Jeg var så heldig sidste uge at få lov til at overtage en defekt Sansui AU-719 fra “larsl”. Tak for det Lars
Som jeg forstod det, har den stået ubrugt hen i mere end 10 år med opstarts problemer og havde sagt “puff” da Lars havde checket den fornyligt.
Et første check viste at en sikring var gået. Den blev skiftet og forstærkeren blev forsigtigt kørt op på variotrafoen. Ingen røg og ingen brændte sikringer, men relæet koblede ikke til. En test af sikringskredsløbet med en ekstern DC forsyning afslørede at kredsløbet og relæet var OK. Problemet var lytten i den separate strømforsyning til sikringskredsløbet, så for stor ripple her gjorde at relæet ikke kunne koble til.
Efter skift af kondensator, kunne relæet koble til og forstærkeren spillede, men med tydelig 100 Hz brum i højttalerne. En scope måling på -32V forsyningen viste en stor 100 Hz ripple, som skyldtes en defekt transistor i reguleringen af de -32 V.
Så var vi ved at være i hus, ingen brum mere. Afslutningsvis blev DC balance og bias i effektdelen justeret på plads.
Jeg valgte dog at skifte alle lytter i effektforstærken og i strømforsyning og beskyttelses kredsløb. De 4 store filter lytter er ikke skiftet (forstærkeren er opbygget som dual mono i effektdelen), da ripple niveau på alle 4 lytter var ens og fint lavt.
Så alt i alt har jeg nu en velspillende Sansui forstærker, der uden problemer leverer 90 solide watt. Den skal lige åbnes op igen og have en grundigere rengøring indvendig. Og så skal jeg have lavet en grundig test af dens specifikationer. Det vil afsløre om der skal laves mere.
At den så er sort må jeg bare leve med, jeg er jo helt klart mest til alu front. Men flot er den sku’ alligevel
Her er lige et par billeder af reparations processen:
3BE1C4D9-1BCE-4CDB-A4E2-36AC306348F0.jpeg
C5364AF1-919E-4B6B-9C76-E08C1DC55474.jpeg
D51C6261-FD1D-4ED2-832F-481EB86475BA.jpeg
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.