Ad forskellige veje er jeg endt op med to komplette lejer. På begge lejebrønde har jeg skiftet de sintrede bronzelejer til nogle nye fra Oilite. Her følger en stribe billeder fra processen med det ene leje, hvor jeg anvendte et hjemmelavet stykke værktøj, til at fjerne/montere lejerne skånsomt:












Jeg har også desuden fået monteret de fleste dele på chassis, og det ser nu således ud:


Alt det mekaniske virker super godt nu. Jeg mangler alt det der drejer rundt: Mellemhjul, trappehjul, leje og motor. Før jeg samler og monterer disse dele, vil jeg gerne have truffet en beslutning mht. valg af olie, som ikke bare er helt tilfældig. Flere steder på det store internet anbefales 3-In-One Motor Oil (til det hele).

Det er også den olie jeg har puttet i lejebrønden på det leje der er monteret lige nu. Det ruller fint, men føles også lidt ”sejt”. Måske har olien for høj en viskositet, eller også skal det bare køres til. Her på forum er der ikke så mange der taler om 3-In-One. Men i flere tråde tales om T46 turbineolie (til motoren). Nogen har vist også brugt Shoppers olie (til leje, trappehjul og mellemhjul går jeg ud fra). Det er ikke nemt at finde en fællesnævner her…Lige nu er min plan følgende:
• Motor: T46 turbineolie
• Mellemhjul: 3-In-One Motor Oil
• Trappehjul: 3-In-One Motor Oil
• Leje: 3-In-One Motor Oil
Hvad siger de erfarne til dette?