Ja- så gik der lidt over 2 år, før jeg kunne få mig selv snøvlet sammen til at skrive lidt mere her i tråden, hvor det mestendels handler om, hvad man selv går og sysler med og hvad man nu har på hylden osv...
Jeg plejer hver vinter at trække et par vel-lagrede Marantz'er eller andet frem fra gemmerne for at give dem en voldsom overhaling og istandsættelse, så man trygt kan bruge dem i mange år fremover. Mange af disse ting er noget, som jeg har indkøbt gennem årene der er gået, uden at jeg har fået dem sat i stand eller i det hele taget gjort driftfähige. De har bare stået på lageret til "bedre tider". De skal selvfølgelig istandsættes med alle midler.
Man ville nok også, ved gennemlæsning i af denne tråd ind imellem kunne se, at jeg har haft forskellige apparater under loddekolben, kniven og pudsekluden.
Denne vinter har der været lidt andre projekter på tapetet, bl.a. et projekt i et samarbejde med "Arnborg" -om at få en gammelt Marantz 16B sluttrin op at køre sundt og så vidt muligt også originalt.
Historien med den vil jeg fortælle om senere - men sluttrinnet eller rettere sluttrinnene (der er nemlig to monosluttrin, som er sat sammen på forpladen på sådan en 16B) står nu pt. hos "Arnborg" - som skal få vidunderet til at ske på den gode måde. Dertil skal jeg skaffe nogle chassisdele, som mangler - og dét er altså ikke let. Mere om den kommer til den tid....
I mellemtiden trak jeg for nylig en lille Marantz 2015 receiver ("The Baby Marantz") frem til den store "overhaul", hvilket indbefatter overblik over det kommende arbejde - evt. skafninger fra nær og fjern - hysterisk rengøring - gennemgang af mulige defekter - udskiftninger af åbenlyst trængende komponenter og dele (komponenter - lamper - Vellum osv..) - - forebyggende udskiftninger af især elektrolytkondensatorer og tantal-kondensatorer (denne gang kun strømforsyningen og RIAA-kredsen). Opkørsel og kontrol over vario - trimning af Bias og DC-balance jf SM. Tuneren er justeret i forhold til frekvensafmærkningerne på skalaen. Omskiftere og potentiometre er skånsomt renset, hvis der var et behov. Testdrift på 230VAC over 14 dage med alle relevante lydkilder. derefter kontrolmåling af bias og DC-balance igen - og hvis det går godt, kan den glæde mig i nogle år sammen med de andre ting, som jeg har på hylderne.
Ovenstående er så den seneste tid foregået her i mit lille interimistisk opstillede værksted i et tilstødende lokale til vores stue, så jeg kan sidde trygt og varmt, men fruen ser fjernsyn
Her er nogle billeder af den istandsatte "Baby Marantz" Model 2015 fra 16.august 1973 i al sin magt og vælde. 2x15Watt RMS - men den er altså rigelig til mine JBL 4333A. Den spiller rigtig fint, lige (volumepotentiometret tracker faktisk fuldstændig lige og egalt, så vidt jeg kan høre) og virker 100% - der er ingen underliggende støj - på linjeindgange, men der er den sædvanlige svage susen på RIAA-delen, når man skruer op.
Vh
Freddy
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.