Forstærkeren er en gammel sag fra ca. 1935, med ensretterrør 506, AF3 og AC2 rør i indgangen samt E463 udgangspentoder. Forstærkeren bruger en linietransformator som fase-splitter før udgangsrørene, den type transformator så dagens lys i 1929 og gik under betegnelsen B&o PP2, i trafoen ligger der 2,5 kilometer kobber tråd, det er måske derfor den er større end udgangstransformatoren.
Jeg har valgt ikke at male forstærkeren i første omgang, men pladen med rør og trafoerne havde rusten fået fat i så den fik en gang lak, samt har jeg recapet elektrolytterne og blok-kondensatorerne for nostalgiens skyld.
Forstærkernes frekvensgang er kun lineær til ca. 8kHz, og sætter man den til at gengive ”moderne” musik er lyden også noget ulden, men sæt den til at gengive lydsporet fra en gammel (Dansk) film fra trediverne, så får piben en anden lyd. Den slags ældre film kan godt have en tendens til at lyde forvrænget/skarp i lyden afspillet med moderne transistor-dåser, men den her Bofa sag for tingende til at gå op i en højere enhed. Om det skyldes at indspilningsudstyret den gang var bestykket med samme type rør og transformatorer det ved jeg ikke, men lyden er utrolig charmerende og passer (sjovt nok) perfekt til de gamle film.
