af his067 » ons 7. nov 2018 09:32
Det afhænger jo lidt af hvad man bruger sit anlæg til: for mig er det vigtigste, at det lyder, som om det spiller musik. I den forbindelse har jeg ingen kvaler med at skifte kompnenter til mere moderne typer. I mine Radford MA50 har jeg f.eks ensrettet glødespændingen og skiftet katode- modstande kondensatorer samt overførings-kondensatorer (noget som syntes nødvendigt, da de eksploderede med jævne mellemrum! Det viste sig, efter mange forsøg at grunden var ikke mindre end to sæt dårlige rørfatninger!)). De har endvidere fået nye Psvane EL34 rør, som også er klart bedre end de Electro-Harmonix og Golden Dragon rør, der sad i, da jeg fik dem.
Den tidligere ejer af det ene sæt af mine Meridian 105 mono-blokke malede dem om med en brun krympelak og lavede nye fronter i teak-træ: selvom det er radikalt anderledes end de originale metal-fronter, passer de faktisk rigtigt godt sammen med vores tresser-møblement med teaktræs sofafborde og træ på væggene i vores finske bjælkehytte!
Internt skiftede jeg el-kondensatorer i mine Meridian 105 fra 2 x 6800 µF til 2 x 16000µF, fordi de originale ITT kondensatorer lækkede. Resultatet af den modifikation var en helt tydelig forbedring og mere naturlig lyd over mine KEF LS50 (om det så er tilfældet med andre højttalere ved jeg ikke). Så her gik det hele op i en højere enhed: Æstetisk passer de godt til huset, har høj WAF (fordi de næsten forsvinder ind i møblementet), og så lyder de faktisk fantastisk godt med de nye kondensatorer.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.