Så blev der tid til en opdatering. Chassis og plint har fået påmonteret bitumen:


Jeg har valgt at montere et originalt røgfarvet Lenco-låg. Det passer simpelthen rigtig godt sammen med palisander-fineren. Det nyproducerede gennemsigtige låg så lidt for moderne ud synes jeg. Jeg mangler at polere det, og så skal jeg også have sat noget plastik ind mellem beslag og låg, da det ikke når helt ud til kanten foran.

Lejet er blevet adskilt, rengjort og har fået ny olie. Desuden er det blevet opgraderet med ny ”thrust pad” i POM-plast og keramisk kugle (købt af Werner fra Lencoheaven) samt ny ”end cap”, som lukker helt tæt og ikke lækker olie. Men for en sikkerheds skyld gav jeg den lige noget Loctite rundt i kanten også.



Tallerknen drejer nu lidt over 2 minutter og 30 sekunder, når den slukkes efter 33rpm! Og jeg tænker, det bliver endnu bedre, når den er blevet kørt til.
Har også fået arbejdet lidt med mellemhjul:


….I know! Jeg har tydeligvis et Lenco-problem. Jeg kan simpelthen ikke styre det og har sgu knap nok tal på, hvor mange der er i lejligheden pt….og alligevel ønsker jeg mig brændende en tidlig version af L70 med låg
Nå, men jeg har nøje udvalgt de bedste to mellemhjul. Begge er blevet adskildt, renset og smurt op. Desuden har jeg vendt ”gummidupperne” i enden 90 grader, så de igen har fået den rette form (de bliver deforme af at stå hen i årtier). Det ene hjul er holdt helt originalt og det andet er blevet pimpet med mellemhjul fra Audiosilente, nye mellemskiver og låsering (fra Werner) samt gummislange på stang og fjeder for at dæmpe vibrationer.

Kabler har jeg også fået klargjort. Strømkabel med jord fra IEC stik til motor:

Ledninger til videreførsel af jordforbindelse:

Et kabel fra junction box til RCA stik:

Tonearmskablerne er blevet klargjort. Jeg brugte en lighter til at smelte og fjerne isoleringen på de tynde ledninger:

Der er vist flere måder at gøre det på, men planen er at følge denne opskrift fra Lencoheaven:

Og så til noget som intet har med vintage-hifi at gøre…til gengæld er det diy. Så jeg håber, det går. Jeg har som sagt indkøbt en Denon HA-500 til min DL103:

Menmenmen….det er der jo ikke meget diy over, vel. Så derfor gav jeg mig i kast med at bygge et lille ”atomkraftværk” af en step-up transformer ved hjælp af en masse research og mange gennemlæsninger af denne super gode opskrift:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_post ... PN=0&TPN=1Jeg fandt et par brugte Cinemag CMQEE 3440AH og indkøbte lidt forskellige dele:

Og så gik jeg ellers i gang. Først grundige opmålinger (jeg hader når tingene ikke er lige!):


Så i krig med metalbor:


Delene blev monteret:

Hjemmelavede plastskiver (lavet af låg fra mælkekartoner) afisolerer transformerne fra kassen:


Det endelige resultat:





Jeg er MEGET tilfreds. Super rå…og alligevel sådan lidt cute i det. Men vigtigst af alt så skulle den jo efter sigende gøre det rigtig godt sammen med en DL103. Som det ses, er den sat op til enten 150 eller 37.5 ohm. De fleste anbefaler vist 37.5.
Nu mangler jeg bare at adskille, rengøre og samle AS212 tonearmen og så ellers svinge loddekolben lidt…Det kan godt tage et par måneder
