af tctla » søn 22. dec 2019 13:10
Hej Poul,
Jeg fandt lige et billede på nettet som viser Tandbergs TP41 transistor radio indeni.
Her kan man se både den radial-type modstand, jeg skrev om og den "rigtige" type Lockfit transistor.
Lockfit henviser til benenes udformning, der låser transistoren i printpladen, når den er isat.
Herved falder den ikke ud af printet, eller kommer til at sidde skævt, under flow-lodningen.
Iøvrigt, så mener man, at problemerne med Lockfit transistorerne skyldes, at plast-indkapslingen/huset angriber silicium-transistoren, der er indstøbt. Een eller anden kemisk proces, foranlediget af huset, nedbryder transistoren, der så får alle mulige skavanker (støjer, nedsat forstærkning, kortslutter, evt. delvis osv.)
Transistoren på vedhæftede billede, er af Philips/Mullard fabrikat, og de har problemet.
Andre fabrikanter fremstillede også Lockfit typer, f.eks Siemens, og de kan have anvendt andre sammensætninger i plastikmaterialet, der ikke angriber transistoren.
Transistorerne var også fremstillet i hus-varianter, som på dit billede, og jeg ved faktisk ikke, om de er problematiske eller ej.
Mvh,
/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.