RØR-TEKNIK

[Tube mania]

Så er der et eller andet som ikke passer...hvad hedder din tester....

[mcs_5]

Så er der et eller andet som ikke passer...

Ja, rørene passer ikke med databladene mere

Det er f.eks. nogle ECC88-typer der ikke kan lide de 90V og 15mA de skulle kunne klare. Her kan gitterspændingen ryge op på +1,3V istedet for de -1,3V fra Valvo-bogen...

hvad hedder din tester....

Jeg har endnu ikke navngivet den

Den er konstrueret af Stephie Bench (tidligere kendt som Steve Bench). Printet er min "opfindelse".

GMMU_photo.jpg

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

[Tube mania]

Lyder sgu ikke godt...det må jeg lige prøve...positiv styre-gitter spænding er forbudt område.

[mcs_5]

Jeg må hellere lige tilføje lidt mere. De ECC88-rør det drejer sig om, er selvfølgelig dem der aldrig skulle have sluppet igennem kvalitetskontrollen (hvis den altså ikke er afskaffet ). Desuden er testeren konstrueret sådan at den stort set ikke kan levere nogen strøm på gitterudgangen, så der sker ikke rørene noget. Og ja, positiv gitterspænding er ikke noget godt tegn på normale rør...

Nogle effektrør kan fint køres i klasse A2, men det er en helt anden sag :)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

[Tube mania]

Nyt afsnit i rør-føljetonen...denne gang fra inderst til yderst...dvs her:
Katoden

Den vigtigste elektrode i rørene og måske den sværeste at fremstille..hvis ikke der sker unormale ting med røret er det sliddet på den der bestemmer levetiden.

Der findes mange typer katoder, men til vores brug behøves kun omtale af 2 typer i 3 variationer.

1) Wolfram-tråd...som i de nu forbudte gløde-lamper..dog med den forskel at der er tilsat et skvæt af det sjældne metal THORIUM. Når glødetråden opvarmes til en temperatur som i en gløde-lampe (ca 2400g) flyder den tilsatte thorium ud til overfladen hvor den emitterer elektroner. Glødetråden tilsat thorium laver en meget større elektron-sky end en ren wolfram tråd. Næsten alle sender-rør kva 845 bruger denne type katode og de er beregnet til at holde MEGET lang tid samt tåler spændinger på flere tusinde volt. Verdens rekorden for denne type rør har en stor sende-tetrode brugt af en radiostation i Los Angeles hvor den kørte døgn-drift i 10år (80.000timer) og var så god ved udskiftningen at den blev gemt som reserve.

2)Oxid katoder er dem vi kender bedst...oxid katoder belagt med et pulver som er en blanding af barium og strontium findes både som en tråd belagt med oxid(direkte opvarmet) og som et tyndt rør udvendig belagt med oxid og glødetråden indvendig (indirekte opvarmet)...bruges i næsten alle smårør og rør som EL34 m. m. Hvad angår effekt-rør holder de ikke nær så godt som wolfram/thorium katoderne...kun ca 2000-3000 timer, men i små-rør er 100.000timer ikke u-set (ved gode rør). Disse katoder er endnu bedre til at emittere elektroner end wolfram/thorium typen, men til lavere drift spændinger..typisk 500V. De skal kun opvarmes til ca 1000g og lyser med orange-varm farve...

Rør levetid er kraftigt afhængig af temperatur og dermed afhængig af korrekt gløde-spænding..for høj spænding fører for begge typers vedkommende til kortere levetid, og for wolfram typen er for lav spænding også uheldig da thorium kun virker ved korrekt temperatur. Det hævdes at levetiden på oxid type kan forlænges betydelig ved at sænke gløde-spændingen 20%...det vil i så fald sige ...hellere lidt for lav end lidt for høj spænding til disse rør. Også renheden af oxiden har også stor betydning for levetiden...her ses i dag ret store forskelle på billige og dyre rør.

Almindelige brugere anbefales at bruge den korrekte gløde-spænding

Her har jeg dissekeret et EL34 (katode strøm 150mA) og et PL519(katode strøm 500mA)den strøm som kan trækkes fra røret vedvarende (0,5A/cm2). Det er enderne af gløde-tråden der stritter ud forneden...ind-direkte opvarmet oxid. Den oxid belagte katode kan ikke gløde af sig selv, men må opvarmes af gløde-tråd indvendig...den er belagt med aluminium oxid som isolerer den fra katoden. Det er her der kan opstår problemer over tid idet isolations evnen kan forringes og hvis røret som normalt opvarmes af vekselstrøm forårsager denne fejl brum. Min rørtester kasserer en del rør på den konto...også nye.



845 (direkte opvarmet wolfram/thorium) for fuld damp...lyset falmer noget fordi det ses gennem den øverste tykke mica støtte.

[Tube mania]

Styre-gitteret...også benævnt som G1

I næsten alle radio og lydrør er styregitteret lavet af guld belagt tråd viklet omkring 2 støtter lavet af blødt metal...ofte kobber. Gitre i store rør skal ofte klare store temperaturer så de kan være lavet af wolfram eller molybdæn tråd formet som en kurv omkring katoden.

