Der er sket rigtig meget siden min interesse blev vækket for ca. fem år siden.
Men én ting har kendetegnet mine vekslende HiFi-situationer: tilfældighed.
En stor del af mine anlæg har bestået af heldige køb, skrotfund og foræringer, hvilket så igen har medført alskens besvær: for korte kabler, dårlige højttalerplaceringer, beskidte potmetre, tarvelige rackløsninger osv.
Nu har jeg taget konsekvensen og skåret ind til benet!
Her er, hvad jeg spiller på nu, og ved I hvad: jeg kan lide det!

En dejlig Philips.
Her fra en anden vinkel:

Kabelrod er nu en saga blot (med undtagelse af pladespillerens hale i første billede, og det er selvfølgelig helt midlertidigt). Jeg skal aldrig mere bekymre mig om lakridser, bananer og oxidering. Ahh, det er bare fedt!
Når jeg skal indspille et nyt mixtape er det bare at flå en minijack-til-phono-ledning frem fra en skuffe; Philipsen har line in, forstås.
Anlægget har stor sentimental værdi og megen historie, blandt andet har det været med på Roskilde hele tre gange. Af den grund får det også en fugtig klud her om lidt.
I baggrunden kan man skimte et halvt sæt Monitor Gold samt ditto System One. Hele møget (rillefræser inkl) kan afhentes for en stabel ølkasser med fyld eller en kasse sprut. Det skal bare ud - men jeg er selvfølgelig ikke så dum at smide det ned til storskrald, når nu det kan gøre en vintage elsker glad.
Bevares, jeg har selv været rigtig glad for det, men nu er glansen ligesom gået af det hele. Sådan som det går med de fleste impulserhvervelser.
Jeg overvejer at skille mig af med møblet også, med mindre det skal være tv-bord. Tilbud modtages gerne.
Ja det er så hvad jeg er endt med. Det imponerer selvfølgelig ikke som mange af jer andres setups, men man kan ikke komme uden om at kalde det et gennemført koncept! Og her bliver der altså lyttet til musik frem for teknik i en grad, jeg førhen ikke troede mulig.
