Jeg fornægter skam ikke fremskridt eller evolution, og naturligvis er der (altid!-og heldigvis) plads til forbedringer. Hi-Fi er jo som bekendt "skruen uden ende". Underligt føles det nu alligevel, at man i 2011 kan begejstres så meget over (forfinet) analog teknik, der er -dybest set- mere end 100 år gammel. ;-). Jeg synes, du rører ved noget helt essentielt når du netop skriver, at den analoge teknologi formår at ramme sjælen bedre end den (nuværende, rimeligt betalbare?) digitale. Det, jeg nok "frygter" mest, er at ungdommen (de fleste af dem), går så vældig meget mere op i prestigen ved at være "hippe" og med på det nyeste, uden at være særlig kvalitetsbevidste. De vælger den teknologi, der kan bestille mad på Nettet, samtidig med de lytter til musik over en Cafe Macchiolatterlig (spøg til side), og det afspejles helt tydeligt i udbud/efterspørgsel. Hi-Fi bli'r niche-produkter til "nørden" ("Ka' det ikke andet, end at spille musik?"), og resultatet bli'r voldsomt dyre produkter, når det kun få, der ønsker at købe. Derfor er det så godt med snak og hygge og web-sites som det her. Misforstå mig ikke, jeg ser ikke ned på nogen eller noget, jeg undrer mig bare lidt over udviklingen. Jeg savner de gamle, danske hi-fi blade, tror jeg! ;-) Nye tider, nye skikke...
Igennem årene har der altid været tiltag for retning af fasedrej, 1. og 2. ordens forvrængning og hvad det nu alt sammen hed/stadig hedder. Rør f.eks., "måler" jo sjældent særlig godt ift. solid-state, men det "lever" nok noget mere - det gør musikken levende for dig. Det er spændende (suk, og dyre!) sager, som jeg p.t. ikke tør kaste mig ud i. Nu skal kaffen over, og Lecia og Lucifer får lov at synge deres gamle, analoge hit: "RØR ved mig!" ;-)
Fandt lige det her: Nu er "papir jo taknemmeligt" si'r man, men læs alligevel:
http://www.tnt-audio.com/sorgenti/jolida-jd100_e.html-z-
