Hvad snurrer netop nu?

[Captain Phoenix]

Fra Accord Records' hollandske udsalg (Axeltorv over for Tivoli - tag nu derind og kig) kom denne med hjem. Det var en af dem, der slap med for at nå op på 10 LP'er - og en lavere stykpris (de sidste 1-2 er i praksis gratis). Der er tale om pæn elektrisk 1980'er pop med lidt funk ind over hist-&-pist - og Clarke synger på næsten alle numre

Stanley Clarke - Let me know you.jpg

Noget af det er dansabelt - og det hele fint at sidde og dappe med foden til på en regnvejrs-bededag (mens man laver noget andet også). Og så kan jeg vist heller ikke finde på mere ros... - jo Carlos Santana betjener guitaren på et par af skæringerne (men det lægger man nu ikke meget mærke til).

På en måde er denne LP et meget godt billede på hvad der skete fra 1970'erne (hvor Clarke i 1976 lavede den fremragende School Days - EPC 32094) til 1980'erne (hvor han i 1982 lavede denne): Mere automatik, mere (rytme-)samlebånd, mindre sjæl, mindre håndværk - helt parallelt til hvad man ser indenfor vintagehifi-grej i samme periode.

Og så er der lige dét pladecover, som var lige ved at få mig til at poste indlægget i "Dét gjorde de bare ikke-tråden"... viewtopic.php?f=587&t=2362&hilit=det+gjorde+de+bare+ikke
Tidstypisk - oh yeah - men hvor må han have fortrudt det mange gange.
Havde han ikke en personlig manager, der kunne rådgive om hvordan man ikke skal lade sig forevige? Clarke bærer tydeligvis til højre... Mon det var en del af planen at vise verden dét

[bjerager]

Stanley Clarke - uh ja School Days er fremragende. Lytter lige nu til "Stadium Arcadium" - købt på træffet af you know who...

[bjerager]

Stig Kreutzfeldt... hehehehe... jeg husker ham som en ung mand (noget ældre end mig selv, men meget ung), hvor han ekspederede i sin fars foto-forretning. Husker hans far og Stigs lyse stemme, når man hentede familefotos fra fremkaldelse - hele byen var revnefærdig af stolthed, da hans musikalske evner blev "afsløret"! Sjovt minde...

mvh.,
-z-

Min mor fortalte, at hun har prøvet at skubbe ham rundt i barnevogn i Birkerød i sin tid...

[cpoen]

Selvom min nål ikke er for god. skal der lyttes til lidt vinyl

[Kim Christensen]

Japan - Quiet Life. "New Romantic" musik fra '79. Man kan godt høre (og se) at (tidlig) Duran Duran har været vældigt inspireret af Sylvian/Japan. Dette er bare mere "kunst-nerisk".

Lytter til Music On Vinyl (Sony) 3LP udgaven med 15 ekstra numre. God musik, god presning, god lyd - kan godt anbefales. :)

http://www.musiconvinyl.com/releases/Japan/Quiet_Life

[his067]

Classic Records 200g udgaven: fantastisk....Simpelthen

[Fredmarantz]

Det album er episk- meget tættere på et for mig musikalsk mesterværk kommer man ikke.

Jeg overværede for nylig dette i musikhuset i Århus:

http://www.themusicalbox.net/

Enjoy

Vh
freddy

[zaragon]

Fra Accord Records' hollandske udsalg (Axeltorv over for Tivoli - tag nu derind og kig) kom denne med hjem. Det var en af dem, der slap med for at nå op på 10 LP'er - og en lavere stykpris (de sidste 1-2 er i praksis gratis). Der er tale om pæn elektrisk 1980'er pop med lidt funk ind over hist-&-pist - og Clarke synger på næsten alle numre

Stanley Clarke - Let me know you.jpg

Noget af det er dansabelt - og det hele fint at sidde og dappe med foden til på en regnvejrs-bededag (mens man laver noget andet også). Og så kan jeg vist heller ikke finde på mere ros... - jo Carlos Santana betjener guitaren på et par af skæringerne (men det lægger man nu ikke meget mærke til).

På en måde er denne LP et meget godt billede på hvad der skete fra 1970'erne (hvor Clarke i 1976 lavede den fremragende School Days - EPC 32094) til 1980'erne (hvor han i 1982 lavede denne): Mere automatik, mere (rytme-)samlebånd, mindre sjæl, mindre håndværk - helt parallelt til hvad man ser indenfor vintagehifi-grej i samme periode.

Og så er der lige dét pladecover, som var lige ved at få mig til at poste indlægget i "Dét gjorde de bare ikke-tråden"... viewtopic.php?f=587&t=2362&hilit=det+gjorde+de+bare+ikke
Tidstypisk - oh yeah - men hvor må han have fortrudt det mange gange.
Havde han ikke en personlig manager, der kunne rådgive om hvordan man ikke skal lade sig forevige? Clarke bærer tydeligvis til højre... Mon det var en del af planen at vise verden dét

hahaha - ja, han bærer vist til højre... men det var jo typisk for tiden dengang... da jeg var ung, kunne bukserne ikke blive for stramme. Der er sikkert mange, der sidenhen har døjet for det, da det kan gå ud over forplantningsevnen . Har man glemt Brdr. Gebis? Saturday Night Fever coveret er vist temmelig overensstemmende med det her, og det var John Traviata-Olga da vist også i filmen...

