Så vi springer ud i det, midt i det hele og må så se, om vi kommer hele vejen rundt. Det skal nok blive interessant under alle omstændigheder.
Men kort og godt handler det altså om at jeg har set lyset - eller hørt lyden - af horn - og rør - og ikke mindst horn PLUS rør. Så so ein ding... Men i vanlig Dr. Bekke-stil, så skal det jo ikke være nemt. Det skal helst være svært og grænsende til det håbløse for at være rigtigt sjovt.
Så det skal ikke bare være horn og rør - det skal også være DIY - eller ihvertfald with a little help from my friends. Rimeligt nok egentlig, eftersom det er dem, der har lokket mig ud i uføret.
Hvad er så status lige nu?
Tjaeh mit sluttresser-Beolab 5000 setup er indtil videre sendt på afspadsering og erstattet af de forhåndenværende søm. Jeg har en Lenco L75 med en arm fra en Pioneer PL-55D, der brummer lystigt, når der bliver sat alt andet end en DL-110 pickup på. Og jeg har en Sansui AU-4900 integreret forstærker, der var på vej i skraldespanden og som virkelig trænger til en seriøs renovering. Men det virker og det er det, jeg har at arbejde med lige nu.
Første skridt mod mit nye lydnirvana var at låne "De Himmelske Riaa'er". mcs_5 går og pusler lidt med nogle ting, som lyder ret godt. Jeg har allerede skrevet om dem i vintage-status tråden, så det vil jeg ikke gentage her. Men de ser sådan her ud:

Strømforsyning til højre og riaa til venstre. Det er ikke kønt, men det lyder fandme godt.
Men horn skal der også til. Det forlød igennem vandrørene, at der stod et par kabinetter i Nordsjælland, som ikke engang kunne sælges på et loppemarked. Lige noget for Dr. Bekke og en meget flink r-l-b var endda så flink at levere dem hele vejen til Kalvebod Brygge:

I ægte Imperial Starfighter-finish og komplet med Phillips-fuldtoner. De kom med hjem og lød sådan sowieso. Fint til Keith Jarrett, men ikke så meget andet. Meen hvad har man venner til? Jo, dem har man bla. til at finde billige og gode fuldtoner ude i den store verden. F.eks. sådan nogen her:

Jeg tror de koster 125,- pr. stk. og det er givet GODT ud, skulle jeg hilse og sige og så så det pludselig sådan her ud:

Og ja, der manglede lidt i toppen. Så jeg fandt nogle gamle papirdiskanter i skuffen. De er på 4 ohm og har siddet i et sæt Beovox 3000 mk I og det er alt, jeg ved om dem. Jeg startede med bare at sætte dem i serie med fuldtonen (!)

Det lød egentlig ret godt, men der var "nogen", der var ved at få en blodstyrtning, da de så hvad jeg havde gang i


Det lød så til gengæld ikke særligt godt. Eller det lød slet ikke fra diskanterne. Så lige nu spiller de med kondensatoren alene og det er ok. Nu kan de f.eks. også spille Kashmir. Jeg har også prøvet med 40 år gamle Wicon'er på 8uF og jeg er oprigtigt i tvivl om hvad der lyder bedst



Så lige nu er der faktisk både rør og horn i det lille hjem og alt til Herrens velbehag.
Men jeg er ret sikker på, at det ikke slutter her... Altså jeg mangler jo et udgangstrin eller måske to?
