Jeg er så småt ved at lægge an til at føje et par 15'' woofere i open baffle til mit Siemens Klangfilm open baffle setup.
Et lille forsøg her til aften gik ud på at sætte en rca splitter efter min McIntosh-clone (vistnok) rørforforstærker og sende signalet til hhv. mine Siemens-Klangfilm "blokke" og et "cheapo" Reckhorn F-1 elektronisk delefilter, som i det lange løb tænkes at skulle regulere signalet til den forstærker, som skal trække wooferne i OB; jeg har i første omgang valgt ikke at regulere signalet til Siemens-Klangfilm OBerne, men lade dem rulle naturligt af nedenud. Tidligere forsøg viste at det ikke klædte lyden at sende det gennem Reckhornet og ud til Siemens-Klangfilm blokkene.
Sådan gjorde jeg og sådan gik det:
Splitter i, kabler til monoblokke --> alt godt.
Kabler til Reckhorn (jeg har endnu ikke en forstærker efter den --> lydniveauet i Siemens-Klangfilm-setuppet blev lavere, og måske også ringere?
Jeg satte splitterne efter den audio attentuator, som jeg bruger til at dæmpe det alt for høje liniesignal fra rørforforstærkeren i det jeg da tænkte at forforstærkeren ville blive ved med at "se" den samme modstand (>47kohm).
Her kommer så spørgsmålet:
Bliver lyden - i teorien (jeg skal nok lytte på det) - ikke kun lavere, men også ringere i Siemens-Klangfilm-setuppet, når Reckhornet også er sluttet til?
PQR