Captain Phoenix skrev:Endnu én fra plademessen i NB-hallen.
En svensk sælger stod lidt alene i et hjørne med rigtig mange LP'er til 10,-/stk allesammen.
Han var sådan lidt stille og rettede omhyggeligt coverne, når folk havde bladret.
Det skulle vise sig, at han var lige så pertentlig med de varer, han solgte:
De var alle i helt nye plast-covers, vinylen i VG+ til NM-stand og cover'ne rigtig flotte (enklet m rip-offs, men ellers...). Det kan sgu' ikke være mange basseører han har tjent på dét med dén pris.
Nå - der var en masse uinteressant 80'er musik imellem, men jeg tog Paus Simon: "One Trick Pony", Simon & Garfunkel: "The Concert in Central Park" (2 LP i Mint-kondition for en tier - altså!), Diana Ross: "Diana" (Ja, ja véd det godt..., men jeg var altså ung dengang), Police: "Reggatta del Blanch" - og så denne her: Joni Mitchell: "Chalk Mark in a Rain Storm"
Pop - javel, ja - men med Mitchell's lidt mystiske tvist og finurlige tekster. Gode musikere (bl.a Steven Stills, Peter Gabriel, Wayne Shorter, Don Henley - bliv selv ved) og godt produceret - lyden er bare fed på den fede måde. Og et dejligt gate fold cover med tekster osv. Atter dejligt at lukke en ny musikalsk dør op for hvad der ligger nederst i lommen rent pengemæssigt.
Denne tråd har sq lidt sin egen magi for mig: Jeg var stukket af fra en fastelavnsfest i søndags, og stod på det blå marked, da selv samme album, blandt tusinde, råbte: "Køb mig". Der er mange positive "vibes" forbundet med Joni Mitchell og min ungdom, så den røg selvfølgelig med hjem. Umiddelbart var jeg enormt skuffet over hvor poppet albummet er, og jeg konstaterede bare at selv Joni have været til fals for placeringer på hitlister. Den får lige en ny chance i morgen.
Diana Ross... jamen.. hun VAR da go' dengang! Husker især en flot plade, med et Michael Jackson nummer, der var lige til en hi-fi-demonstration: "MUSCLES"! Der var edder-brodere-mig bedstemor-me'-slaw'-i for bas og dynamik!! Et andet hi-fi-demo stykke ku' være PATRICK JUVET med "Still Alive" - afgrundsdyb bas sidst i nummeret! åh ja... den fortid, og disse minder... 
Herlig presning. Endnu en: Dire Straits' første album, nummeret "Down To The Waterline" - snup den tyske presning, og nyd trommerne og rytmen og -ikke mindst- stilheden før stormen. 
hehe... jeg købte Synchronicity på CD for mange år siden... den plade blev jeg aldrig rigtig du's med... og så må jeg erkende, at jeg har et (voldsomt) problem med at høre Sting synge "Roxanne" solo. 