Grunden til at bruge guldbelagt tråd er for at begrænse virkningen af sekundær emission (løbske elektroner). Hvis for mange elektroner forlader styregitteret mister det sin negative spænding og røret bliver ukontrollerbart.

Her er styregitteret på plads i et EL34...jeg håber det kan ses der ikke er meget plads mellem gitteret og katoden...det handler om at anbringe gitteret så tæt på katoden som mulig uden at det rører...derved får det sin største effekt på strømmen i røret.

Helt inde mellem den glødende katode og gitteret...ligger altså elektronskyen og med gitteret bestemmer vi hvor mange af elektronerne som slipper igennem...er den negative spænding 50-60V slipper der næsten ikke nogen igennem...strømmen i røret er stoppet.

Det er mig der er kommet til at bøje støtten foroven...den går naturligvis lige op...det er forøvrigt en
*china cracker* som har lagt krop til dissekeringen

[mcs_5]

Det er mig der er kommet til at bøje støtten foroven...den går naturligvis lige op...det er forøvrigt en *china cracker* som har måttet lægge krop til dissekeringen

Er du så sikker på at den ikke har været skæv fra starten?

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

[Tube mania]

Nahh...det er vist mig der er skæv...nu har jeg bøjet skærmgitteret foroven

Skærmgitter...også kaldet G2

Tilføjer man dette gitter har man nu en tetrode...som navnet antyder...så skærmer det G1 fra anodens statiske felt og reducerer den såkaldte 'miller effekt' (forklaring af miller effekten kommer) Skærmgitteret har også en evne til at accellerere elektroner og forbedrer rørets forstærkning samt effektivitet dramatisk. Skærmgitteret tilføres spænding lig med anoden eller mindre og optager en vis effekt...op til nogle få W.

Derfor er det coated med grafit (ses vist på billedet) med det formål at reducere sekundær emission. Det må efterhånden fremgå at der er stor fokus på sekundær emission (løse elektroner). Det kan bruges på 3 måder...som ren pentode kobles det til forsyning via en modstand eller det kan bruges i ultra-liniær kobling hvor det kobles til særlige udtag på OPT. Sidste mulighed er at koble det til anoden og så har man en *fup-triode* dvs en pentode som opfører sig som en triode. Nå ja...hvis det ikke får spænding er røret 'dødt' ...det kan bruges i *stand by* sammenhæng. Billedet viser et afmonteret skærm-gitter...




Fanggitter...også kaldet G3

Når man tilføjer det 3. gitter til en tetrode får man en pentode...sidder mellem G2 og anode...dette gitters opgave er udelukkende at opfange tilbage kastede elektroner fra anoden...igen sekundær emission. Det er som regel koblet sammen med katoden, men kan også have sit eget ben på soklen. Ses afmonteret på billedet...

[Tube mania]

Anoden

Det er her det forstærkede signal tappes (via udgangs-transformator) og det er her forsynings-spændingen tilføres og udgangs-signalet ses som spændings variationer på rørets anode, men er i virkligheden fremkaldt af strøm-ændringer. Hvor meget strøm i ampere røret kan behandle bestemmes af katodens størrelse og overflade areal...hvor meget effekt røret kan håndtere bestemmes af anodens størrelse og areal.

Den kan kun komme af med varmen via stråling og er designet udfra dette. Store sender rør kan være luft eller vand-kølede....det lille rør på billedet (EL34) håndterer 27W...det store (PL519A) 35W. Anoden gives en mørk/sort farve da den er bedre til at udstråle varmen.

I sunde konstruktioner (PP) kan El34 levere 50W med 450V anode-spænding og PL519A kan uden stres levere 100W med 350V anode-spænding.



Et vandkølet...(Kalundborg MB)....

[Boptilyoudrop]

Ro i auditoriet, Dr. Rør docerer igen! Jeg har da også savnet dine forelæsninger Tube, som altid spændende og oplysende

[mcs_5]

Og tak for de fine billeder!

En af forskellene mellem de gode og mindre gode rør er så iøvrigt hvor nøjagtigt de forskellige gitre er viklet. Hvis de ikke er ensartede hele vejen, giver det forvrængning.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

[Tube mania]

Tak fordi i gider læse det...ser ud til at en hel del gør. Ja...det er rigtig at gitrene skal være meget nøjagtigt udført...især g1...vi har jo HF pentoderne (remote cut off) hvis forstærkning kan reguleres (AGC) . Det sker jo vha varierende stigning på g1...sådan et rør vil forvrænge kraftigt ved LF og kan ikke bruges i den sammenhæng.

Noget andet er ...hvorfor er det en god ide at varme rørene op inden anode-spænding tilsluttes.

Det hænger sammen med at vacum aldrig er helt perfekt..så der er altid en lille mængde gas-molekyler tilstede i røret...de er normalt negativt ladet og tiltrækkes af anode og skærm-gitter. Det sker der ikke noget ved, men det hænder desværre også at sådanne negative molekyler torpederes af de kraftigt ladede negative elektroner (elektroner på arbejde) som er på vej fra katoden mod anoden i høj fart.

