Så er plinten blevet fineret - efter en lang og meget lærerig proces. Jeg skal lige advare mod, at der her følger maaange billeder og nogle måske lidt banale beskrivelser af min proces og erfaring. Men det er fordi, jeg håber, at andre kommende nybegyndere vil kunne lære noget af det jeg selv har brugt lang tid på at finde ud af. Og så vil jeg altså bare opfordre andre til at gå i krig med det, da det er super tilfredsstillende.
Allerførst sørgede jeg selvfølgelig for at have alt værktøjet klar: Masser af skruetvinger, lille malerrulle og bakke, almindelig hvid trælim (som fungerer helt fint også selvom man kan købe trælim dedikeret til netop finerarbejde), god solid hobbykniv med lange blade, skæreunderlag, MDF plader i passende størrelser, avispapir og en god arbejdsbænk (som for eksempel en taburet fra Ikea

) Og til sidst en plan for hvilken finer, der skal være hvor.
Ready, set, go: Først en passende mængde lim med rullen. For meget lim er IKKE godt.

Det her er tilpas:

Dernæst i pres. Man har egentlig god tid til at nå det hele. I hvert fald 5 minutter - så ingen stress. Fineren placeres ovenpå limen og justeres ind. Dernæst lægges et par sider avispapir ovenpå (i tilfælde af at lim trænger igennem fineren) og til sidst en god solid MDF plade (krydsfiner kan også anvendes). Og så ellers i spænd. Jeg havde det i pres ca. et halvt til et helt døgn hver gang. Men det er nok ikke helt nødvendigt.


Efter endt tørretid skal der skæres og slibes kanter. Jeg gjorde sådan her:
Knivbladet skal være helt friskt og helt ude. Bladet skal bue og følge kanten af plinten så det rammer fineren i en 90 graders vinkel. Der skal IKKE skæres “i et hug” men i stedet med flere stille og rolige snit. Jeg skar først de små sider på tværs af årerne. Dernæst de lange sider langs med årerne. Man kan ikke skære det helt perfekt (jeg kunne i hvert fald ikke). Der skal slibes let efterfølgende. Her var det super godt at anvende et langt stykke træ med påført sandpapir. Like this:

Og sådan kom kanterne til at stå ret skarpe:

Generelt er rækkefølgen vigtig, når man finerer: Start med bagsiden. Dernæst siderne. Så forsiden og til sidst toppen. Jeg startede med at finere en side ad gangen. Jeg valgte bagsiden, fordi den er mindst synlig, og hvis jeg fuckede noget op, kunne jeg tage ved lære af mine fejl. Det gjorde jeg nu ikke, og derfor blev jeg straks mere modig og tog efterfølgende to sider ad gangen. Walking on the wild side!


Og så til toppen. Her var det nødvendigt at sætte flere stykker finer sammen. Det brugte jeg en del tid på at finde ud af, hvordan jeg gjorde bedst. Og alligevel endte jeg med at lave en mindre fejl. Mere om det senere.
Allerførst skal stykkerne skæres/slibes, så de passer sammen. Jeg fik ikke taget billeder af det, men altså: Placér de to stykker du skal samle i en sandwich mellem to stykker MDF, så ca. en milimeter stikker ud. Slib helt plan med sandpapir eller en lille høvl. Når det er gjort ved alle stykker, skal de sættes sammen med tape. På engelsk anvendes “venneer-tape”, og det er ret smart. Men det er der åbenbart ingen forhandlere der kender, og jeg orkede ikke at købe det i udlandet og vente på levering. Derfor tog jeg en beslutning valgte en kombination af elekrtikertape og malertape. Først satte jeg elektrikertapen på og trak en smule i det, så de to stykker finer blev presset sammen. Til sidst en stribe malertape hen over hele samlingen. Sådan her:

Og så i trykken:

Efter ca. et halvt døgn så resultatet sådan ud:


Som det ses afgav elektrikertapen lim på fineren under pressefasen. Næste gang viol jeg derfor anvende elektrikertapen på undersiden, sætte malertape på tværs på oversiden og så bare fjerne elektrikertapen helt bagefter inden det kommer i pres…eller også køber jeg bare det der “veneer-tape”. Anywho: Jeg sleb bare lidt på fineren og så forsvandt limen. Problem solved. Tid til at skære hul i fineren:

Jeg havde tilfældigvis en ekstra skabelon til toplaget i overskud. Den brugte jeg til at skære efter. Det er nemmere end man skulle tro. Men man skal stadig være forsigtigt...ooog det var så lige her, at jeg til min store frygt opdagede, at fineren denne gang flere steder ikke var limet helt tæt til plinten. Årsagen må enten være, at hele toplaget ikke har være slebet plan (det skal jeg huske at bede min lokale snedker om at gøre næste gang) og/eller at MDF pladen, jeg har anvendt under pressefasen, ikke har været helt plan. Det skabte så tre krisesituationer, hvor små finer-stykker røg af, da jeg fjernede det overskydende finer. Jeg var i total alarmberedskab og havde ikke overskud til at tage billeder af noget som helst. Men jeg lærte så, at man virkelig kan udbedre og reparere meget. De tre reperationer kan faktisk slet ikke ses. Fedt.
Nogle billeder af plinten fuldt beklædt med palisander og med ok skarpe kanter og hjørner:

¨


Og så var det tid til noget helt andet og LANGT mere afslappende: Efterbehandling og oliering. Jeg brugte Danish Oil og en proces fra JBL, som jeg på et tidligere tidpunkt har fået anbefalet i denne tråd:

Resultatet blev simpelhen bare SUPER godt synes jeg:


¨


Så manglede jeg bare at montere lidt småting:






Håber nogen vil kunne bruge det til noget.