De mindste ting

[bjerager]

AT-13Ea med elliptisk nål

[KlausM]

Tættere på en MC-30 Super, man kan fornemme slibningen. Det er sgu svært at styre det håndholdte mikroskop og tage gode billeder

Flot billede af diamanten, trods alt, hvordan ser mikroskopet ud?

Mvh Klaus

[bjerager]

AT-ART9-Xi - det er sateme lille, den nål

[bjerager]

Tættere på en MC-30 Super, man kan fornemme slibningen. Det er sgu svært at styre det håndholdte mikroskop og tage gode billeder

Flot billede af diamanten, trods alt, hvordan ser mikroskopet ud?

Mvh Klaus

[bjerager]

Fidelity research MC201 - før og efter rensning af nåletip med glaspen - måske forklarer det noget, Søren...

Jeg kan desværre ikke komme tættere på. Det bliver for svært at styre, når jeg ikke kan spænde det solidt fast.

[kasperbergholt]

Jeg fornemmer, at jeg her bevæger mig på kanten af, hvad der har med vintagehifi at gøre - men det er fordi jeg her har fat i en sliddel, som alt andet lige skal skiftes ind i mellem, og som derfor kan gøre det svært for en at holde sig inden for det her forums rammer. Jeg taler naturligvis om ethvert vintageanlægs mindste selvstændige enhed - pickuppen.

Nøj, hvor er jeg glad for, du valgte at skrive den post. Dejlig læsning fra linje et og superspændende inputs til én (mig), der lige har startet sin rejse ud i pladespillere, pickuper, tonearme, med videre.

[Pokemon]

I det konkrete tilfælde er kompromiset mellem forvrængning og nåle-slid (hvor jeg så vælger "mere nåle-slid" pga. højere sporingskraft og tilsvarende antiskating).

hvodan påvirke det forværningen at du bruge for meget anti-skating?

det gir for højt nåltryk i den ene kanal
og for lidt i den anden
så forværningen vil vær højer i den anden kanal

hvodan er det et kompromis?

[bjerager]

Noget af det sjove ved den her hobby er jo, når man bliver overrasket. Og det er jeg blevet i dag. Ind af døren kom en lille pakke fra en bruger herinde - tak Kim, håber du kommer til at nyde cigaren, det er sgu for fedt at folk gør sådan noget herinde. I pakken var en Sony XL-15 og en XL-15A MM pickup, den ene uden nål og den anden med en nål, der vist er færdig. Men med i pakken var også en helt ny nål i en endnu plumberet indpakning. Og den spiller nu. Der fulgte også et originalt Sony-headshell med, som passer så fint til min Sony pladespiller - næsten da, hvad jeg mener med det kan man se på et af mine billeder.

Og lige frisk ud af indpakningen må man bare sige, at den har boogie-faktor. Javist, med den sfæriske nål er det ikke den ypperste opløsning, den disker op med og en udstrækt og krystalklar top. Men lækker mellemtone, dyyb, boogie-woogie bas. Bestemt noget, som man sagtens kan leve med.

Jeg ved ikke hvad forskellen på en XL15 og en XL-15A, og helt ærligt, så tror jeg ikke selv på, at jeg vil kunne høre forskel på de to. Jeg har i forvejen en XL-44L MC pickup fra Sony, jeg ikke har lyttet ret meget til. Jeg kan læse mig frem til, at den er designet af Yoshihisa Mori, som arbejdede for Grace og var med til at udvikle Grace F9 pickuppen, inden han blev headhuntet til Sony. Han har også været med i reorganiseringen af Benz i sin tid, da Van den Hul også var inde over, samt i udviklingen af Madrigal Carnegie one pickuppen. Så det var en af de tunge drenge i branchen, der var med til at designe Sonys pickupper.

Det er så fedt, at man kan få så meget musik ud af så lidt. Jeg læste et sted, at der var nogen, som godt kunne tænke sig en shoot-out mellem Shure pickupper til træf. Jeg kunne godt forestille mig, at man måske lavede en shoot out imellem vintage mm-pickupper - gerne med en enkel sfærisk slibling eller med elliptisk slibning. Der er så meget guld derude, når det kommer til de billige mm-pickupper, som helt sikekrt er værd at grave sig ned i.

