Dynaco A25XL

[ScanDynacoNut]

Hentede i går yderligere et sæt Dynaco A25XL - den seneste version i A25 serien så vidt jeg ved.
Tillod mig at oprette en dedikeret tråd. Den store ScanDyna/Dynaco tråd er blevet lidt uoverskuelig.

Tweeter (SEAS H086) tavs. Det er dog ikke en afbrændt tweeter, men åbenbart noget mere lysky. Monterede en ny 8uF kondensator. det hjalp ikke meget. Stadig tavs. Maserede diskant niveau regulering og gav den lidt kontaktvæske, stadig intet resultat.

Dejligt at der i denne model ikke benyttes den famøse tjære, som har for vane at hive baflen fra hinanden.

Antager at der skal flere målinger til.
Filtertegning lavet af Henning (spuncut)
Dårlig forbindelse et eller andet sted.
Eftersøgningen går videre.

[ScanDynacoNut]

Well well well

Periodisk afbrudt tweeter

Virkede ved måling og tilslutning afmonteret - virkede ikke ved remontering. Det er set før i mine A50X.
Afsløret af ekstra anden parallel forbundet tweeter
Nu bare en ny kondensator i den anden velspillende boks

Så er det liv i endnu et sæt A25XL

[ScanDynacoNut]

Et lille privat review jeg fandt på nettet…

Men nu, vi taler om brugt. Jeg er lige kommet hjem fra Claus i Erritsø med et sæt Dynaco A25XL. Det er højttalere, piger.

Tapre danske lydingeniører udtænkte dem i '76 som en forbedring af A25 uden XL og vidste ikke alverden om design, så de ser ud, som det nu en gang bedst kunne streges op. Nærmest rektangulære på alle ledder.

Det er forståeligt, at konkurrenten i Struer fik guldmedalje for design, og Dynaco i vist nok Hørning ikke fik nogen. Men lyden, mine damer og herrer, lyden.

Mine har været en tur omkring en tekniker, som har skiftet de originale delefiltre og andre sliddele til nye af præcis samme type med de pinagtigt korrekte specifikationer.

Teknikeren har en fætter, som kan noget med træ. Slibe og finpudse og varme glansen op med honningolie. Klippe og sy kan han også. Fint, nyt frontstof monteret stramt på de gamle rammer.

De ser ud og lyder som nye, og de bor oven på mine Beovox M70 og blir' boende dér, til vi skal bæres herfra ... muligvis af naboerne, som danner en autonom selvhjælpsgruppe, fordi de er trætte af at høre på os.

M70erne er ekstremt musikalske og veldefinerede, lige meget hvilken musik, jeg beder dem spille, men de har en lidt bleg stribe i midten, hvor mellemtonerne burde stå. De er der, men de er for få.

Jeg har rejst langt i al slags vejr og lyttet til mange højttalere og solgt dem igen, fordi der muligvis var de mellemtoner, M70erne savner, men der fulgte altid noget andet med.

For eksempel er jeg hypert overfølsom for spidse s'er i vokal og alt andet skingert-unaturligt i diskantområdet. Alex Riels dyre jaaaaaz-bækkerne skal jo ikke lyde som om, han hælder en pose rustne søm ned over dem eller hamrer på dem med en stålbørste.

M70erne smiler mildt og varmt hele vejen i det diskante.

Og bas. Mange højttalere er slemme til at spise for meget af det og få forstoppelse og prutte det ud igen.

M70erne kan alt med bas, også kontrabas og for eksempel en dyb, sprød cello, som er en svær opgave for alle højttalere.

Dynaco'erne kom med lige præcis det krydderi, som B&Oerne ikke havde opskriften på.

Nu står mine to sæt ældgamle højttalere og den lige så antikke Beomaster 4400 og lyder som om, de havde ventet et halvt århundrede på familiesamføringen lige her på mit skrivebord i Assens. Sikke en fest.

Lige nu spiller jeg Alison Krauss & Union Stations live-cd, som er en udfordring med Alisons stemme som det klareste glas og bandets akustiske instrumenter, som alt sammen er optaget i vidunderlig kvalitet. Hvis lyd kan gløde, er det dét, der foregår.

Det blir' måske lidt uvant ikke at tjekke DBA og hente forsøgsdyr hjem fra alle landets hjørner og kroge ... og lytte og dumpe dem til eksamen og vifte dem videre.

Dejligt at vide, at der stadig findes gammeldags radioteknikere og træmænd, som har forstand på at få den slags vidundere op at spille og stråle igen. Elektrolytter og honningolie.

Og jeg kan ranke skuldrene, fordi A25XLerne er genbrug. De er med til at redde kloden. Og Lisbeth fremstår lettet. Ikke mere hifi-gammelmandsvrøvl, heller ikke fra hendes side af det kvindelige tydningsunivers i det stereofoniske lydmaleri.

Herregud, et par trækasser fra eller til på skrivebordet. Det lignede i forvejen en skrammellegeplads for voksentosser. Det eneste, der mangler, er et elektrisk tog til at futte i rundkreds på skinner for at distribuere kuglepenne og papirclips og Gammel Dansk. Og måske en vred lille abe i matrostøj til at rette stavefejl og føre bogholderiet.

Men var de dyre, vil nogen måske spørge med bekymring, og jeg svarer ja. Hele 900 kroner. Og så er de bare firkantede og bidrager hverken med prestigefaktor til hjemmets omdømme eller bling til husets pryd.

Nogle vil muligvis gabe, mens de mumler om at spilde tid på ligegyldigt tankespind ... men de samme kan måske i søvne opremse alle tal og tegn i stillingen i fodboldens superliga inklusive mellemregnestykker i seks sæsoner. Eller de løber ud i mørket om morgenen for at træne maraton, som jo også er tidkrævende uden rigtig at føre nogen steder hen.