Af årsager jeg ikke helt selv kan forklare fik jeg trang til at prøve sådan en moderne class D digital forstærker, så jeg lavede add to basket på sådan en og smed en da converter og hovedtelefonforstræker med i kurven.. Nydeligt lille setup der nærmest ikke bruger strøm og lyder så sterilt og ligegyldigt at det er til at tude over.
Så var det jeg faldt over et god tilbud på en Quad 34 forforstærker og for hulen da hvor er den herlig.
Jeg har ingen som helst erfaring med Quad i forvejen, det var sådan et "Hmm, hvorfor ikke?" forsøg, men jeg er ikke skuffet - tvært imod.
Efter at have fedtet lidt med at lodde nogle din til phono stik kom Quad'en ind i signalkæden og den har bragt det musikalske tilbage.
Jeg er specielt imponeret over de der lift og tilt knapper. Jeg har haft forstærkere med bas, mellemtone og diskant reguleringer, jeg har haft en grafisk equalizer, jeg har en parametrisk equalizer til mit stuesetup, men det har altid været sådan noget set and forget, som jeg sjældent pillede ved.
Quad's lift og tilt er supersimpelt at bruge, lift justerer hvor meget bas/punch der er i musikken og tilt kan ændre tingene fra "skarpt og klart" til "varmt og rundt" eller hvordan jeg nu kan beskrive det? På med noget musik og så vipper man lige lidt frem ot tilbage på de to potentiometre indtil det lyder bedst. Men i modsætning til den traditionelle bas, diskant og loudness som jeg normalt indstiller en gang for alle og derefter ikke piller ret meget mere ved, så roder jeg med lift og tilt hver gang jeg smider en ny "plade" på (bruger primært spotify) fordi en given Pink Floyd plade lyder fedest med et let basløft og et tilt til den skarpe side, mens Billy Joel pladen gør sig bedre med lidt mere af det varme og runde og ikke helt så meget punch på bassen.
Et billede af vidunderet sammen med nogle digitale ligegyldigheder, der ikke længere lyder nær så ligegyldigt nu hvor Quad'en leverer fest og farver.