Selv husker jeg, at jeg som barn (vel ca. 10-12 år gammel) blev slæbt til skrædderen af min far, og skrædderen spurgte mig, om jeg bar til vs. el. hj. - Jeg blev ILDRØD i knoppen, og måtte ha' min far til at fortælle mig, hvad skrædderen mente!!

Nu mangler vi bare, at Linse Kessler udgiver en vinylplade... tør ikke tænke på, hvordan Linse ville vælge at fremstå på dét cover!

-z-

[KlausM]

En tur til Haslev's genbrugsmarkeder bragte denne Gnags LP for dagens lys: På Vej, den har jeg aldrig set før. Angiveligt Gnags første optaget mellem 70-73. Det må være sådan de ca spillede på Thy lejren.



Et stykke vej fra det senere og mere kendte Peter AG dominerede Gnags, sådan lidt mere flippet "Burning red Ivanhoe" eller "Skousen og Ingeman" agtigt.

Mvh Klaus

[eggers]

Japan - Quiet Life. "New Romantic" musik fra '79. Man kan godt høre (og se) at (tidlig) Duran Duran har været vældigt inspireret af Sylvian/Japan. Dette er bare mere "kunst-nerisk".

Lytter til Music On Vinyl (Sony) 3LP udgaven med 15 ekstra numre. God musik, god presning, god lyd - kan godt anbefales. :)

http://www.musiconvinyl.com/releases/Japan/Quiet_Life

Japan var et af de udsædvanlige bands der startede med at lyde meget ordinære (glam rock) for derefter gradvist at blive mere og mere eksperimenterende og idiosynkratiske (synthpop) – lige indtil de gik i opløsning og medlemmerne gik solo eller i andre konstellationer. Det var blæret gjort.

[zaragon]

En tur til Haslev's genbrugsmarkeder bragte denne Gnags LP for dagens lys: På Vej, den har jeg aldrig set før. Angiveligt Gnags første optaget mellem 70-73. Det må være sådan de ca spillede på Thy lejren.



Et stykke vej fra det senere og mere kendte Peter AG dominerede Gnags, sådan lidt mere flippet "Burning red Ivanhoe" eller "Skousen og Ingeman" agtigt.

Mvh Klaus

...det har nok været fra den tid, hvor jeg husker at ha' set dem i Otto Leiners "Pladeparade" på DR... husker, de var på scenen i sært tøj og havde svømmefødder på... var det en sang om en frø??

-z-

[kbekke]

En tur til Haslev's genbrugsmarkeder bragte denne Gnags LP for dagens lys: På Vej, den har jeg aldrig set før. Angiveligt Gnags første optaget mellem 70-73. Det må være sådan de ca spillede på Thy lejren.



Et stykke vej fra det senere og mere kendte Peter AG dominerede Gnags, sådan lidt mere flippet "Burning red Ivanhoe" eller "Skousen og Ingeman" agtigt.

Mvh Klaus

Fed plade! Tillykke med fundet.

[Larsdk]

Endnu en ABBA plade fundet i gemmerne

[his067]

En af mine favoriter. Let forståelig, og på samme tid meget spændende jazz. Esbjörn Svensson døde i en dykkerulykke i 2008 så der bliver ikke noget nyt fra dem, men denne compilation CD er det bedste sted at begynde.

Jeg er helt enig i hvert et ord i denne anmeldelse fra Amazon:

I had been aware of E.S.T. for quite a while, but had never bought any of their albums and was moved to buy this after the tragic death of their leader. At the time it seemed like a very moving tribute and it was difficult to be objective about this. However, with a certain distance, it now looks like the best "epitaph" that Esbjorn Svensson could have had.

The music says it all and you start with the incredibly poignant "From Gagarin's Point of View" which is sad but beautiful - simple but eloquent. As an opener it is simply breathtaking in context and never fails to move me.

The album moves on to livelier territory and at times you have an acoustic version of Drum 'n Bass - fast rhythmic workouts that are exciting and exhilerating. While the Piano,Double Bass and Drums trio is a classic Jazz lineup - generally associated with sophisticated but gentle music - EST can rock out and they introduce effects in a subtle but effective manner.

The sound is always top quality and the instruments are perfectly recorded - the acoustic interplay of the group is the core of their ethic. But there are effects on the bass which add interest and bring that to the foreground, as just as much a solo instrument, as the piano.

There are tunes here that really stay with you and some great grooves, as well as an approach to improvising that is unique to these players.

The music here is from 1999 to 2008 - so it's the later part of their career and certainly their most mature and well-recorded. This gives the package a consistency of quality and feel, which makes it more like a single album than a compilation.

There really could not be a better introduction to their studio work than this and possibly not a better tribute to a great talent who will be sorely missed.

[Larsdk]

Den var jeg lige heldig af score i går

Det er en af mine favoritter