Træf 2025 - styregruppens beretning

Træf 2025 - styregruppens beretning

Indlægaf Elway » fre 2. maj 2025 09:20

Her er styregruppens opsummering af træffet afholdt i april 2025. Man er meget velkommen til at kommentere, spørge - og endda også være uenig…. :-)


Stedet:
Styregruppen er overordnet tilfreds med stedet:
- God vedligeholdelsesstandard (velholdt, pænt)
- Velfungerende faciliteter (køkken, toiletter, udstyr mm)
- Parkeringsmuligheder (bag ved huset, ved sportshallen)
- God akustik
- Passende til mindst 50 personer (på grund af et par afbud og no-shows var vi effektivt 44).
Vi kunne godt have været ca 60 uden problemer.

Som styregruppen ser det, er stedet en god kandidat til senere træf. Man kunne måske overveje, om spise-rummet kunne komme til at fungere som andet end dét (fri leg, workshops el.lign.).


Indhold
Det kan være et stort benarbejde at få bygget et program op. Det afhænger jo i høj grad af deltagernes velvilje og indsats. Det er måske den største enkelt-opgave ved træffet - at få sat præsentationer sammen, og gerne så der er en rød tråd i hver præsentation. Og jo også gerne noget grej vi ikke har hørt før - i hvert fald ikke for nylig.

Vi endte med selv at være tilfredse med præsentationerne. Der var en god spredning i mærker og pris/kvalitetsniveauer - og en del som mange sikkert ikke har hørt før/ofte.

Et benspænd var den noget udfordrende FONS pladespiller, der var lidt af en udfordring for Freddy i Audioscan præsentationen… Men som han sagde: “Audioscan hang lidt i bremsen mht pladespillere i den periode”.

Vi håber, at alle fik “noget med hjem” fra en eller flere af præsentationerne. Og tak for de pæne tilkendegivelser der allerede er løbet ind!

Projektoren havde lidt støj for dem, der sad tættest på. Det beklager vi. Men vi synes også at det er vigtigt at de som præsenterer selv bestemmer, om de synes at en projektor eller andet kan understøtte formidlingen.


Tak!
Der er mange at sige tak til:

Alle deltagere:
- for at møde op og være med. Det ser ud til at ca 50 deltagere er opnåeligt de fleste år, og måske også er et passende antal i relation til typiske fysiske forhold. Der var desværre et par sene afbud og no-shows til 2025-træffet. Sådan kan det desværre gå. Men også tak til dem, der gerne ville have været der, men som desværre blev forhindret.

Fri leg samt køb og salg:
Også vigtigt at få leget med grej udenfor de “formelle” præsentationer. Der er temmelig meget magi i de aktiviteter, og dejligt at se at der blev leget, hygget og diskuteret til ud på de små timer. Og handlet grej, plader og meget andet undervejs.

Der ville jo faktisk have været plads til meget mere fri leg og grej til køb/salg. Så hold jer ikke tilbage en anden gang.

Og så lige en særlig tak til Peter (pqrannes) for sit fine “kuffert-højttaler” setup til både eftermiddagen og de små timer. Det kunne noget….

Grej til præsentationerne:
Udover fra selve styregruppen, var der betydelige bidrag fra især Gottschalck og Fredmarantz - men også Legore og andre. Og villighed til at stille sig op og fortælle. Det er også et betydeligt fysisk slæb! Tusind tak til dem. Samtidigt er vi jo et vidende og kyndigt publikum. Det er jo ikke uden en lille risiko, at man stiller sig op og læner sig lidt ud over kanten. Også med risiko for tekniske udfordringer, dårlig akustik mm. Men tak for stor respekt for præsentationernes afvikling, og gode spørgsmål og indspark undervejs.

Hermed er Træf 2025 afviklet :-)

Med venlig hilsen,
Styregruppen: KenRas, Captain Phoenix, Elway
Senest rettet af Elway fre 2. maj 2025 09:22, rettet i alt 1 gang.
Yesterday, I wanted tacos. Today, I had tacos. Follow your dreams...
Brugeravatar
Elway
 
Indlæg: 993
Tilmeldt: 06 nov 2010
Lokalitet: Aalborg

Tilbage til Vintagehifi træf 2025



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster