Just for the Record-900, RIAA

Alt om GDS

Re: Just for the Record-900, RIAA

Indlægaf tctla » søn 4. maj 2025 19:27

I går blev der holdt byggemøde og CAD-tegnet frontpanel m.m.
Hvis man lægger lidt omhu i designet, kan man forhåbentlig undgå noget af det slinger, der kan være, når man kommer og skal tilslutte en tilfældig grammofon til RIAA'en.
HUSK nu, at der skal være en fingerskrue til den uundgåelige stelledning, der følger med, når grammofonen har phono-stik.
Husk også, at ikke alle grammofoner med DIN-stik kun har 5 ben. B&O kunne have 7 ben, hvor det ene ekstra var brugt til data-link. Derfor må der monteres en 7-polet DIN bøsning i fronten for at tage højde for den situation.
Så er der tiden FØR DIN-standarden, hvor producenterne brugte 3-polede stik og forbandt dem, som det nu faldt ingeniøren ind. Her kan jeg ikke rigtig lave en smart løsning, men 2 ud af 3 er vel OK?
Der må laves luftcirkulation omkring rørene hvilket betyder, at der skal bores huller i bunden af kabinettet. Så er der pludselig adgang til, at pilfingre kan indsætte metalgenstande i hullerne, og "rigtig komme i stødet". Det må forhindres, hvilket det også bliver.
Hvordan laver man lysindikatorer på frontpladen til at vise, om Phono eller DIN indgangen er aktiv? Vel med et par 3mm. lysdioder, men kan man ikke lave noget SMART? Jeg har indkøbt klare/gennemsigtige 1mmØ akryl stave, der bør kunne lede lys fra en LED bag på frontpladen. Lidt spændende, om den ide funker.

Her udtrækkes nu vinderen udi spørgsmålet om hvor vidt PCC88 forsynes med 7V glødespænding, eller alternativet 7,6V. Jeg fik det endelig målt. Med 300mA gennem glødetråden, måles 7,35VDC over gløden (Philips variant). Det illustrerer vist meget godt, at når der arbejdes med rør, er der aldrig en absolut sandhed. Der er også produktions tolerancer som influerer, her under ikke mindst, om rørene er mikrofoniske. Endvidere, at rørenes data ændres ret meget hen over deres brugbare periode. Læg så til, at fabrikanterne til tider ikke var helt enige om rørenes specifikationer, selvom det handlede om samme typenumre. Det positive er, at man kan slingre ret meget i designet, og slippe nogenlunde heldigt fra det. Mange udgangsforstærker konstruktioner har kørt udgangsrørene godt på den anden side af fornuftigt ... hvor det er gået godt ... et stykke tid.

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
 
Indlæg: 1404
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Foregående

Tilbage til Gør-det-selv-vintage



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster