Hej.
Jeg var i Amerika i sommers, hvor jeg besøgte en cafe, der var udsmykket i bedste rock´n´roll slash 50´er stil. Der var naturligvis jukeboks med alt hvad hjertet kunne begære af musik fra rock´n´roll æraen. Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule betaget af stemningen, atmosfæren og ikke mindst musikken.
Derfor vil jeg prøve at genskabe lidt af den herhjemme ved at samle et anlæg bestående af komponenter fra den tid, men problemet er, at jeg som 18-årig intet aner, om hvad man spillede på dengang. Det er her, jeg gerne vil trække på jeres ekspertise. Det ville være en stor hjælp til mit lille projekt, om I kunne fortælle lidt om, hvilke produkter, der var populære dengang.
Jeg kan forestille mig, at det må have været vinylplader i mono med dertilhørende grammofon, forstærker og højttaler i mono, eller var stereo allerede allemandseje dengang?
Jeg håber i kan hjælpe mig, eller måske henvise mig til nogle sider med information om datidens lydudstyr således, at Chuck Berry, Elvis Presley, Little Richard, Jerry Lee Lewis, Buddy Holly, Bo Diddley, Bill Haley, Gene Vincent, The Everly Brothers, Carl Perkins, Eddie Cochran og hvad de ellers hedder alle sammen, kan komme til at lyde som de gjorde dengang.
Mvh,
Morten.