kasperbergholt skrev:Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår omregningsnøglen fra amerikansk måle til europæisk.
Jeg har lige fået et par smukke General Electric-rør hjem, hvor et af dem måler: 18,5 / 6,8 mA. Hvad svarer det til efter amerikansk standard?
Søndagshilsen herfra :)
Jeg er dog lidt forvirret over, at de fleste angiver værdier a la:
Tube 1 - 2370, 4850; Tube 2 - 2375, 4875; Tube 3 - 2350, 4825; Tube 4 - 2400, 4775.
Ja, man kan godt blive forvirret af det her ..... et forsøg på forklaring:
1. dit 6CS7 rør har to trioder i samme rør. ..den opgivne testspænding som fabrikanten GE opgiver er 250VDC. Når triode nr.1 trækker 10,5mA er røret nyt! (under forudsætning af at gitterspændingen G1 er minus - 8,5VDC)... dit eksempel på et 6SC7 der trækker 6,8 mA betyder, at røret ikke er nyt , da det skulle trække 10,5mA !( men vi ved ikke om forudsætningen på de minus - 8,5VDC gitterspænding var opfyldt?)
Den anden triode nr. 2 trækker 18,5mA og er dermed tæt på at være nyt da et nyt rør trækker 19,0mA. En dobbelt triode kan godt udvise ringere måledata på den ene af trioderne i samme rør!
En ændring af den negative forspænding kan og vil betyde stor ændring af strømtrækket "Ia"....i øvrigt var der stor variation mellem de producerede rør dengang i 60'erne...men nok ikke i denne størrelsesorden fra 6,8mA til 10,5mA!
2. Ser vi på din "Tube 1 2370 , 4850;" fortæller tallene, at "triode 1" har en transkonduktans/ GM / S på 2,370 mA/pr volt's ændring , "mens triode 2" har en transkonduktans / GM / S på 4,850mA/ pr volt's ændring .
Det er fint at oplyse transkonduktansen i microampere per volt ("mymhos" el "microsiemens Si") . Derfor: Opgives mhos til 4850 kan du dividere med 1000 så får du 4,850mA/pr volt . ( et nyt 6SC7 har GM 4,5mA/V som nyt rør)
3. Men..om et rør holder nystand/ nyt rør afhænger ikke af "transkonduktansen GM / S" men af "Ia". Hvor mange milliampere trækker røret ud fra fabrikantens specificerede testspænding og fabrikantens angivne negative forspænding.
Man skal være opmærksom på, at en forkert negativ forspænding vil resultere i ubrugelige måle data, ligesom en variation i testspændingen +B vil medføre relative store måleforskelle for både strømtræk og stejlhed.
Der er altså tale om to forskellige opgivelser for rør. Én opgivelse der fortæller hvor mange mA ( "Ia" ) der "løber" igennem røret ved en forudsat måleopstilling, samtidig med at den aktive udmåling af røret fortæller noget om hvordan elektronstrømmen ændres i takt med en variation af anodespændingen: dette kaldes "transkonduktansen" eller "GM" eller "S"
.... det er ikke tilstrækkeligt at opgive mhos eller GM eller S...vi har brug for at kende "Ia" strømtrækket, for at kunne bestemme røret's tilstand.
Formlerne er her hvis det har interesse
mvh Kim