Når det sker kan det slå op til flere elektroner af molekylet med det resultat at det skifter polaritet til positiv. Dermed skifter det retning fordi det nu tiltrækkes af det negative styre-gitter og fordi det besidder en ret høj masse (vægt) kan nogle af dem ikke standses af gitteret, men ryger lige igennem og rammer katoden hvis øverste atomlag nærmets sprænges itu ved disse nedslag (overdrivelse fremmer forståelsen).
Det er derfor rør bør være varme så getteret gør sit arbejde inden tilslutning af højspænding.

Chancen for at et gas-molekyle rammes af en elektron er meget lille. I nye rør kan en elektron teoretisk bevæge sig 10km i gennemsnit inden det rammer et gas-molekyle. Det skal dog ses i sammenhæng med det store antal elektroner i vandring som bærer energi. Derfor er antallet af den slags kollisioner alligevel stort...omkring en billion hændelser (per sekund) i små rør med normalt vacum. Jo større strøm...jo flere elektroner i vandring, men ikke alle kollisioner fører til positive molekyler.

Denne gradvise erosion af katoden er en af de faktorer som bestemmer rørs levetid... for de rør som er i drift jævnligt er problemet ikke så stor som for de rør der ligger ubrugt. De ubrugte rør bør faktisk varmes op inden højspænding tilsluttes fordi der kan være sivet lidt luft ind i dem, men som kan opsuges af getteret ved opvarmning.

Et er teori...noget andet er praksis...

Min mening om dette er at selvom jeg nu og da kan måle at der er gas tilstede i et rør og at det forsvinder ved opvarmning i en halv times tid...tillægger jeg ikke problemet nogen større værdi da strømmen i små rør er meget lille. Få elektroner på vandring...til trods for de altid kører klasse A, men vi tapper jo aldrig energi fra dem...det lader vi udgangs-rørene om.

Derfor kan man også konkludere at klasse AB forstærkere har godt af at varme op en halv times tid inden man spiller på dem...især hvis de har stået stille længe. Er de i brug en gang om ugen eller oftere tror jeg ikke på det betyder noget.

Noget helt andet er klasse A forstærkere...hvis man udsætter udgangs-rør for højspænding inden de er varmet godt op er der helt sikkert forhøjet slitage på katoden. Særligt fordi klasse A jo i sig selv medfører høj strøm lige fra starten (mange elektroner i vandring). Her tror jeg på det er af betydning at getteret gør sit arbejde...at fjerne luft-molekyler inden røret udsættes for højspænding.

Getteret...læs indlæg *det blå lys* http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtop ... =555&t=487

[jcr1972]

Uhyre interessant tråd!

Er der ikke noget med at anodespænding på et uopvarmet rør med lav indre modstand, fx. 6AS7, 6C33 osv., direkte får ødelagt katoden fordi den ikke opvarmes ensartet over hele dens areal? Altså at der vil trækkes en alt for stor strøm på et lille areal af katoden under selve opvarmningen, som følge af at der er anodespænding på det kolde rør.

[Tube mania]

Super...det hører med til historien...

Lige netop de rør har en massiv katode som er lidt længe om at blive varm...hvorimod katoden i 845 og 300B er en let tråd som er varm på et splitsekund. Så det er helt sikkert rigtig, men er også konstruktions-betinget. De rør indbyder jo til at at sidde steder hvor de bliver udsat for høj strøm
(serie-regulatorer eller klasse A forstærkere).

Deres katode belægning er jo den samme som alle andre rørs, men pga den høje strøm der afkræves dem er det selvfølgelig af betydning at hele katodens overflade emitterer elektroner. Hvis det kun er en mindre del af katoden bliver den overbelastet og fordamper

[Tube mania]

Nu er jeg ved at være varmet op...så her kommer...

Gitterstrøm

Siden g1 (styre-gitteret) ikke har nogen fysisk kontakt til de omkring-liggende elektroder kan det nok forekomme mystisk at tale om gitterstrøm. Hvis gitteret bliver positivt trækker det naturligvis strøm, men det er forbudt område for os. Hvad er det så...jo vi skal tilbage til gas-molekylerne som mistede elektroner og dermed blev positive.

De der ikke ryger igennem gitteret opfanges i stedet af dette...det betyder at gitteret bliver tilført positiv energi. denne energi skal ophæves af den negative for-spænding. Derfor trækker røret en lille bitte smule gitter-strøm, men er der gas/luft i røret stiger denne strøm voldsomt...røret kan ikke kontrolleres og må anses som defekt.

I alm små forstærker-trin findes en modstand fra gitter til stel (typisk 1Mohm)...den kaldes gitter-aflederen...dens opgave er netop at holde gitteret på 0V...med en katode-spænding på 1-1,5V skal der kun lidt gitterspænding til at ødelægge arbejds-punktet.