Hackenberg skrev:Er der nogen der vil byde ind med en OVERDREVEN effektblok? Eller monoblokke, måske?
Overdreven er den ikke. Og heller ikke mono.
Men jeg har en Harman Kardon Citation 19 stående på reservebænken*) her i huset og kan tage den med, hvis ikke andre melder sig.
Den er 2 x 100/180 watt i hhv 8 og 4 Ohm - og var i +25 år en fast del af set-up'et.
Den trak bl.a. mine JBL L300 - som jeg ALDRIG skulle have solgt - til kollektiv-festerne, så sygeplejerskerne på Diakonisse-stiftelsen 500 m væk ringede til politiet for at få os til at skrue ned... (Jeg synes personligt hellere at de skulle have sendt et hold sygeplejerske-elever over for at snakke med os).
Den blev serviceret hos JJ Teknik for nogle år siden, så den skulle være i orden.
*) Den står faktisk på loftet. På højkant. Og er sort - og svær at se i den dunkle belysning dér.
Den vejer også 17,6 kg, så den blev stående da husets frue knaldede tæerne ind i kanten på dens 7 mm tykke metalfront).
Det gjorde hun ikke...
Tror det var ét af de øjeblikke, hvor vintage-grej var mindst velkomment her (men hun kunne jo bare lade være med at gå op på loftet - der er kun hifi-apparater).