med kokain-misbrug, manglende skatte-betaling og køb af hælervarer (en Colt 0.32-kaliber...) - så han tilbragte også en del tid i amerikanske fængsler.

David Ruffin døde i 1991 - måske ikke så overraskende - af en overdosis blot 50 år gammel.
Umiddelbart forinden havde han gennemført en succesfuld tourné med bl.a. 2 andre tidligere Temptations-medlemmer, så måske sluttede livet for denne stærke soul-sanger på en up-note.
Det vil jeg da håbe, for dén her skive er fantastisk fed!!!

Og skulle den vise sig at være det eneste holdbare blandt de seneste dages godt 20 brugte vinyl-indkøb, har det alligevel været en super-weekend for pladesamlingen her!


Youtube-klip fra ét af numrene på LP'en: https://www.youtube.com/watch?v=LUsRrqtnv3Q

[Captain Phoenix]

Her til aften snurrer jeg mig igennem 5 LP-boxen "Live 1975/85" fra Bruce Springsteen & The E Street Band.
Den rummer sådan cirka alle hans stærkeste numre fra karrierens begyndelse op til "Born in the USA", som nok er det kommercielle højdepunkt (og en mega bestseller, som jeg aldrig helt har kunne holde så meget af som f.eks. The River).
Ud over en masse god, gedigen rock'n'roll er der - navnlig på de tidlige af optagelserne (fra The Roxy i Californien, hvor også Zappa indspillede live) - en dejlig, "gennemsigtig" lyd.

BruceSpringseenLive.jpg

Det er opvarmning til onsdagens koncert i Parken, hvor The Boss også har The E Street Band med (uden Clarence Clemons naturligvis/desværre).
Er sikker på at det bliver stort - og glæder mig fantastisk

Tror faktisk ikke jeg har spillet alle 10 pladesider - ihvertfald ikke i ét stræk.
De varer godt tre timer - det gør koncerten sikkert også.

[KlausM]

Det er opvarmning til onsdagens koncert i Parken, hvor The Boss også har The E Street Band med (uden Clarence Clemons naturligvis/desværre).

Hans nevø Jake Clemons plejer at spille med, og han spiller også godt

Mvh Klaus