Jeg skal på en mini-ferie i morgen (juhuuuu), så jeg når ikke at lave protractors før i midten af næste uge. Men her kommer så noget om protractors. Det er et sammenkog af Keith Howards artikel fra Stereophile suppleret med mine egne målinger af inder-rille radii.
Det er forholdsvist nemt, men måske lidt overraskende: Yder-rillen på en LP er altid 146,3mm fra centrum, men inder-rillerne kan være meget forskellige. Generelt regner man med en inder-rille der er 60.375mm fra centrum, men den reelle afstand varierer fra 58 mm og opad. En to-punkts protractor, som dem jeg har lavet, er baseret på det faktum, at ligegyldigt hvor lang armen er, er der altid to afstande (’radier’ tror jeg det hedder på geometrilærerdansk [eller er det ’radiuser’?]….men på rigtigt latin er det ’radii’ i flertal) hvor der er 0° vinkelfejl (og dermed lavest forvrænging, eller ’klarest lyd’). Så hvis man ved hvor langt fra centrum den sidste modulerede rille er, kan man beregne de afstande hvor der er 0° vinkelfejl og dermed få den lavest mulige forvrængning over hele pladen.
Så vi skal bruge målene på
yder-rille radius og
inder-rille radius til at lave en protractor. Yder-rillens radius er fastsat af internationale normer (IEC 60098, third edition, 1987-11: "Analogue Audio Disk Records and Reproducing Equipment," kan findes på
http://www.iec.org [men den koster penge!]). Yder-rillen ligger altid på 146.3mm.
Men inder-rillen varierer:
Keith Howard skriver:
'There is a widespread misconception that the minimum allowable radius for the modulated portion of an LP groove is 60.325mm. Well, it isn't. When I laboriously measured my LP collection 30 years ago, I found a significant proportion had minimum radii down to 58mm, which I subsequently recommended as a realistic figure to use in alignment calculations. IEC 60098 doesn't explicitly state a minimum modulated radius, but it can be calculated from the specified locked groove diameter (106.4mm, ±0.8mm), and minimum number of turns (1) and acceptable pitch (6.4mm, ±3.2mm) for the runout groove. If you do the arithmetic (r=53.2mm–0.4mm+3.2mm), it turns out that the minimum permissible radius for the modulated portion of the groove is 56mm. I still believe that 58mm is a good practical figure to use, but for the reason already stated, there is good justification for playing safe and using the theoretical minimum of 56mm—as I have done throughout this article.' (Keith Howard, ’Arc Angles: Optimizing Tonearm Geometry’ Stereophile May 2010
http://www.stereophile.com/reference/arc_angles_optimizing_tonearm_geometry/index.html)
Så KHs argument er at mindste tilladte radius på inderrillen er 56mm men at de fleste plader i realiteten er 58 mm (og det var den diameter jeg arbejdede med da jeg lavede de to protractors). Da Poul skrev til mig for at få mere at vide om betydningen af de forskellige radii, besluttede jeg mig så for at gøre noget empirisk forskning: jeg halede nogle af mine LPer ud af reolen og målte med skydelæren. Og det er så lidt pinligt….KH siger, at den inderste modulerede rille han har brugt til sine beregninger, er 58 mm. Men mit check siger, at den inderste rille på de af mine plader, som er tættest på centrum er 60mm (Jack Bruce: Harmony Row [Polydor] og Flash and the Pan: PanOrama). På den anden side er radius af side 4 af min kopi af Simon Rattle/Mahlers 2. symfoni på HMV hele 68mm fra centrum. Men under alle omstændigheder har jeg vistnok ikke nogen LPer med mindre end 60mm inderrille-radius (men jeg burde nok checke lidt flere).
Så det korte af det lange er at baseret på mine plader, burde jeg printe nogle flere protraktorer, men det bliver så i midten af næste uge.
Jeg skal prøve at lave en serie med fem eller ti styks, som dækker inderrille-radii på 60-70 mm. Fidusen er så, at folk ENTEN kan bruge 60mm protraktoren (som svarer til den anderkendte standard og derfor er den bedste for ‘dovne’ audiofiler) ELLER beslutte sig for en anden inderrille-radius, som svarer til gennemsnits-radius i lige netop DIN pladesamling. Forskellen er minimal, men det skader jo aldrig at prøve at komme så nær det optimale som muligt. Og som Keith Howard viser, skal der ikke mere end 0.5° afvigelse til for at give en kraftig forøgelse af forvrængningen forårsaget af vinkelfejl.

Så der er lagt op til mange eksperimenter i de lyse nætter!!!!
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.