[kbekke]

Dejligt at det nåede uskadt frem og kan bruges, sådan da

Det lader til, at der findes/fandtes en dims til SH-145 headshell’et, der måske fungerer som ekstravægt:

https://www.hifido.co.jp/sold/13-76716-00987-00.html

Du må til at studere japansk og så på jagt

-Da jeg alligevel var nede på posthuset med pakken til bjerager, kunne jeg ligeså tage een med hjem til mig selv, indeholdende en lille håndfuld nåle fra Thakker.

ES-70’eren fra Excel Sound Corporation er desværre TOTALT død og kroppen faldt nærmest fra hinanden, da jeg afmonterede den igen for at undersøge den nærmere. Så jeg skal også på jagt igen. Men denne gang efter en krop til min nål i stedet for en nål til min krop.

6050F25E-C147-4E2F-BA24-7C6B5837B802.jpeg

Så var der mere held med min Coral 555 kombineret med Den originale 555 SH nål:

5883ED25-431B-4E91-8461-BA60DEDBD8E1.jpeg

Den skal nok have lidt flere timer på klokken for at lukke helt op. Men i modsætning til Excel’en overlevede den da mødet med Dr. Feelgood.

Men det, der for alvor får pelsen op at stå, er helt klart den toffee-farvede National Panasonic 270 C II, der sammen med den smaragdgrønne EPS 270 ED ikke bare ser hamrende fræk ud, men også leverer næsten direkte ud af boksen.

Især efter at have fået et lille ekstra nøk med belastningen sat til 68kohm.

3A3B7B63-CF72-4F8D-97B1-5B77293DFD6A.jpeg

Alle “tests” er udført med mit veltjente genbrugseksemplar af Dr. Feelgood’s “Malpractice”, der nærmest lyder som Jailhouse Rock spillet af en muteret udgave af Bamses Venner meets The Sex Pistols og det er vist helt som det, skal være.

Bemærk iøvrigt forsangeren Lee Brilleaux’ påklædning (nummer to fra venstre). Albummet er udgivet i Oktober 1975. Et år senere under den legendariske koncert i Kursaal, South-End-On-Sea (delvist dokumenteret på YouTube) bærer han noget, der grangiveligt ligner den fuldstændigt samme habit og den ser ikke ud til at have været af hans krop eller i nærheden af et renseri i den mellemliggende periode.

9FAA4BA9-A0AC-4859-AE1E-267444BCCE8B.jpeg

Check det for Guds skyld ud. Det er rock’n’roll. Defineret.

[Captain Phoenix]

Der har (lidt længere oppe i tråden) været nogen debat om, hvordan man bedst/rigtigst indstiller antiskating på sin pladespiller. Forskellige synspunkter og metoder vedr. dette står sådan lidt "uforeneligt" overfor hinanden, og jeg havde egentlig besluttet ikke at bidrage mere i debatten, da jeg ikke tænkte at det tilførte værdifyldt nyt (og sådan har andre det måske også).

Men man skal jo på den anden side ikke afvise at lytte, når erfarne eksperter på området er på banen...

I denne video gennemgår direktør for Acoustics & Research hos Ortofon, Leif Johannsen, hvordan en pick-up justeres korrekt.

Skærmbillede 2022-01-15 kl. 18.47.53.png

Videoen varer 35 minutter og gennemgår justering af sporingskraft, lateral alignment (overhang - Baerwald-metoden), azimuth, VTA (lodret sporingsvinkel) og antiskating.
Der tales engelsk med umiskendelig dansk accent og illustreres godt med billede- og lyd-eksempler.
Antiskating-justeringen er sidst (25:41).

[kbekke]

Ledermann har også begået et par videoer, der illustrerer hans synspunkter.

