Vil lige høre om der er nogen her, som har oplevet lignende fænomen, og hvad det evt. kan skyldes.
Ved opstart af en udgangsforstærker med splinternye (russer-) rør, nærmest eksploderer det ene af dem. Ihvertfald indvendigt... Der sidder 4 stk. 807 rør pr. forstærker, og for en sikkerheds skyld lod jeg dem stå med glød på i en times tid, for at være sikker på at getteret var godt varmt. Satte derefter spændinger på, og justerede hvilestrømmen op i dem alle 4. Intet unormalt her. Heller ikke med en 1kHz tone igennem for at måle udgangseffekten, men ville så lige tjekke frekvenskurven og drejede op på 10kHz, dog ved lav udgangseffekt (ca. 12W). Da jeg så nåede lidt længere op, ca. 11 - 12kHz, kommer der et kraftigt blåt blink fra det ene rør, og både anode- og gitter 2 sikringer er røget. Og heldigvis for det, ellers var det da sikkert hoppet helt ud af soklen...

Herefter er der sorte belægninger inde i røret, se billeder længere nede. En plet på anoden, samt på det ene støtteblik øverst i flasken. Er det metal der er fordampet og så har sat sig dér??
Hvad kan være sket med dette rør, og er det noget man ind imellem må regne med? Jeg har aldrig før oplevet det, og har ellers arbejdet en del med rør efterhånden. Det skal lige siges at alle spændinger, signaler osv. ligger forsvarligt inde for rørenes grænseværdier. Prøvede at sætte nogle amerikanske NOS rør i og det fungerer helt upåklageligt, og begge trin spiller superfint. Var det ikke noget med at kinesiske rør, for en del år siden efterhånden, havde det med at "stå af" også...??


Mvh.
Jan