musikken

[Torben]

En anden slags musik - men ubetinget "Vintage" sad her til aften og lyttede til Beethovens 5 klaverkoncert!
Den findes i masser af optagelser - men min var med Walther Giseking.
Den er optaget i StereO i 1944.
I en fin kvalitet.
Jo - der stod 1944.
JEg har selv i Ludvigshafen set optage udstyret - og det bånd optagelsen liger på.
Det er optaget fra en transmission fra Berlin - og lytter man lidt efter i første sats kan man faktisk høre luftværnskanonerne i det fjerne.
Tænk alligevel - i halvtredserne kon der trådbåndoptagere, også fra B&O - kvaliteten var elendig, men der lå altså Stereo i støjfri gengivelse.
Historien om hvordan man kunne optage uden sus på bån er lidt morsom - jo, man havde båndoptagere - de støjede voldsomt - grunden var at optage hovedet fik lavfrekvent strøm, men ved et uheld kom man til at tilføre en eksperiment båndoptager højfrekvent strøm - og suset forsvandt!
Ligesom de der cdér - man diskuterede længden på en cd - man spurgte dirigenten Herbert von Karajan, han svarede uden tøven at længden på en cd skulle være lang nok til at Beethovens 9 kunne spilles i et stræk (det er vist omkring de 76 minutter) så derfor landede man på de små 80 minutter.
Den slags historier er der mange af!
God rolig aften!
Hilsen Torben

[Tonni]

Nu du siger WWII optagelser... Wilhelm Furtvängler lavede nogle stykker i Berlin. De var svjv dog "kun" i mono men meget spændende.

En anden historie var om da hr. penselskæg genopstod. Amerikanerne var i gang med at inspicere nogle studier, og lavede nogle propagandaudsendelser. En af "dj'erne" tog fejl af nogle bånd. Ja gæt selv hvad der så skete... Hvad der skete denne uheldige mand...?

[Torben]

Den vist rigtige historie er at en amerikansk oberst tog en hel del tyske bånd med til amerika - senere skulle Eisenhover tale til folket derovre - man brugte de tyske bånd - da man sendte Eisenhovers tale kom der et gedigent drop out, og det underlæggende ikke ordentligt slettede kom istedet ud i de tusind (eller flere ) små hjem i USA - og den stemme der drønede ud i bedste tyske krigskvalitet var - Adolf med skægget.
Obersten - som vist hed "Orr" blev på stedet sat til at lave bånd fra bunden - de hed så "Irish Tape"
Det fortælles også at samme Oberst besøgte Wien efter krigen for at træffe en af pionerene i båndfremstilling under krigen, de talte sammen flere gange og på Oberstens sidste dag kom den da ældre pioner for at sige farvel, han gav Obersten en kuvert som afskedsgave - det var det rette formler til blanding af den gydemasse der kunne lægges på bærefolien (plastic) så der kunne opatges på det der blev lydbånd.
De amerikanske tidlige bånd - blandt andet "Irish" og "Soundcraft" var på plasttypen "aacetat" base - de knækkede bare ved en hård opbremsning efter spoling. Sener ekom først de tyske bånd på "polyester" base - den var langt mere robust.
Den bredte sig lykkeligvis også til USA.
Med hilsen Torben