Jeg tænker, at meget står og falder med tesen om at niveauet af “skating” er en funktion af modulationen; altså at jo højere niveauet er, desto “mere anti-skating” er der behov for - hvilket, hvis jeg har forstået argumentet ret, kan føre til at man “overkompenserer” ved f.eks. at benytte Ortofon’s testplade.

Det er jeg desværre ikke begavet nok til at have en mening om. Men diskussionen er bestemt interessant - også selvom den måske ikke lige hører hjemme i denne tråd.

Jeg beklager selvfølgelig, hvis jeg er årsag til, at vi er endt et andet sted end, hvad der oprindeligt var meningen

[bjerager]

Ledermann har også begået et par videoer, der illustrerer hans synspunkter.

Jeg tænker, at meget står og falder med tesen om at niveauet af “skating” er en funktion af modulationen; altså at jo højere niveauet er, desto “mere anti-skating” er der behov for - hvilket, hvis jeg har forstået argumentet ret, kan føre til at man “overkompenserer” ved f.eks. at benytte Ortofon’s testplade.

Det er jeg desværre ikke begavet nok til at have en mening om. Men diskussionen er bestemt interessant - også selvom den måske ikke lige hører hjemme i denne tråd.

Jeg beklager selvfølgelig, hvis jeg er årsag til, at vi er endt et andet sted end, hvad der oprindeligt var meningen

Jeg tænker da netop at det er den slags ting, vi kan diskutere her.

Det kan også være, at jeg ikke er klog nok, men jeg kan altså ikke gennemskue hvordan ændring i modulationen kan påvirke skatingen på den måde. Kraftig plademodulation er jo på begge sider af rillen.

[ferr31]

Da jeg har den helt store forstand på mont./indstilling af pickup, havde jeg i dag besøg af
Highsky som gav en hånd med at monterer og indstille på en Rega Planar 3 med RB300 arm,
da han indstiller antiskating bliver pickupen sat på glastallerkenen uden at den kører og så bliver
den indstillet til den ikke trækker ud mod kanten, om det er rigtigt og kun gør sig gældende for
denne arm ved jeg ikke.

[kbekke]

Da jeg har den helt store forstand på mont./indstilling af pickup, havde jeg i dag besøg af
Highsky som gav en hånd med at monterer og indstille på en Rega Planar 3 med RB300 arm,
da han indstiller antiskating bliver pickupen sat på glastallerkenen uden at den kører og så bliver
den indstillet til den ikke trækker ud mod kanten, om det er rigtigt og kun gør sig gældende for
denne arm ved jeg ikke.

Til den metode kan man måske også anvende den sjette og sidste (umodulerede) pladeside på triple-albummet/soundtracket til “Thank God It’s Friday”.

Men er det i virkeligheden ikke det samme eller en variant af det, Schroder/Lebermann foreslår?

Jeg kæmper også, ligesom bjerager, med at forstå, at høj modulation alene skulle få pickuppen til at søge imod den ene side af rillen.

80BA1EAB-EE64-4D40-BBF0-1E5977D0B392.jpeg

Men under alle omstændigheder, så er det jo slet ikke fredag. Så jeg er nødt til at nøjes med side 5 og Donna Summer’s 15 minutter og 11 sekunder lange version af “Je t’aime (moi non plus)” ved 122 bpm

Ps: Hvad blev der af Gyro’en, ferr31?

[bjerager]

Ja, den plade har jeg også - jeg har vist oven i købet haft to på et tidspunkt. Men det giver ikke rigtigt mening for mig. For jeg kan ikke se at det kan være anderledes end at der må være en kraft skabt af det tryk, der er fra pladerillen, som presser nålen indad, på det meste af pladen. Hvor stor den kraft er varierer hen over pladen. Så man må finde et kompromis. Afhængigt af valg af geometri må der vel faktisk også være sådan, at der omkring ind- og udløbsrillen er en kraft, der presser nålen udad.

Den bedste løsning er vel i virkeligheden den, som min biotracer arm giver mulighed for - nemlig at den automatisk ved hjælp af servoer justerer den kraft løbende.