dfms skrev:Ser godt ud, kan godt lide Akai's desing fra den periode.
De små højtaler ligner ellers Kef.
Jo tak. Det lyder også ganske udmærket, ikke mindst på grund af højttalerne. Jeg synes virkelig, IMF kan noget, når det kommer til stereoperspektiv og detaljer. De to modeller, jeg har, kan ret meget af det samme, men har stadig hver deres karakter.
De små er ret monitor-agtige - meget stramme og nøgterne i det (f.eks. kan man virkelig høre hvor ringe, mit gamle bands EP er mixet, på dem), med super diskant, uden man bliver træt af den, og ren bas ret langt ned. Top fede til klassisk og "kritisk lytning", når man sidder i det helt gode sted.
De store har måske knap så megen detalje, men til gengæld noget mere guf i bassen og mellemtonen, som gør dem lidt sjovere til rock, hiphop og sådan. Og så fylder de rummet bedre op, så man ikke nødvendigvis skal sidde det helt gode sted.
Skorpio skrev:Den Denon forstærker er en af deres bedre, inden du gik over til MOS-FET i udgangene....
Den får i al fald pæne ord med på vejen rundt omkring på Internettet, hvilket var en af grundene til, at jeg købte den.
Den anden var prisen. Selv om jeg er Frederiksbergbarn, viser mit jydeblod sig bl.a. ved, at langt de fleste af mine grejindkøb (cykler, trommer, hifi osv.) bliver besluttet ud fra, at der skal kunne tjenes på dem. Der er vel for ca. 3000 kr. på billederne.
Den sidste grund var, at jeg skulle bruge flere watt, end den meget pæne Akai spytter ud, fordi mine højttalere vist er lidt tunge danse med. Og det kan mærkes! Det er som om, den tager noget bedre ved, også ved lave lydstyrker.
Lige nu kører der Svanesøen, spillet af det Kongelige Kapel, dirigeret af Michael Schønwandt, på de små højttalere. En af mine absolutte favoritter og top god fredagshygge efter en tur i Torvehallerne med søsteren og niecen
